Sammendrag
Regeringen har fremlagt et reformudspil, "Danmark kan mere 1", der bl.a. har til formål at øge beskæftigelsen med mere end 10.000 personer frem mod 2030 på en økonomisk ansvarlig og socialt retfærdig måde. Udspillet indeholder bl.a. investeringer i uddannelse, forskning, grøn omstilling og det danske arbejdsmarked, stramning af dimittendreglen, forhøjelse af den maksimale dagpengesats samt arbejdslogikken om 37 timers arbejde, der bl.a. skal få flere kvinder med indvandrerbaggrund i arbejde.
Baggrund
Regeringens lovforslag skal ses i sammenhæng med Ballerup Kommunes eksisterende arbejde med at få borgere hurtigt og effektivt i job og uddannelse. Dette er beskrevet i den politisk vedtagne Beskæftigelsesstrategi.
Sagsfremstilling
Hovedelementerne i lovforslaget "Danmark kan mere 1" i et beskæftigelsesrettet perspektiv er følgende:
- 37 timer – en ny arbejdslogik
- Tydelig sammenhæng mellem indsats og ydelse
- Man skal gøre nytte for sin ydelse
- Større fokus på, at få borgere med et integrationsbehov, i job
- Hurtigere i job
- Stramning af dimittendordningen, så dimittender kommer hurtigere i arbejde
- Investering i dagpengeydelsen og styrkelse af kompensationsgraden
- Permanentgørelsen af uddannelsesløftordningen (110 pct.)
Særligt det første punkt lægger op til ændringer i beskæftigelsesindsatsen, og dette præsenteres derfor nedenfor.
37 timer - en ny arbejdslogik
Udgangspunktet i reformudspillet er, at man deltager og bidrager i 37 timer om ugen, hvis man er på offentlig forsørgelse (borgere med et integrationsbehov – nytilkomne såvel som personer, der har været længere tid i kontanthjælpssystemet). Med en gradvis indfasning vil målgruppen udvides løbende og på baggrund af konkrete erfaringer. I udspillet nævnes et særligt fokus på kvinder med ikke-vestlig baggrund.
Den nye indsats er anslået til på landsplan at koste 200 mio. kr., der finansieres via besparelser på den kommunale beskæftigelsesindsats. Besparelserne skal tilvejebringes gennem "yderligere nytænkning og forenkling af indsatsen", men er ikke nærmere specificeret. Indsatsen forventes at øge arbejdsudbuddet med 250 personer på landsniveau. Oversat til Ballerup-niveau svarer det til, at der tages knap 2 mio. kr. fra den øvrige beskæftigelsesindsats med det forventede resultat, at arbejdsudbuddet i kommunen øges med ca. 2-3 personer.
Når en borger er omfattet af 37-timers arbejdspligt, skal tiden som udgangspunkt bruges i nytteindsats, hvor der er fokus på at udføre opgaver, der giver en gevinst for lokalområdet. I nytteindsats stilles der krav om, at man arbejder for sin ydelse og løser arbejdsopgaver hos en offentlig arbejdsgiver. Det er alt andet lige opgaver, som ellers ikke vil være blevet løst. Derfor lægges der op til, at der oprettes tilstrækkelige nytteindsatspladser til de borgere, der omfattes af 37-timers arbejdspligt.
Derudover vil regeringen skabe adgang til en ny særligt tilrettelagt nytteindsats, som minder mest muligt om at gå på arbejde, men hvor den ledige borger ikke er tilknyttet en kommunal arbejdsplads.
Virksomhedspraktik, løntilskud og danskuddannelse indgår ligeledes i 37-timers arbejdspligt. Det skal samtidig være attraktivt at tage ordinære løntimer (småjobs), da det er vejen til varig beskæftigelse og bedre integration.
Timer i ordinær beskæftigelse tæller derfor med i opgørelsen af 37-timers arbejdspligt og erstatter time for time kravet om at deltage i en indsats. Der lægges op til en tydeligere sammenhæng mellem indsats og ydelse. Det gældende ydelsesniveau fastholdes for de personer, der bliver omfattet af 37-timers arbejdspligten. Det betyder, at hvis man lever op til de krav, der stilles, vil man få den samme ydelse som hidtil. Møder man derimod uden rimelig grund ikke op, bliver man trukket i ydelse svarende til det beløb, man ville have modtaget den dag. Intentionen er, at personer, der ikke ønsker at bidrage til fællesskabet, skal miste deres ydelse.
Administrationen vurderer, at det i praksis vil være en betydelig administrativ meropgave at skulle koordinere de forskellige indsatser, der tilsammen skal sikre opfyldelsen af den 37-timers arbejdspligt.
Koblingen mellem reformudspillet og Ballerup Kommunes beskæftigelsesstrategi
I Center for Arbejdsmarked i Ballerup Kommune arbejdes der ud fra de principper og prioriteringer, som er defineret i den politisk vedtagne beskæftigelsesstrategi. Udover, at strategien indeholder en række principper, der er gældende for hele beskæftigelsesindsatsen i Ballerup Kommune, indeholder strategien en række prioriterede fokusområder og mål, der er udvalgt, fordi de indeholder et potentiale for at opnå endnu bedre resultater og effekter til gavn for borgerne.
Et af fokusområderne i strategien er borgere med ikke-vestlig baggrund. Der er en større andel af ledige med ikke-vestlig baggrund i sammenligning med borgere med dansk/vestlig baggrund. Samtidig har borgere med ikke-vestlig baggrund en længere sagsvarighed end gennemsnittet. Målet på den lange bane er at sikre samme ledighedsniveau på tværs af herkomst ved at mindske ledighedsniveauet for borgere med ikke-vestlig baggrund. På den kortere bane skal forskellen i ledighed løbende mindskes. Der arbejdes med alle borgere i målgruppen og ikke kun med kvinder med ikke-vestlig baggrund.
Ballerup Kommune deler således regeringens ambition om bedre resultater for borgere med ikke-vestlig baggrund, og så er det op til en politisk vurdering, om effekten af en 37-timers nytteindsats står mål med investeringen.
I Ballerup Kommune arbejders der, gældende for alle målgrupper med de redskaber, der har gode effekter i forhold til at få de ledige borgere i arbejde eller uddannelse. Det ugentlige aktiveringstimetal bestemmes ud fra den enkelte borgeres behov. Det betyder bl.a. hyppig opfølgning, virksomhedsrettede aktiveringsforløb (virksomhedspraktik, løntilskud) samt andre forløb, der har vist sig at have høje beskæftigelsesrettede effekter. Ikke mindst opkvalificeringsforløb såsom kortere uddannelsesforløb.
Et af redskaberne er ligeledes ansættelse i nyttejob. Eksempelvis laves der - i et ikke corona-ramt år - ca. 250-300 ansættelser om året. I visse tilfælde har nytteindsatsen haft en betydelig beskæftigelsesrettet effekt afhængigt af borgerens udfordringer, mens det for andre ikke er den rette løsning.
Formålet med de ovennævnte beskæftigelsesrettede indsatser er, at borgerne bliver selvforsørgende og bliver fastholdt på arbejdsmarkedet. For borgere med begrænset arbejdsevne arbejdes der også i retning af ansættelse i et fleksjob.
Center for Arbejdsmarked holder fast i beskæftigelsesstrategiens principper og bygger videre på de allerede opnåede resultater siden strategiens vedtagelse. En eventuel vedtagelse af reformudspillet "Danmark kan mere 1" kan medføre behov for en fornyet lokal politisk drøftelse af, hvordan ambitionerne kan udfoldes under nye rammer og krav for fx nytteindsatsen.
