Nuværende kvalitetsstandard på nødkald kan med fordel justeres i ordvalg. Teksten under afsnittet "Hvem kan få et nødkald" har, uden det var hensigten, virket begrænsende.
Ved at ændre i gældende Kvalitetsstandard for nødkald vil Ballerup Kommune kunne favne flere borgere, inden for lovhjemmel, og desuden gøre det mere overskueligt, hvilke borgere der er omfattet af kvalitetsstandarden på nødkald i Ballerup Kommune.
I Budgetaftalen 2020 pkt. 1.13 er der bevilget 200.000 kr. til at skabe en opblødning af gældende Kvalitetsstandard for nødkald (2018) med følgende formulering:
"Der er i Kvalitetsstandarden for bevilling af nødkald fastlagt en række kriterier for, hvornår bevilling af nødkald til hjemmeboende borgere gives".
Der er enighed om at bevilge yderligere 200.000 kr. årligt i 2020-2023 til nødkald sådan, at der er mulighed for at justere på kvalitetsstandarden. Nødkald kan virke tryghedsskabende for den enkelte borger og dennes pårørende, og på den måde have en forebyggende effekt".
Nødkald, bevilget efter serviceloven, kan have en positiv sideeffekt (være tryghedsskabende), men hovedformålet er at afhjælpe borgeren, der er bundet til eget hjem, og som ikke har mulighed for at kalde hjælp på anden vis (fx i forbindelse med fald eller alvorlig sygdom).
Hvorvidt en borger er omfattet af ansøgerkredsen for tildeling af nødkald praktiseres indenfor for rammerne af Hjælpemiddelbekendtgørelsens § 112 (se bilag).
Jf. reglerne i serviceloven § 112 har Ballerup Kommune besluttet en række kriterier for at komme i betragtning til nødkald (se bilag).
Forslag til justering af tekstindhold i Ballerup Kommunes nuværende Kvalitetsstandard for nødkald (se bilag).
For at inkludere flere svækkede borgere, inden for målgruppen, til en nødkaldsordning tilføjes yderligere tre kriterier og ordvalget under afsnittet: "Hvem kan få et nødkald" foreslås ændret svarende til teksten i bilaget.
Som et alternativ til borgerne, der ikke er berettigede til nødkald, findes tryghedsalarmer.
Tryghedsalarmer findes på det private marked og i samarbejde med Ældresagen. Der er tale om en privat løsning, der er målrettet enhver (i målgruppen af ældre 50+), der måtte ønske det.
En tryghedsalarm kan bæres uden for hjemmet, i modsætning til et bevilget nødkald, der kun kan bæres i hjemmet. Tryghedsalarm er ikke designet til målgruppen med lovhjemmel i hjælpemiddelbestemmelserne.
Mere om tryghedsalarmer, bl.a. med anbefaling fra Ældresagens hjemmeside om tryghedsalarmer (se bilag).
Man kan sammenligne tryghedsalarmer med hoftebeskyttere til borgere med faldtendens og knogleskørhed. Hjælpemiddelparagrafferne rummer ikke mulighed for at bevilge hoftebeskytterne, da der er tale om forebyggelse af fald/skader.
Det er forståeligt, at borgeren kan ønske at forebygge fald og kan med hoftebeskytteren også føle sig mere tryg, hvis uheldet skulle være ude. Der er tale om forebyggelse (uden lovhjemmel) og ikke afhjælpning (med lovhjemmel). Som man også kan kalde det: "Nice to have", men ikke "Need to have".
Hvis Ballerup Kommune vælger at yde støtte til forebyggende indsats, i form af tryghedsalarmer, forpligter kommunen sig også i forhold til ansvaret, driften og økonomien i opgaven. Dernæst opstår spørgsmålet om Ballerup Kommune kan komme til at være i konkurrence med det private marked?
Administrationen anbefaler, at Ballerup Kommune ikke yder støtte til private tryghedsalarmløsninger. Dels af hensyn til konkurrenceelementet (privat/offentlig virksomhed), men også da det vil skabe en skævvridning af hjælpemiddellovens intentioner.
Et skøn over udgiften for tryghedsalarmer er anslået med kommunens eksisterende drift af nødkald i forhold til personale, tid, abonnement mv. (se bilag).
