Sammendrag
Gennem en årrække har Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR), i tæt samarbejde med skoler og institutioner, arbejdet med udvikling af forebyggende indsatser og virkningsfuld inklusion på børneområdet, herunder med en ressourcestyringsmodel, der tager sigte på at understøtte og skabe incitament til, at flest mulige ressourcer er til rådighed i almenmiljøet til gavn for inklusion og børn med særlige behov.
Her følger status for det foreløbige arbejde til orientering.
Baggrund
Ressourcestyringsmodellen blev til i en periode, hvor Ballerup Kommune – som andre kommuner – var optaget af at bryde med en tendens til, at et voksende antal børn blev visiteret til specialundervisningstilbud uden for den almindelige folkeskole. Formålet var derfor at vende udviklingen og bidrage til en ny positiv udviklingsspiral, der kunne understøtte ambitionen om forebyggende tiltag i almenmiljøet.
Modellens hovedelementer udgøres af en central og en decentral pulje, der fungerer som forbundne kar, samt en strategisk "arena", hvor midler (fx i form af særlige inklusionsindsatser og andre puljer) løbende prioriteres og "investeres" i forskellige virksomme inklusionsindsatser.
I august 2011 blev det besluttet at stræbe mod, at 75 pct. af de ressourcer, der ikke bruges til visitation til eksterne specialundervisningstilbud, skulle omlægges til gavn for almenundervisningen i form af inklusion og forebyggende tiltag. De resterende 25 pct. skulle bl.a. anvendes til besparelse på rammen på 0,8 mio. kr. i 2011/12 stigende til 5 mio. kr. i 2015/16 (jævnfør Kommunalbestyrelsens beslutning på budgetseminar i juni 2011).
I beslutningen fra august 2011 blev det endvidere forudset, at elevtallet i eksterne vidtgående specialundervisningstilbud i 2015/16 igen ville ligge på et stabilt leje, og at budgetmodellen, inkl. præmissen om 75/25, derfor skulle vurderes på ny.
Endelig blev det i sagen fremhævet, at omlagte midler skulle anvendes til forebyggelse, tidlig indsats, kompetenceudvikling og udformning af handleplaner for netop de inkluderede børn.
Sagsfremstilling
En relativ hård opbremsning i antallet af nye visitationer til vidtgående eksterne tilbud, kombineret med et relativt stort antal ældre elever, der er gået ud af specialtilbud, har betydet, at et relativt stort beløb er overført til skolerne i perioden til konkret og målrettet inklusion.
I 2014 er beløbet til rådighed i almenundervisningen samlet steget med 16 mio. kr. i forhold til 2011. De 16 mio. kr. forventes at udgøre omkring 60-65 pct. af de midler, der ikke bruges til visitation til eksterne tilbud i 2014. (Kan først endelig opgøres når regnskabet for 2014 foreligger). På baggrund af regnskabet I 2013 er den procentvise andel opgjort til 53 pct.
En del af de elever, der tidligere blev visiteret til eksterne specialtilbud, deltager nu på forskellig vis i almenundervisningen, hvor der dermed er behov for særlige tiltag, kompetencer og undervisningsformer.
De primære begrundelser for ikke at komme helt i mål med de 75 pct. findes i såkaldte "mindreforbrug" og i sparerunder, der er fulgt i kølvandet på den økonomiske krise.
De generelle besparelser på specialundervisningsområdet - jævnfør omtalte beslutning fra budgetseminar i juni 2011 og tilsvarende i 2012 opgøres til knap 8 mio. kr. i 2014 (stigende til 9 mio. kr. i 2015).
Mindreforbruget opgøres til henholdsvis 14,5 mio. kr. i 2012 og 8,2 mio. kr. i 2013. Disse enkeltstående mindreforbrug påvirker ikke rammens størrelse de kommende år og dermed mulighederne for at støtte børn i målgruppen: Børn med særlige behov. Mindreforbruget skal ses i lyset af den relativt hårde opbremsning i visitation til eksterne foranstaltninger og en langsommere udvikling i udformning af virksomme inkluderende tiltag. Den faglige nyudvikling har dermed ikke haft den samme "hastighed", som opbremsningen af visitationen.
Hertil kommer "strategisk forsigtighed" og usikkerhed på, om udviklingen af visitationsmønsteret kunne holde – en forsigtighed for at undgå en mangel på ressourcer til børn med behov for vidtgående foranstaltninger. Midlerne har derfor i de pågældende år været bundet i relativt store reservepuljer.
Mindre forbrug på rammen er blevet overført til andre rammer og behov i kommunen i de år, hvor der var særlige udfordringer og nødvendige behov for overførsler adskillige steder. En del af mindreforbruget er tilgået behov på skolerelaterede rammer.
Med til opsamlingen hører også, at PPR og specialundervisningen på skolerne i perioden har gennemgået forandringer i strukturer, funktioner, samarbejdsformer og støttetyper, ligesom der er udviklet forskellige forebyggende tiltag (kompetenceudvikling, forebyggende socialt arbejde m.m.).
Til den "gode historie" hører, at udviklingen er vendt i den forstand, at stadig flere ressourcer er til rådighed i almenmiljøet til kvalificering af inkluderende læringsmiljøer og virksomme inklusionsindsatser. Der er nu en større parathed til at arbejde strategisk med kvalificering af midlernes anvendelse i almenmiljøet (strategi for læring, udvikling og trivsel); erfaring med risikovillighed, der giver tillid til, at der kan arbejdes med mindre reservepuljer fremover, og metoder til at være på forkant med mindre forbrug i årets løb.
Det er således væsentligt at fremhæve, at bestræbelserne på at overføre flest mulige midler fra specialundervisningsrammen til inkluderende formål fortsætter. Det sker også gennem to centrale tiltag:
- Analyse af ressourceanvendelse på specialundervisningsområdet
- Ny inklusionsstrategi (Strategi for læring, udvikling og trivsel).
Dermed arbejdes i 2014 for at sætte ramme og retning for prioritering af det fremadrettede arbejde på området og finde nye løsninger.
