Mål- og rammebeskrivelserne for budget 2020 på Teknik- og Miljøudvalgets bevillingsrammer forelægges til behandling inden førstebehandlingen af budget 2020 i Kommunalbestyrelsen den 7. oktober 2019.
Baggrund
Mål- og rammebeskrivelserne udgør en del af Ballerup Kommunes budget for 2020.
Mål- og rammebeskrivelserne knytter sig til bevillingsoversigten, idet beskrivelserne angiver grundlag, forudsætninger, mål og nøgletal m.m. for hvert bevillingsområde, jf. budget- og regnskabssystemets (den gule) krav om specielle bemærkninger.
Mål- og rammebeskrivelserne tager udgangspunkt i budgettet for 2019-2023 efter anden budgetopfølgning i 2019, som fandt sted i august 2019.
Det er Kommunalbestyrelsen, der godkender budgettet, herunder mål- og rammebeskrivelserne. Denne kompetence kan ikke delegeres til det enkelte udvalg.
Sagsfremstilling
Administrationen har udarbejdet forslag til mål- og rammebeskrivelser for budget 2020 for Teknik- og Miljøudvalgets bevillingsrammer. Mål- og rammebeskrivelserne udgør det økonomiske og strategiske grundlag, som efterfølgende års budgetdrøftelser tager afsæt i.
For at give en bedre kobling mellem mål- og rammebeskrivelserne og det kommende års budget, forelægges mål- og rammebeskrivelserne inden førstebehandlingen. Den bedre kobling består i, at der gives en mulighed for at se det grundlæggende budget og de langsigtede mål inden drøftelser og beslutning af budgettet for 2020. Foretages der ændringer på bevillingsrammerne enten økonomisk eller ved nye politiske målsætninger i forbindelse med indgåelse af "Aftale om budget 2020", tilrettes mål- og rammebeskrivelserne i overensstemmelse hermed uden yderligere politisk behandling. Mål- og rammebeskrivelserne afspejler de nuværende kendte opgaver og politiske beslutninger og prioriteringer.
Mål- og rammebeskrivelserne indeholder:
Sammendrag
Beskrivelse af opgaver
Politiske målsætninger
Økonomisk driftsramme og bemærkninger.
I budgettet for 2020 er der følgende bevillingsrammer under Teknik- og Miljøudvalget:
Teknik- og Miljøudvalget
10.26 Renovation mv.
10.30 Trafik, infrastruktur og fritidsområder
10.31 Miljøforanstaltninger mv.
Mål- og rammebeskrivelserne vil efterfølgende blive indarbejdet i Ballerup Kommunes samlede budget for 2020 og overslagsårene 2021-2023.
Økonomiske konsekvenser og finansiering
Ingen økonomiske konsekvenser
Bilag
3 bilag
Beslutningen træffes af
Teknik- og Miljøudvalget
Indstilling
Center for By, Erhverv og Miljø indstiller, at
Mål- og rammebeskrivelserne for budget 2020 på bevillingsrammerne under Teknik- og Miljøudvalget indgår som en del af de samlede mål- og rammebeskrivelser til budget 2020 og overslagsårene 2021-2023, der forelægges Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen til godkendelse.
Beslutning
Indstillingen godkendt
Indhold
Sammendrag
Der lægges op til en drøftelse af den langsigtede håndtering af udgiftspres og budgetudfordring på specialområderne, blandt andet med det formål at sikre en bred politisk drøftelse af serviceniveauet på områderne samt for fortsat at kunne overholde servicerammen og undgå uhensigtsmæssige opbremsninger i økonomien i løbet af året. De øvrige politiske udvalg vil ligeledes drøfte problematikken i september 2019.
Baggrund
I forlængelse af anden budgetopfølgning, hvor ramme 30.46 Forebyggelse/anbringelse af børn og unge uden for hjemmet og ramme 50.54 Tilbud til voksne med særlige behov er tilført i alt ca. 30 mio. kr., lægger administrationen op til en drøftelse i de politiske udvalg af den langsigtede håndtering af udgiftspres og budgetudfordringer på specialområderne. Problematikken forelægges til drøftelse nu, så udvalgene har mulighed for at drøfte problematikken inden de konkrete og specifikke budgetforhandlinger går rigtigt igang.
Sagsfremstilling
Det økonomiske pres på de specialiserede områder har betydning for de pågældende områder, men også for andre områder, da kommunen skal finde økonomien til de udfordrede områder ved at omprioritere økonomi andetsteds fra internt i kommunen.
Under Teknik- og Miljøudvalgets behandling af sagen vil direktør Carsten Riis give en status og perspektiv på situationen på specialområderne inden for budgetrammerne:
30.33 Pædagogisk psykologisk rådgivning
30.46 Forebyggelse/anbringelse af børn og unge uden for hjemmet
50.54 Tilbud til voksne med særlige behov.
På de nævnte områder er der tillige et konkret fald i budgetterne fra 2019 til 2020 og frem. Dette fald i økonomien vil blive illustreret og beskrevet på mødet. Der lægges derudover op til en drøftelse af, hvordan Ballerup Kommune undgår fremtidige budgetoverskridelser på specialområderne med tilbagevendende og akutte spareplaner til følge. Der lægges i forlængelse heraf op til en drøftelse af et eventuelt behov og mulighed for tilpasning af serviceniveauet på specialrammerne.
Økonomiske konsekvenser og finansiering
Ingen økonomiske konsekvenser
Bilag
0 bilag
Beslutningen træffes af
Teknik- og Miljøudvalget
Indstilling
Direktør Carsten Riis indstiller, at
Den langsigtede håndtering af udgiftspres og budgetudfordring på specialområderne drøftes.
