Sammendrag
Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalgets regnskab for 2021 på udvalgets bevillingsrammer på driften forelægges til behandling.
Det vedtagne budget for 2021 på udvalgets rammer var 854,3 mio. kr.
Det senest korrigerede budget for 2021 på udvalgets rammer er 854,3 mio. kr.
Regnskabet for 2021 viser et forbrug på 811,4 mio. kr.
Resultatet for 2021 før overførsler er således et mindreforbrug på 42,9 mio. kr.
Overførsler fra 2021 til 2022 udgør samlet 1,8 mio. kr.
Resultatet for 2021 efter overførsler er således et mindreforbrug på 41,1 mio. kr.
Baggrund
I henhold til styrelseslovens § 45 samt Økonomiudvalgets tidsplan for regnskabsafslutningen 2021 skal det enkelte fagudvalg behandle regnskabet. Behandlingen skal ske på møderne i april i 2022, inden det samlede årsregnskab forelægges til godkendelse for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.
Kommunalbestyrelsen har den 28. marts 2022 godkendt overførslerne fra 2021 til 2022. Overførslerne vil dog ikke blive udmøntet i budget 2022 i første omgang, men vil blive lagt på en central konto under Økonomiudvalget. Det skyldes, at Kommunalbestyrelsen den 20. december 2021 besluttede at ”indefryse” overførslerne fra 2021 til 2022. Frigivelsen af de indefrosne overførsler vil blive vurderet i forbindelse med de kommende budgetopfølgninger. Det er forventningen, at alle beløb vil være frigivet senest i 2024 og gerne før.
Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget har følgende rammer, som vedrører driften:
20.04 Erhvervsudvikling, turisme og landdistrikter
20.05 Forsørgelsesydelser og beskæftigelsesindsats
20.06 Jobcenter
20.44 Førtidspension
Sagsfremstilling
Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget skal bemærke, at mål- og rammebeskrivelserne er baseret på vedtagelsen af budgettet for 2021 og den tidligere styrelsesvedtægt og dermed også de daværende udvalgsnavne. Da budget og regnskab skal kunne sammenlignes, ændres der ikke på dette i forhold til den nugældende styrelsesvedtægt.
Regnskabet for 2021 på Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalgets bevillingsrammer viser et samlet mindreforbrug på 42,9 mio. kr. på driftsbudgettet.
Forklaringer på afvigelser til budgettet og eventuelle uforudsete udfordringer, som er holdt inden for udvalgets bevillingsrammer, jf. tabel 1
20.04 Erhvervsudvikling, turisme og landdistrikter:
Det samlede regnskabsresultat viser en mindreudgift på 0,2 mio. kr.
20.05 Forsørgelsesydelser og beskæftigelsesindsats:
Det samlede regnskabsresultat viser en mindreudgift på 35,5 mio. kr., som kan henføres til primært færre udgifter til sygedagpenge, A-dagpenge og kontanthjælp. Pga. corona-epidimien har der gennem hele 2021 været stor usikkerhed om udviklingen i ledigheden for disse tre områder, der er særligt konjunkturfølsomme.
20.06 Jobcenter:
Det samlede regnskabsresultat viser en mindreudgift på 3,5 mio. kr., som kan henføres til færre udgifter til lønninger pga. corona-epidimien.
20.44 Førtidspension:
Det samlede regnskabsresultat viser en mindreudgift på 3,7 mio. kr., som kan henføres til at bevillingen af førtidspensioner, blev mindre end forventet ved budgetlægningen.
Inden for Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalgets bevillingsrammer er der følgende væsentlige udfordringer, som kan påvirke udviklingen fremadrettet
- Ramme 20.05 Forsørgelsesydelser og beskæftigelsesindsats: Forventningen er, at ledigheden dels vil normalisere sig i takt med at corona løsner sit greb om samfundet, og dels at beskæftigelsen er stigende og at dette vil påvirke ledigheden væsentligt.
Opfølgning på korrigerende handlinger for 2021
- Budgettet for Ramme 20.04 Erhvervsudvikling, turisme og landdistrikter blev ved budgetopfølgningerne reduceret med 0,9 mio. kr., som følge af lavere aktivitetsniveau under corona-epidimien.
- Budgettet for Ramme 20.05 Forsørgelsesydelser og beskæftigelsesindsats blev ved budgetopfølgningerne nedjusteret med 10,2 mio. kr., som følge at stigende beskæftigelse og færre kontanthjælpsmodtagere end forventet ved lægningen
- Budgettet for Ramme 20.44 Førtidspension blev ved budgetopfølgningerne opjusteret med 11,0 mio. kr., som følge af at visitationen til ordningen steg mere end forudsat ved budgetlægningen.
Tabel 1. Oversigt over budget og regnskabets resultat fordelt på de enkelte bevillingsrammer
Bevillingsramme
(1.000 kr.) |
Vedtaget
budget
2021
(1) |
Korrigeret
budget
2021
(2) |
Regnskab
2021
(3) |
*)
Resultat
2021 før
overførsler
(3)-(2)=(4) |
Overført
til budget
2022
(5) |
*)
Resultat
2021 efter
overførsler
(4)+(5)=(6) |
20.04
Erhvervs-
udvikling,
turisme og
landdistrikter |
3.079 |
2.147 |
1.968 |
-179 |
0 |
-179 |
20.05
Forsørgelses-
ydelser og
beskæftigelses-
indsats |
491.581 |
481.785 |
446.325 |
-35.460 |
0 |
-35.460 |
20.06
Jobcenter |
78.552 |
78.251 |
74.755 |
-3.496 |
1.758 |
-1.738 |
20.44
Førtidspension |
281.060 |
292.098 |
288.370 |
-3.728 |
0 |
-3.728 |
I alt |
854.301 |
854.281 |
811.418 |
-42.963 |
1.758 |
-41.045 |
*) + = merforbrug
- = mindreforbrug
Note: Korrigeret budget svarer til tredje budgetopfølgning pr. 29. november 2021.
Specialkonsulent Thomas Bay fra Center for Økonomi deltager under punktet.