Adoption

At adoptere et barn vil sige, at man tager det til sig, som om det var ens eget. Som adoptivforældre har I de samme rettigheder og pligter som andre forældre. I har også forældremyndigheden over barnet.

Der er grundlæggende 2 forskellige former for adoption:

• Fremmedadoption - hvor I ikke kender adoptivbarnet i forvejen. Adoptivbarnet kan enten være fra udlandet eller fra Danmark.
• Ikke-fremmed adoption - hvor I og barnet allerede kender hinanden. Her vil typisk være tale om en stedbarns- eller familieadoption.

Ved adoption ophører alle retsforhold mellem barnet og de biologiske forældre. Det betyder fx, at barnet ikke længere har arveret efter de biologiske forældre, og at de biologiske forældres forsørgelsespligt ophører. I stedet får barnet arveret efter adoptivforældrene og deres familie, og adoptivforældrene får arveret efter barnet.

Ved fremmedadoption gælder som hovedregel samme regler for barselsorlov som efter fødsel.

Læs mere om fremmedadoption hos Adoption og Samfund.

• Foreningen Adoption og Samfund om adoption
• Læs Ankestyrelsens pjece om myter og fakta om adoption

Barnets rettigheder

Børn over 12 år skal give samtykke til adoption. Er barnet under 12 år, skal der være oplysninger om barnets holdning til adoptionen i et omfang, der passer til barnets modenhed. Inddragelse af børn under 12 år sker ofte ved en samtale i Familieretshuset.

Som adopteret har du ret til at få oplysninger om dine biologiske forældre. Hvis du ikke er fyldt 18 år, kan dine adoptivforældre søge på dine vegne.

• Oplysninger om biologiske forældre

I skal godkendes på forhånd, hvis I skal adoptere anonymt og ved adoption, der ikke er stedbarns- eller familieadoption. Det er Adoptionssamrådet i Familieretshuset, der står for godkendelsen.

Godkendelsen som adoptivforældre foregår i tre faser:

• I skal opfylde nogle generelle godkendelseskrav.
• I skal have deltaget i et adoptionsforberedende kursus.
• I skal efter en konkret vurdering kunne anses for egnede til at opfostre et adoptivbarn.

På Ankestyrelsens hjemmeside kan du læse mere om det adoptionsforberedende kursus:

• Adoptionsforberedende kursus

Generelle godkendelseskrav

Ansøgere skal normalt begge være fyldt 25 år. Når der er særlige grunde til det, kan man dog få lov at adoptere, allerede når man er fyldt 18 år.

• Der må højst være 42 års aldersforskel mellem barnet og ansøgeren. Det betyder, at en ansøgning om godkendelse til adoption af et lille barn skal indgives, inden ansøgeren fylder 43 år.
• Ansøgere, der ønsker at adoptere sammen, skal have boet sammen i mindst 2½ år, når de indgiver ansøgningen. Man skal være gift, registreret eller samlevende, når man bliver godkendt.
• Ansøgerens fysiske og psykiske helbredstilstand må ikke forringe mulighederne for, at adoptionsforløbet bliver til barnets bedste.
• Ansøgerens bolig skal være egnet til at danne ramme for opfostring af barnet.
• Ansøgeren skal have forsvarlige økonomiske forhold.
• Ansøgeren må ikke være straffet for forhold, der kan rejse berettiget tvivl om egnetheden til at adoptere.

Godkendelseskravene og mulighederne for dispensation er beskrevet i adoptionsbekendtgørelsen.

Brug selvbetjeningen 'Ansøg om godkendelse som adoptant'.

• Jeg har ikke MitID - hvad gør jeg?

Også enlige ansøgere kan godkendes til adoption. Ved vurderingen lægges der vægt på, at den enlige har særlige kvalifikationer, der gør ham eller hende egnet til at opfostre et barn alene. Ved vurderingen af særlige kvalifikationer lægges bl.a. vægt på ansøgerens kontakt til familie og øvrige netværk.

Brug selvbetjeningen 'Ansøg om godkendelse som adoptant' herover.

• Jeg har ikke MitID - hvad gør jeg?
• Læs Ankestyrelsens pjece om myter og fakta om adoption

På nuværende tidspunkt er det ikke muligt at blive opskrevet på venteliste til at
adoptere et barn fra udlandet.

I skal godkendes som adoptivforældre, før I kan komme i betragtning som adoptivforældre til et barn, som er født i Danmark, og som I ikke kender på forhånd.

