Sammendrag
I forbindelse med udviklingen af Kildedal By søges der om landzonetilladelse til anvendelses- og terrænændring af et græsareal til et landskab, hvori der kan etableres et habitat for markfirben. Området er beliggende i transportkorridoren vest for Kildedal By på matrikel nr. 3a, Sørup By, Sørup.
Da markfirbenet forstyrres i deres eksisterende omgivelser ved udviklingen af Kildedal By, skal de flyttes til et nyt habitat. Etablering af et habitat kræver en anvendelsesændring af området og en ændring af landskabet og dermed en landzonetilladelse, bl.a.på grund af de op til 3 meter høje jordskråninger, som ændrer landskabets udtryk.
Denne sag skal ses i forlængelse af sagen vedrørende "Landzonetilladelse til overordnet anvendelsesændring af arealerne i transportkorridoren vest for Kildedal By".
Administrationen har anmodet Landbrugsstyrelsen om ophævelse af landbrugspligten på matrikel nr. 3a, Sørup By, Sørup, der ligger vest for Kildedal By. Ophævelsen er en forudsætning for, at arealet kan overdrages til Kildedal P/S, som herefter skal etablere habitatet til markfirben. Administrationen har den 14. juli 2023 modtaget tilladelse til at ophæve landbrugspligten på de nævnte arealer.
Administrationen anbefaler, at der gives en landzonetilladelse.
Baggrund
Ejendommen matrikel nr. 3a, Sørup By, Sørup, er beliggende i landzone. I henhold til lov om planlægning § 35, Stk. 1, må der ikke uden Kommunalbestyrelsens tilladelse foretages udstykning, opføres ny bebyggelse eller ske ændring i anvendelsen af ubebyggede arealer uden en landzonetilladelse. Hovedformålet med landzonebestemmelser er at hindre byspredning og friholde det åbne land for spredt bebyggelse, som ikke er nødvendig for driften af landbrug, skovbrug mv.
Ejendommen er omfattet af kommuneplanens rammebestemmelse 7.D3, der fastlægger områdets anvendelse til offentlige formål, som omhandler forsyningsanlæg, trafikanlæg, transportkorridor og jordbrugsområde. Under særlige bestemmelser er beskyttelse og pleje af områdets landskabstræk, plante- og dyreliv nævnt.
Området er i Fingerplanen udpeget som en del af den ydre grønne kile. Generelt for kilerne gælder, at de overvejende er forbeholdt almene rekreative formål. De skal derfor friholdes for yderligere bebyggelse og anlæg til beboelse, erhverv, organiserede fritidsformål og andre tilsvarende, bymæssige formål. Selve etablering af et habitat til markfirben er ikke en del af vejledningen for anvendelse af ydre grønne kiler, men dækkes af anden lovgivning.
Ejendommen er omfattet af en skovbyggelinje jf. naturbeskyttelseslovens § 17. Formålet med naturbeskyttelsesloven § 17 bliver varetaget ved administrationen af landzonebestemmelserne.
Ejendommen er beliggende i transportkorridoren. Selve etablering af et habitat til markfirben er ikke en del af vejledningen for anvendelse af transportkorridorens arealer, men dækkes af anden lovgivning.
Ejendommene matrikel. nr. 3a, Sørup By, Sørup er omfattet af landbrugspligt. Ifølge Landbrugslovens § 21, stk. 4, kan landbrugspligten ophæves, hvis særlige forhold taler for det. Såfremt landbrugspligten ikke ophæves, vil Ballerup Kommune ikke kunne overdrage arealerne til Kildedal P/S. Dette skyldes, at Kildedal P/S ikke må eje et areal med landbrugspligt, da de ikke kan opfylde driftskrav (Vejledning landbrugsloven 11.1). Administrationen har den 14. juli 2023 modtaget tilladelse til at ophæve landbrugspligten på de nævnte arealer.
