Sammendrag
Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget skal med denne sag drøfte og beslutte vejledende rådighedsbeløb, der anvendes i forbindelse med borgeres ansøgninger om enkeltydelser.
Der har ikke hidtil været et politisk fastlagt niveau for vejledende rådighedsbeløb. For at sikre fuld gennemsigtighed foreslås det nu, at niveauet for de vejledende rådighedsbeløb besluttes politisk.
Der præsenteres to modeller. Den første model fastholder nuværende praksis, men justerer beløbene i overensstemmelse med gennemsnittet af de omkringliggende kommuner, jf. Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalgets beslutning d. 6. december 2022. Den anden model tager ligeledes udgangspunkt i niveauet i de omkringliggende kommuner, men forenkler samtidig de forskellige kategorier og sikrer desuden, at ingen vejledende rådighedsbeløb bliver mindre end de nuværende. Den anden model er tilføjet, idet der samtidig med seneste sagsfremlæggelse er udkommet en ny anbefaling fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
Baggrund
Kommunerne udbetaler en række kontante ydelser til borgere efter §§ 81-83 og § 85 i Lov om aktiv socialpolitik samt efter § 14 i Lov om social pension.
Sagsfremstilling
Et kommunalt fastsat rådighedsbeløb er vejledende, og kommunen skal altid foretage en konkret og individuel vurdering i den enkelte sag og vurdere, om der er grundlag for at fravige dette. Et rådighedsbeløb er det beløb, der er til rest, når rimeligt begrundede udgifter er afholdt.
Center for Arbejdsmarked tager således altid stilling til, om der er grundlag for at fravige det kommunalt fastsatte rådighedsbeløb i den konkrete sag. I en beregning medtages alle nødvendige udgifter. Center for Arbejdsmarked vurderer bl.a. husleje, el, varme, gas, telefon, internet og livsnødvendig medicin som nødvendige udgifter. Det vil altid fremgå af en afgørelse, hvis det vejledende rådighedsbeløb har betydning for afgørelsen.
Det er ét af flere parametre, der er med i vurderingen af, om borgeren selv kan afholde udgiften til den uforudsigelige udgift. Uagtet niveauet for rådighedsbeløbene er det fortsat kriterierne for enkeltydelser, som afgør, hvorvidt en borger er berettiget. Det vil sige, at et højere niveau for de vejledende rådighedsbeløb ikke automatisk giver flere borgere adgang til flere eller større ydelser.
Hjælp til betaling af enkeltudgifter er betinget af, at:
- Personen har været ude for ændringer i sine forhold, fx sygdom, arbejdsløshed, samlivsophævelse m.m.
- Udgiften skal være rimeligt begrundet
- Udgiften skal som udgangspunkt have været uforudsigelig
- Udgiften kan ikke dækkes på anden måde.
Center for Arbejdsmarked har hidtil fastsat rådighedsbeløbet administrativt.
Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget blev den 6. december 2022 forelagt sag om vejledende rådighedsbeløb i Ballerup Kommune. Her blev det besluttet, at sagen skulle forelægges på ny med udgangspunkt i gennemsnittet for rådighedsbeløbene i de omkringliggende kommuner.
Det er imidlertid ikke helt enkelt at sammenligne på tværs af kommunerne, da hver kommune har sine egne kategorier, opdelinger på alder, nogle har forskellige niveauer efter antal børn mens andre har det samme niveau uafhængig antallet af børn osv. Dette arbejde har samtidig gjort klart, at de mange kategorier er svære at forstå for borgerne og besværlige at administrere for personalet. Endelig vil modellen medføre, at satserne for visse kategorier skulle sænkes.
Omtrent samtidig med mødet i Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget i december 2022 udsendte Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) ”Skrivelse om hjælp efter § 81 i lov om aktiv socialpolitik til ekstraordinært høje energiudgifter som varme, el og gas”. Her opfordrede STAR til, at kommunerne overvejer, om de vejledende rådighedsbeløb bør opjusteres som følge af de generelle prisstigninger i samfundet.
Administrationen har derfor benyttet anledningen til at genoverveje sagen og forelægger derfor med denne sag en ekstra model, udover den nuværende, der allerede har været forelagt og alene lagde op til en vedtagelse af den allerede gældende praksis med niveauer justeret til omegnskommunerne. Den supplerende model, der nu foreslås, lægger sig op også af niveauerne for omegnskommunerne, men forenkler samtidig kategorierne og sikrer desuden, at ingen vejledende rådighedsbeløb bliver mindre end de nuværende.
Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget præsenteres i det nedenstående for de to modeller. Center for Arbejdsmarked har som sammenligningsgrundlag taget udgangspunkt i grænsekommunerne; Albertslund, Egedal, Furesø, Glostrup og Herlev.
Model 1 - nuværende praksis med justering af satser
Ballerup Kommune bibeholder nuværende opdeling af målgrupperne pensionister og kontanthjælpsmodtagere og satserne tilrettes til et niveau, som er tilsvarende gennemsnittet for grænsekommunerne. Dette betyder, at Ballerup Kommune vil skulle nedjustere satserne for rådighedsbeløbet, hvilket ikke er i overensstemmelse med STARs anbefaling.
Model 2 - forenkling af kategorier samt justering af satser
I forlængelse af STARs nye vejledning ønsker administrationen at forenkle og justere satserne for rådighedsbeløbene. Med model 2 bliver satserne således mere enkle, herudover opjusteres satsen for særligt kontanthjælpsmodtagere, idet der med modellen ikke vil blive skelnet mellem pensionister og kontanthjælpsmodtagere, og satsen hæves til niveauet for pensionister. Herudover får pensionister fremover også tillæg for deres børn, hvilket de ifølge nuværende praksis. Tillægget pr. barn justeres, så det er svarende til bidragssatsen, som fastsættes og justeres årligt af Beskæftigelsesministeriet, og der sættes ikke begrænsninger på, hvor mange børn, der udløser tillæg som hidtil. Satserne svarer til gennemsnittet for omegnskommunerne dog således, at ingen af de nuværende satser sænkes, da det vil gå mod STARs anbefaling.
Overblik over nuværende praksis og nye modeller samt gennemsnitsniveau for omegnskommuner
Satserne for nuværende praksis er i det følgende omskrevet til 2023-satser.
En gang årligt den 1. januar reguleres satser med 1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Satserne er fremskrevet jf. dette.
|
Nuværende praksis
|
Model 1
|
Model 2
|
Gennemsnitsniveau
grænsekommuner
|
Pensionister, personlige tillæg |
|
|
|
|
- Enlige |
4.715 |
4.645 |
4.715 |
4.645 |
- Ægtepar/samlevende |
7.854 |
7.414 |
7.854 |
7.414 |
Enkeltydelser for pensionister |
|
|
|
|
- Enlige |
4.715 |
4.309 |
4.715 |
4.309 |
- Ægtepar/samlevende |
7.854 |
7.133 |
7.854 |
7.133 |
Tillæg pr. barn |
|
|
|
|
- Enlige |
0 |
759 |
1.510*** |
759 |
- Gifte |
0 |
897 |
1.510*** |
897 |
Kontanthjælpsmodtagere |
|
|
|
|
- Enlige over 25 år |
3.802 |
3.759 |
4.715 |
3.930 |
- Under 25 år hjemmeboende |
3.802 |
3.759 |
4.715 |
3.568 |
- Under 25 år udeboende |
3.802 |
3.759 |
4.715 |
3.775 |
- Ægtepar/samlevende |
6.336 |
6.639 |
7.854 |
6.639 |
Tillæg pr. barn |
|
|
|
|
- Enlige |
1.492** |
1.139 |
1.510*** |
1.138 |
- Gifte |
1.492** |
1.276 |
1.510*** |
1.276 |
*Alle satser er angivet i 2023-priser.
** Nuværende praksis - medtages maksimum to børn i beregningen, hvad enten det drejer sig om fælles- eller særbørn. Hvis der er fælles børn, medregnes først beløb til fælles børn.
*** Model 2 - tillæg første barn 1.510 kr. Tillæg barn nr. to og derefter 755 kr.
Center for Arbejdsmarked anbefaler, at Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget fastsætter vejledende rådighedsbeløb i overensstemmelse med model 2 ud fra et ønske om at forenkle fastsættelsen af rådighedsbeløbene og gøre det mere gennemskueligt at forstå og administrere.
Yderligere deltagelse på mødet
På Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalgets møde deltager Jakob Timmermann, afsnitsleder for Stab fra Center for Arbejdsmarked under behandling af sagen.