Sammendrag
Sagen er til høring deadline for høringssvar er 20. februar 2024
Konsulentfirmaet Evidentia har i efteråret 2023 foretaget uanmeldte, faglige tilsyn på de enheder, som leverer indsatser efter servicelovens § 83 (Personlig og praktisk hjælp) og § 86 (Genoptræning og vedligeholdelsestræning).
Seniorrådet præsenteres for den samlede rapport fra tilsynsbesøgene,der indeholder en sammenfatning af tilsynes resultater,
Sagen og høringssvar er til politisk behandling i Sundheds og Ældreudvalget og i Kommunalbestyrelsen.
Baggrund
Ifølge lov om social service § 151 skal Kommunalbestyrelsen sikre, at der i forbindelse med tilsyn vurderes, om ydelser tildelt efter § 83 (Personlig og praktisk hjælp) og § 86 (Genoptræning og vedligeholdelsestræning) løses i overensstemmelse med gældende kvalitetsstandarder.
Sagsfremstilling
Enhederne bliver vurderet på en række temaer og indikatorer inden for hvert tema, der beskriver det forventede faglige indhold af indsatserne til borgerne.
Temaerne er:
- Målgruppe, metoder og tilgang
- Dokumentation
- Personlig pleje og praktisk hjælp
- Anerkendelse, inddragelse og indflydelse
- Aktiviteter
- Mad og måltider
- Organisation og ledelse
- Fysiske rammer og miljø
- Den sidste tid (fokusområde i 2023)
Tilsynet baserer sin vurdering på baggrund af indsamlede data, der består af:
- Interviews med leder, medarbejdere, borgere og pårørende
- Observationer af fysiske rammer og interaktion mellem medarbejdere og borgere
- Gennemgang af eksempler på dokumentation og andet skriftligt materiale.
På baggrund af de indsamlede data vurderes det, i hvilken grad enheden lever op til den enkelte indikator.
Temascorer indsættes i et sølje diagram for hvert tema (se bilag), der giver et godt visuelt billede på tværs af enhederne.
Hvert tema vurderes efter følgende skala:
- Opfyldt i meget høj grad (5)
- Opfyldt i høj grad (4)
- Opfyldt i middelgrad (3)
- Opfyldt i lav grad (2)
- Opfyldt i meget lav grad (1).
Den samlede vurdering af de faglige tilsyn på enhederne i 2023 er overordnet, at:
- Tilbuddene i Ballerup Kommune overordnet set er velfungerende og leverer serviceydelser af god kvalitet til borgerne. Dette gælder både for de kommunale og private tilbud på området.
- Borgerne og deres pårørende udtrykker generelt stor tilfredshed med de ydelser , som de modtager. Borgerne og pårørende giver udtryk for at de er glade for de faste medarbejdere og det opleves trygt, når medarbejderne har nært kendskab til borgeren og deres ønsker, vaner og rutiner.
- Medarbejdere og ledere kan relevant og med engagement redegøre for de indsatser, de levere, og de faglige metoder de arbejder ud fra. Samtidig kan de på et tilfredsstillende fagligt niveau reflektere over deres handlinger.
- Der er sket forbedringer inden for dokumentationen i forhold til de tidligere år, der opleves at der generelt arbejdes på at sikre en god dokumentation.
- De faglige metoder, som anvendes i det daglige arbejde med borgerne, herunder beboerkonferencer og socialfaglig indsatser, skal fortsat styrkes,og at ledelsen har dette vedvarende fokus.
- Tidlig opsporing er godt implementeret på alle enheder og bidrager til at skabe et godt overblik over borgernes behov og understøtter det forebyggende arbejde.
- Borgernes livshistorie bliver anvendt aktivt, og ses som en vigtig kilde til forståelse og indsigt i borgerens adfærd og udtryk.
- Den sidste tid( fokusområde 2023) Der arbejdes med en høj faglighed og systematik i forhold til inddrage borgere og pårørende i dialogen om den sidste tid. Relevante kompetencer inddrages under den palliative indsats, så borger og pårørende føler sig trygge.
Alle enheder har udarbejdet handleplaner på de uanmeldte faglige tilsyn. Handleplaner bliver udarbejdet på alle temaer, som får en score under 4 (se bilag 2 -7). Der vil ske en løbende opfølgning på handleplanerne i det kommende år.