Status for og erfaringer fra det hidtidige arbejde med inklusion i Ballerup Kommune, kombineret med nye bevægelser og vilkår nationalt og lokalt, giver anledning til at udarbejde en ny strategi på området. Samtidig analyseres ressourceanvendelse på det specialiserede undervisningsområde for at undersøge om der kan tilvejebringes et investeringsrum.
Her forelægges foreløbige overvejelser til drøftelse. Den endelig strategi og resultaterne af analysen forelægges på Børne- og Skoleudvalgets møde i november 2014.
Baggrund
I 2010 besluttede Ballerup Kommune en strategi for inklusion, som udløber af det 5-årige udviklingsprogram ”Et godt børneliv – et fælles ansvar”, der havde særlig fokus på værdier og forståelser. Siden er der arbejdet målrettet med inklusion og dens udfordringer på børne- og ungeområdet i Ballerup Kommune. Selvom meget er nået, opleves fortsat udfordringer i praksis i både skoler og institutioner, og der opleves behov for vurdering af, hvad der virker – også i overgange mellem livsfaser og institutionstyper.
Dette spiller ind i den politiske ambition i Ballerup Kommune om at skabe sammenhængende løsninger 0-25 år (i daglig tale kaldet AUDI-modellen). Det betyder, at der er behov for at få skabt fælles tilgange, et fælles sprog og ikke mindst fælles metoder, som kan benyttes af alle fagprofessionelle, der arbejder i området 0-25 år, for at bane vej for og fastholde alle unge i uddannelse.
Aktuelt opgøres segregeringsprocenten i Ballerup Kommune til 95,3 pct. Segregeringsprocentent opgøres alene på skoleområdet. Udover forsat kvalificering af inkluderende arbejdsformer, udestår endvidere fortsat en opgave for at nå målet på 97 pct. i 2019/20.
Ballerup Kommunes budget- og ressourcestyringsmodel på specialområdet (0-18) har fungeret i sin nuværende form siden 2011 (jævnfør Skole- og Uddannelsesudvalgets beslutning af 16. august 2011 punkt 3), og tjent sit formål med at understøtte og sikre incitament til at flest mulige ressourcer er tilgængelige for almenmiljøet. (jævnfør status forelagt Børne- og Skoleudvalget den 1. april 2014).
Økonomimodellen trænger til fornyet fokus og der foretages en analyse af, hvordan ressourcerne til det i specialundervisningen anvendes. Analysen skal afklare, om der kan frigøres midler til at investere i indsatser, der understøtter alle børns læring, udvikling og trivsel.
Der er således tale om to forskellige opgaver, der gensidigt er afhængige af hinanden. Den ene skaber en strategi for de fremtidige løsninger (forankret i Center for Børne- og Ungerådgivningen), og den anden afsøger et muligt investeringsrum (forankret i Center for Skoler og Institutioner).
Sagsfremstilling
Ambitionen er at give fornyet afsæt og styrke til den kommende udviklingsfase med en strategi, der er konkret vejledende og operationel i forhold til udvikling af praksis og orienteret mod implementering, samt at analysere ressourceanvendelsen på det specialiserede undervisningsområde med henblik på at skabe et investeringsrum.
Selve strategien skal imødekomme aktuelle behov for udfoldelse af ny viden i hverdagen og bane vejen for en fælles strategisk tænkning, som drivkraft for den ønskede udviklingsretning, herunder fælles sprog, metoder og redskaber. Omdrejningspunktet vil være et system eller en konkret model, der kan fungere som skelet og redskab for praksisudvikling på skoler og institutioner; som der er forskningsmæssig evidens for virker, og som kan implementeres og tilpasses lokale vilkår og ønsker i Ballerup Kommune.
Praksismodellen skal kunne give en utvetydig og virkningsfuld forståelse hos de professionelle af de faktorer, som udløser, påvirker og opretholder adfærds-, trivsels- og læringsproblemer i daginstitutioner, skoler og klubber. Modellen og relaterede redskaber anvendes til i fællesskab (team) at analysere sig frem til og gennemføre konkrete handlinger. På den baggrund styrkes den erfaringsbaserede læring i praksis til gavn for den aktuelle situation, såvel som fremtidig ageren i lignende situationer.
En sådan praksismodel forventes at kunne fungere som spydspids og sammen med en række andre tiltag, fx specialviden fra Kompetencecentret, bane vejen for arbejdsformer og kultur i skoler og institutioner, som optimerer læringsmiljøer for alle børn.
Analysen af ressourceanvendelsen har til formål at analysere den samlede ressourceanvendelse på det specialiserede undervisningsområde og inklusionsindsatserne med henblik på at undersøge, hvad der skal til, for at der kan frigives 10 pct. af specialundervisningsmidlerne til den fortsatte udvikling af en tidligere indsats og dermed bringe ressourcerne i spil til gavn for alle børn. Som en del af analysen skal der foretages en kritisk gennemgang af den eksisterende budgetmodel på området. Endvidere skal det belyses, hvilke muligheder og hvilke risici, der er ved at flytte budgettet og visitationsansvaret fra Center for Børne- og Ungerådgivning til Center for Skoler og Institutioner.
Målet for analysearbejdet er:
- At tilvejebringe et investeringsrum, så vi kan løse inklusionsopgaven på nye måder
- At foretage en kvalitetsanalyse af det specialiserede undervisningsområde, herunder udvikle et tilsynskoncept, der kan medvirke til den fortsatte udvikling af undervisningstilbuddene – herunder tildeling af ressourcer til specialtilbuddene
- At foretage en arbejdsgangsanalyse af visitationspraksis
- At vurdere om der skal udarbejdes forslag til ændret visitationspraksis
- At der er skabt større transparens mellem budget, bevilling og anvendelse
- At belyse muligheder og risici ved en ændret budgetstyringsmodel.
Da opgaven er kompliceret og dækker økonomien i mindst to administrative centre, har arbejdsgruppen valgt at bede BDO (konsulentfirma) om at løse opgaven. BDO har flere gange tidligere løst tilsvarende opgaver i andre kommuner, hvorfor firmaets konsulenter kan trække på erfaringer fra disse opgaveløsninger. Samtidig vil det være en uafhængig part, der kan komme med anbefalinger.
Tidsperspektivet og en samlet plan forelægges Børne- og Skoleudvalget i november 2014.
