Prøv en elcykel web-banner

Prøv en elcykel gratis i tre måneder - Lukket for tilmeldinger

Kører du i bil til dagligt? Er du nysgerrig på at prøve noget andet? Lån en elcykel kvit og frit i tre måneder og oplev fordelene:

  • Daglig motion
  • Frisk luft
  • Færre udgifter til brændstof 

I Ballerup Kommune vil vi gerne motivere vores borgere til grønnere transportvaner. Derfor tilbyder vi endnu engang at du, som borgere der til dagligt kører i fossilbil, kan prøve kræfter med en elcykel i tre måneder - helt gratis. På den måde kan du prøve, om en elcykel er noget for dig, uden at skulle lave en stor investering. 

Når flere skifter bilen ud med en elcykel reducerer vi CO₂-udledningen, mindsker trængslen på vejene og øger vores sundhed gennem mere motion. 

Vi håber at du vil trodse vinterkulden og være med.

Lukket for tilmeldinger: Kom tilbage til november!

Tak for de mange henvendelse - vi har nu lukket for tilmeldinger.

Vi åbner for tilmelding til næste periode i november måned, hvor låne-perioden løber fra december til og med februar. 

Vi håber du vender tilbage, hvis du ikke fik en cykel i denne omgang.

Alt du skal vide om elcykellån

Få overblik over hvem der kan låne en elcykel, hvordan du søger, hvilke krav du skal opfylde, og hvad du skal være opmærksom på under låneperioden.