Det er Adoptionsnævnet, der anviser børn til national adoption, og I skal bruge selvbetjeningen 'Ansøg om godkendelse som adoptant'.

Læs mere om børn til national adoption på Adoptionsnævnets hjemmeside.

• Adoptionsnævnet
• Hyppige spørgsmål om national adoption
• Jeg har ikke MitID - hvad gør jeg?

Ved familie- eller stedbarnsadoption er der mulighed for at adoptere:

• en ægtefælles eller en samlevers barn eller adoptivbarn (stedbarnsadoption)
• et barnebarn
• en søskende
• en niece eller nevø
• et plejebarn, hvor det vil være skadeligt for barnet at bryde tilknytningen til plejefamilien, og hvor adoptionen gennemføres uden samtykke fra barnets forældre
• et barn af forældre, som ansøgerne gennem et nært og længerevarende bekendtskab, er blevet særligt knyttet til.

Ved familie- og stedbarnsadoption ser man bort fra nogle af de almindelige krav, der gælder ved fremmed adoption. Der må fx godt være mere end 42 års forskel mellem adoptivforældre og barn. I behøver heller ikke at være godkendt som adoptivforældre for at kunne adoptere et familiemedlem.

Brug selvbetjeningen 'Ansøg om familieadoption' eller 'Ansøg om stedbarnsadoption'. Det er Familieretshuset, der behandler ansøgningen.

• Familieretshuset om adoption
• Familieretshuset om familieadoption
• Familieretshuset om stedbarnsadoption
• Jeg har ikke MitID - hvad gør jeg?

Hvis en adoption bliver ophævet, bortfalder alle forpligtelser mellem adoptivforældre og adoptivbarn. Adoptivbarnet arver fx ikke længere efter adoptivforældrene. Adoptivbarnet må dog gerne bevare adoptivforældrenes efternavn.

Er adoptivbarnet mindreårigt, kan Ankestyrelsen ophæve adoptionen, hvis adoptivforældrene og barnets biologiske forældre er enige om det, og Ankestyrelsen mener, at det er bedst for barnet. Er barnet fyldt 12 år, skal barnet også selv sige ja til, at adoptionen bliver ophævet.

Hvis adoptivbarnet er myndigt, kan Ankestyrelsen ophæve adoptionen, hvis adoptivforældrene og adoptivbarnet er enige om det. Domstolene kan ophæve en adoption, fx hvis adoptivforældrene har misbrugt eller mishandlet barnet, eller hvis ophævelsen i øvrigt er til barnets bedste.

Er adoptivforældrene døde, kan de biologiske forældre søge om at få ophævet adoptionen.

• Ansøg om ophævelse af adoption

Hvis du vil finde oplysninger om dine biologiske forældre, kan du få en udskrift af kirkebogen. Du kan i nogle tilfælde finde kirkebogen online.

• Rigsarkivets indscannede kirkebøger

I andre tilfælde skal du henvende dig i det sogn, hvor du er født, og bede om at få en udskrift af kirkebogen. Det vil fremgå af udskriften, hvem der er dine biologiske forældre, og hvor de er født. I udskriften vil der også stå, om du er bortadopteret.

Når du har de biologiske forældres fødselsdato, tidligere adresser eller lignende, kan du henvende dig til kommunens folkeregisterkontor og få oplyst, om dine forældre stadig er i live, og hvad deres nuværende adresse er. Husk at bestille tid

• Find dit sogn

Aktindsigt i adoptionssag

Ønsker du at se din adoptionssag, skal du sende en ansøgning til den myndighed, der har godkendt adoptionen. I ansøgningen skal du vedlægge en kopi af din fødsels- eller dåbsattest. Der kan være oplysninger i adoptionssagen, som du ikke kan få lov til at se. Det gælder fx, hvis de biologiske forældre har bortadopteret andre børn eller har en straffeattest.

Du kan få mere information hos Ankestyrelsen, der kan give nærmere vejledning om, hvordan man får oplysninger om biologiske forældre.

• Oplysninger om biologiske forældre

Er I uenige i en afgørelse fra Familieretshuset om en familieadoption eller en stedbarnsadoption, kan I klage til Ankestyrelsen. I kan sende klagen til Familieretshuset, der sender den videre til Ankestyrelsen.

Hvis I vil klage over en afgørelse, der er truffet af adoptionssamrådet, skal I klage til Adoptionsnævnet. Klagen sendes til adoptionssamrådet i Familieretshuset, som sender den til Adoptionsnævnet.

• Klager over afgørelser truffet af Adoptionssamrådet
• Adoptionsnævnet