Markfirbenet er en Bilag IV-art, som er særligt beskyttet iht. EUs Habitats Direktiv. Firbenenes trivsel og levevilkår varetages af Miljøstyrelsen. En landzonetilladelse er derfor kun til anvendelses- og terrænændringen i området.
Sagsfremstilling
Det fremgår af Naturkvalitetsprogrammet for Kildedal, at markfirben er et krybdyr, der lever i lysåbne områder med løs, gerne sandet jord til æglægning. Sten eller lignende til solbadning og urte/krat-vegetation, hvor det kan skjule sig og søge føde.
Vurdering af levevilkår og trivsel for markfirbenene i et nyt habitat er ikke en del af landzonetilladelsen. Et erstatningshabitat udføres i overensstemmelse med en miljøvurdering af bilag IV-arter på baggrund af af en miljørapport og afgøres i sidste instans af Miljøstyrelsen. Flytningen af markfirben fra deres eksisterende leveområde til et nyt habitat skal godkendes i henhold til Artsfredningsbekendtgørelsen og varetages ligeledes af Miljøstyrelsen (miljøvurderingsloven).
Markfirbenet lever i dag i området langs banelegemet, inden for projektområdet Kildedal By. Da dette område bliver forringet, som følge af udviklingen af Kildedal By, ansøges der om at etablere et nyt habitat vest herfor, hvor de kan overflyttes til. Etableringen af et habitat medfører, at der udføres ændringer i både terræn og landskabet for at opfylde kravene til markfirbenets behov.
Området til etablering af habitatet er ca 13.500 m2 og ligger mellem opdyrkede marker, jernbanelegemet og Kildedal By. Det består i dag hovedsagligt af græsareal, der anvendes af Flyveklubben Albatros til deres aktiviteter (landingsbaner). Området støder op mod banelegemet i nord, og terrænet er forholdsvist fladt og falder først ca. 100 meter fra banelegemet mod syd, hvor det ender ud i en § 3 mose, som er en rest af tidligere fjordbund. Området ligger på linje med markfirbenets nuværende område, bare 400-500 meter længere mod vest, men her er banelegemet placeret på en dæmning med 3-4 meter høje skråninger. Området, hvor det nye habitat skal anlægges, er altså i dag forholdsvist fladt med grønt græs og uden buske eller træer, eller de nødvendige skråninger til markfirbenets æglægning.
Ved etablering af et habitat ændres ikke kun terrænet, men også landskabets udtryk. Det nye område ændres i henhold til beskrivelsen for habitat til et landskab, der overvejende vil fremstå med større variation i terrænet, idet der anlægges sydvendte skråninger og forhøjninger på mellem 1-3 meter, som markfirbenet kan lægge deres æg i. Ved etableringen udnyttes det eksisterende fald i terrænet, så ændringen vil opleves som en integreret del af det eksisterende landskab.
I beskrivelsen for etableringen af habitatet fremgår det, at jorden i forbindelse med skråningerne bearbejdes til sandet, løs og bar jord, som det kendes fra heder, klitter eller jernbaneskråninger. Dette sker for, at markfirbenet kan grave huler/gange samt lægge æg. I terrænet veksles der mellem åbne flader, hvor markfirbenene kan solbade i områder med lav vegetation, hvor de kan finde føde og skjul. Ligeledes vil sten og stenbunker samt løse grene og kvas kunne bidrage til, at markfirbenet kan finde både skygge, sol og skjul. Beplantningen i området vil bestå af en variation af græsser og urter, der kan leve i sandet og næringsfattig jord suppleret med mindre grupper af hjemmehørende buske som f.eks. vilde roser. Dele af området, der er beplantet med græsser, vil kunne græsses af kvæg for at holde vegetationen nede.
