Registrering af forbrug er grundlæggende for energistyring og for at styrke dette, indkøbte Ballerup Kommune i 2010 energistyringssystemet Omega EMS, og opstartede etableringen af fjernaflæsning på hovedparten af de kommunale ejendomme. Systemet er et it-program, til registrering af forbrug på el, vand og varme, enten ved manuel aflæsning eller fjernaflæsning af målerne.
Fjernaflæsning foregår via data-loggere over mobilnettet til det kommunale intranet. Nogle målere kan ikke afgive de nødvendige signaler, og skal derfor enten udskiftes eller have påmonteret en enhed, der kan videregive signaler. Fjernaflæsning foretages automatisk én gang i timen og sendes via mobilnettet én gang i døgnet til systemet. Dette giver en unik mulighed for at registrere uhensigtsmæssigt forbrug. Fx tyder vandforbrug om natten på lækage på vandrør, løbende toiletter eller lignende, for stort el-forbrug om natten tyder på belysning, der ikke er slukket, defekt automatik på ventilation eller lignende og for stort varmeforbrug om natten tyder på defekt automatik på ventilation eller varmeanlæg.
Energistyringssystemet kan ligeledes anvendes med tanke på miljøledelse, hvor manuel registrering af øvrige forbrug, som fx rengøringsmidler, toner til printere, bleer, papir m.m. er mulig. På denne måde er data samlet ét sted og nemme at arbejde med.
Erfaringerne fra kommuner, der har anskaffet lignende systemer er, at der kan registreres en besparelse det første år på driftsudgifterne til el, vand og varme på helt op til 10 pct. På den sikre side forventes i forbindelse med dette projekt dog en besparelse på 2-3 pct. svarende til 0,75 mio. kr. Besparelserne kommer naturligvis ikke af sig selv. Det er kun muligt ved, at der aktivt reageres på afvigelser fra normalforbrug. Derfor er det vigtigt, at der sættes personaleressourcer af til central opfølgning af de decentrale forbrug. Efterfølgende skal der fokuseres på forbrugstider og -størrelser, hvilket kan generere et endnu større besparelsespotentiale.
Forskellen på et energistyringssystem og et CTS-anlæg er, at energistyringssystemet er et registreringssted for forbrug, hvortil der kan kobles alarmer ved ændringer i forbrug, hvorimod et CTS-anlæg gør det muligt direkte at styre og regulere de tekniske installationer.
Status
Selve it-systemet er nu tilgængeligt i Center for Ejendomme, men den minutiøse registrering af målere, etableringen af signaler på målere samt montering af loggere har været personalemæssigt meget ressourcekrævende og har derfor trukket ud. Projektet er delt i to etaper (store ejendomme, 25 stk. og øvrige, 70 stk.), hvor etape 1 nu er ved at være færdig. Etape 2 opstartes umiddelbart efter årsskiftet.
Omlægning til lånefinansieret anlægssag
Baggrunden for etableringen af energistyringssystemet var bl.a. som nævnt besparelse på driften (el, vand og varme), hvilket skulle finansiere udgiften til etableringen. Da sagen blev lagt frem i 2010, var det ikke muligt at lånefinansiere projektet, efter de daværende definitioner på lånemuligheder for energibesparende tiltag. Der blev derfor indgået en leasingaftale med Kommuneleasing med en forventet tilbagebetalingsperiode på tre år. Da udførelsesperioden har trukket ud, er leasingaftalen nu delt op i to etaper, hvoraf første afdrag er betalt.
På øvrige energisager hjemtages driftsbesparelsen først, når denne slår igennem, altså med fuld udbytte året efter gennemførelse af tiltaget. I denne sag, er det ikke selve implementeringen af systemet, der giver en besparelse, men de tiltag der udføres på baggrund af systemets registreringer. Der er således ikke oparbejdet en besparelse p.t., da implementeringen af etape 1 netop er afsluttet.
Det er nu konstateret, at definitionerne for lånoptagelse til energibesparende tiltag er ændret, og det er nu muligt at lånefinansiere en sag som denne. En omlægning fra leasing til lånefinansieret anlægssag vil dels sikre, at de respektive driftskonti ikke bliver belastet før den reelle besparelse er oparbejdet og dels kan den relative tunge administration af en leasingsag undgås. Der er rådighedsbeløb til rådighed på investeringsoversigten under Energibesparende foranstaltninger i 2013 og 2014.
Den totale udgift til projektet blev i 2010 beregnet til 3,6 mio. kr. Der er indhentet tilbud på frikøb af leasingaftalen. Dette samt en mindre prisfremskrivning som følge af at projektet først forventes færdigt med udgangen af 2014, medfører en samlet udgift på 3,7 mio. kr. for gennemførelse af projektet.
Den i 2010 forudsatte tilbagebetalingstid på tre år, vurderes nu at være urealistisk. Besparelsespotentialet vurderes at være til stede, men det er ikke realistisk at få besparelsen oparbejdet i løbet af tre år. Under implementeringen af etape 1 har der vist sig at være et abonnement på fjernaflæsning på el-målere, som ikke har været kendt. Dette gør, at de afledte driftsudgifter er højere end først antaget. Dette øger ligeledes tilbagebetalingstiden.
