Nye tømmedage for affald og storskrald

Tømning af affaldsbeholdere
7. april 2017

Nu er den nye affaldsordning skudt igang og det betyder, at dit affald bliver tømt på nye tidspunkter. Ændringerne gælder for alle boligtyper - ikke kun villaejere.

Med den nye affaldsordning følger også nye tømmedage for affald og storskrald uanset om du bor i villa, rækkehus eller etageejendom.

Det skyldes, at skraldemændenes ruter bliver ændret - både for at spare CO2 ved at køre færre kilometer i skraldebilen, og for at effektivisere afhentningen til gavn for miljøet.

Ændringen betyder også, at du fremover vil opleve, at skraldemændene både henter affald om morgenen, som du er vant til, og om eftermiddagen.

Se dine nye tømmedage på ballerup.dk
Vi anbefaler at bruge Vestforbrændings selvbetjeningsløsning, hvis du gerne vide mere om de nye tømmedage.

Du finder selvbetjening for affald her

Under selvbetjening kan du bl.a. se din tømmeplan og melde problemer med afhentning af affald på din adresse.

Sådan finder du din tømmeplan

  • Gå ind på selvbetjening for affald
  • Vælg den kommune du bor i
  • Indtast din adresse og hus nr. 
  • Så får du en komplet oversigt over, hvornår du næste gang får afhentet de forskellige typer af affald, hvordan du afbestiller afhentning mm. 
  • Vælg tømmekalender i menulinjen øverst på siden for at se fremtidige tømmedage

Har du spørgsmål, kan du kontakte Vestforbrænding Kundeservice på 70 25 70 60 eller kundeservice@vestfor.dk.

Brug af NemSMS
Hvis du har tilmeldt dig NemSMS, så kan du få en SMS, når det er tid for afhentning af affald.

Flere borgere i Ballerup Kommune har det seneste stykke tid oplevet forstyrrelser med deres NemSMS, og det har ført til usikkerhed omkring tømmedage. Hvis du oplever problemer med NemSMS, anbefaler vi, at du i stedet finder din tømmeplan via Vestforbrændings selvbetjening

Det er www.borger.dk der administrerer NemSMS og derfor kan Ballerup Kommune og Vestforbrænding ikke løse problemet direkte.

Bemærk at du kun kan modtage NemSMS, hvis du står på skødet af huset. Hvis du ikke står som medejer eller har en andel i huset, kan du ikke tilmelde dig NemSMS.