Der er i ansøgningen fremsendt en landskabsvurdering med en beskrivelse af det nuværende landskab som robust i forhold til ændringer i terræn. Dette begrundes med det markante tekniske anlæg, som banelegemet udgør samt områdets store skala, der savner struktur og variation. De væsentlige elementer i landskabets udtryk fremgår af bilag og ses som skov, mose og terrænets fald mod syd. Sidstnævnte forstærkes yderligere med et stejlere fald og moddeleres med skråninger, der udnytter det naturlige fald. Der er en forventning om, at området med tiden kan vokse til et overdrevs lignende landskab, hvilket er et naturligt leveområde for markfirben. Et overdrev karakteriseres af tørre lysåbne arealer, der har været anvendt til græsningsarealer, da de ikke har kunnet dyrkes på grund af variationer i terræn.
Terrænændringer i landzone er oftest relateret til landbrugsjord, hvor regulering ved opfyldning med jord kan forbedre landbrugsdriften. Dette kræver ikke en landzonetilladelse. Arealet, hvor habitatet skal placeres, vil efter ophævelse af landbrugspligten ikke længere være landbrugsjord. Når anvendelsen af et ubebygget areal ændres til for eksempel et jorddeponi, kræver det en landzonetilladelse. Tilsvarende kræver det en landzonetilladelse, når et areal ændrer anvendelse, jf. lov om planlægning § 35 stk. 1.
Administrationens vurdering
Ved udførelse af terrænændringer i landzone er det hensynet til landskabet, naturen og evt. kulturhistoriske interesser planloven forsøger at varetage. I dette tilfælde er det de landskabelige værdier og naturen, der er i fokus.
På baggrund af det fremsendte materiale til ansøgningen er det administrationens vurdering, at det eksisterende græsareal ikke udgør et væsentligt element i landskabets karakter. Anvendelsen af området som flyveplads har stor indvirkning og har ændret på det naturlige udtryk. Derfor kan det landskabelige udtryk i dag opleves som ustruktureret og udefineret, som det beskrives i landskabsvurderingen. Der er ikke registreret særlige bevaringsværdier inden for det område, der bearbejdes.
Ved en ændring af området til et landskab til habitat for markfirben, ændres udtrykket væsentligt. Det flade og ubevoksede område erstattes af et mere varieret terræn med lave beplantninger, der med tiden vil kunne få karakter af et overdrev, hvilket vurderes at ville indpasse sig i det øvrige landskab. Et naturligt overdrev findes typisk på tidligere kystskrænter, og da § 3 mosen er tidligere fjordbund, må det vurderes, at såfremt området med tiden udvikler sig til et overdrev, vil det indgå i det omkringliggende landskab på naturligvis. Ligeledes vurderes det, at et mere varieret og vildt landskab end det flade grønne græs, også vil gavne andre dyrearter og biodiversiteten i området.
Ændringen af et landskab i ydre grøn kile varetages af landzoneadministrationen. Det overordnede mål ved landzoneadministrationen er at værne om landskab, natur og kulturværdier, så der skabes værdifulde naturmiljøer til gavn for almenheden. Det vurderes, at det ansøgte landskab skaber et sådan miljø.
Ændringen af et landskab i transportkorridoren varetages af landzoneadministrationen. Der kan undtagelsesvis tillades rekreative anvendelser, som f.eks. knallertbaner eller boldbaner, der ikke kræver omkostningstunge bygninger eller anlæg. Ligeledes er det nævnt, at jordvolde kan etableres. Begge kan opføres med en fjernelsesdeklaration. Der kendes ikke fortilfælde, hvor anlægget rummer dyreliv, som måske senere vil skulle fjernes igen ved anvendelse af transportkorridoren. Det vurderes ikke, at ændringen af landskabet i dette omfang kræver en fjernelsesdeklaration.
Sagen er sendt i naboorientering jf. lov om planlægning § 35 stk. 5, da det ansøgte efter administrationens vurdering kan være af betydning for naboerne.
Naboorienteringen udløb den 2. august 2023, og administrationen har ikke modtaget bemærkninger hertil.