Ballerup Kommune anbefales at tilslutte sig kampagnen Giftfri Haver med kommunens grønne arealer. Det vil beskytte Ballerup Kommunes drikkevand, insekter og andre dyr.
Baggrund
Ballerup Kommune har i mange år drevet de grønne arealer giftfrit, også før der blev indgået aftale mellem Miljøministeriet, KL og Danske Regioner i marts 2007. Formålet med aftalen dengang var at begrænse risikoen for grundvandsforurening og beskytte natur og menneskers sundhed. Aftalen gælder stadig, og formålet er stadig aktuelt. Hvert år lukkes drikkevandsboringer rundt om i landet som følge af fund af pesticidrester, og der er stadig behov for at standse tilbagegangen i biodiversitet.
Landsforeningen Praktisk Økologi og Danmarks Naturfredningsforening har igangsat kampagnen Giftfri Have. Kampagnen er primært rettet mod private haver, men kommuner kan også tilmelde sig. I alt har fem kommuner (juli 2019) og Hovedstadsområdets Forsyningsselskab, HOFOR, tilsluttet sig kampagnen.
Sagsfremstilling
Ballerup Kommune har i dag ca. 738 ha marker, grønne områder, boldbaner mv., som drives uden brug af pesticider. Det svarer til svarende til ca. 22 pct. af kommunens totale areal. Denne drift sikrer, at der fra de kommunale arealer ikke siver sprøjtegifte ned til grundvandet, og at insekter og fugle beskyttes mod sprøjtegifte.
På den baggrund anbefaler Grønt Råd (på mødet den 23. maj 2019, punkt 8) og Naturkvalitetsudvalget (på mødet den 12. juni 2019, punkt 5), at Ballerup Kommune tilslutter sig kampagnen Giftfri Have.
Grønt Råd og Naturkvalitetsudvalget anbefaler samtidigt, at Ballerup Kommune opfordrer til, at parcelhusejere, boligforeninger og virksomheder lader sig inspirere til at tilslutte sig til kampagnen Giftfri Have med deres grønne arealer.
Økonomiske konsekvenser og finansiering
Ingen økonomiske konsekvenser
Bilag
0 bilag
Beslutningen træffes af
Teknik- og Miljøudvalget
Indstilling
Center for By, Erhverv og Miljø indstiller, at
Ballerup Kommune tilmelder sig som Giftfri Kommune til Danmarks Naturfredningsforenings kampagne "Giftfri Haver".
Teknik- og Miljøudvalget den 6. november 2018 Punkt 3
Indhold
Sammendrag
Ballerup Kommune har haft kommunal parkeringskontrol med egne parkeringsvagter i samarbejde med Aalborg Kommune i fire år.
Ordningen har til og med 2018 været omkostningsneutral, men på grund af lovændringer i 2018 om kommunernes bidrag til statskassen, har ordningen siden januar 2019 ikke længere været omkostningsneutral for Ballerup Kommune.
Der gives her en status over ordningen.
Baggrund
Teknik- og Miljøudvalget har udtrykt ønske om en jævnlig status på indførelse af kommunal parkeringskontrol.
Sagsfremstilling
Ballerup Kommune har siden juni 2015 haft kommunal parkeringskontrol med egne parkeringsvagter.
I disse fire år har parkeringsvagterne i gennemsnit udstedt 70 parkeringsafgifter hver måned.
I 2019 er der til og med maj måned udstedt 335 parkeringsafgifter.
De fem steder der indtil videre er udstedt flest parkeringsafgifter i 2019, er på:
P-pladsen ved Ballerup Rådhus
P-pladsen ved Linde Allé
Langs Lautrupbjerg
Langs Energivej og Tempovej
Langs Lundebjerg.
På disse fem steder er der i 2019 udstedt 199 afgifter.
I det daglige har Ballerup Kommune stor gavn af den kommunale parkeringskontrol. Når Center for By, Erhverv og Miljø løbende modtaget henvendelser fra borgere, erhvervsdrivende og øvrige brugere af Ballerup Kommunes vejnet om udfordringer med parkering i kommunen, har parkeringsvagterne ekstra fokus på disse områder i en efterfølgende periode. I langt de fleste tilfælde hjælper det betydeligt på parkeringsudfordringerne, når der har været ekstra fokus på de enkelte områder. Når et område ikke længere er fokusområde, er der dog tendens til, at parkeringsudfordringerne vender tilbage. Derfor indgår tidligere fokusområder altid i parkeringsvagternes almindelige rundering.
Parkeringsvagterne melder løbende tilbage til Center for By, Erhverv og Miljø, hvis de opdager uhensigtsmæssig, manglende og fejlagtig skiltning og afmærkning, hvormed dette hurtigt kan blive rettet op på. Parkeringsvagterne har desuden en god dialog med borgere og erhvervsdrivende i nærområderne, som medførere at parkeringsmæssige udfordringer holdes på et lavt niveau.
Som følge af Folketingets vedtagelse den 4. juni 2018 af lovforslaget "L 236 Forslag til lov om nedsættelse af statstilskuddet til kommuner som følge af indtægter fra parkering.", forventes det, at Ballerup Kommune i løbet af 2019 vil have en omkostning på ordningen med kommunale parkeringsvagter på ca. 80.000 kr., som efter aftale dækkes af driften i 2019.
Af de tre bilag fremgår en detaljeret oversigt over de udstedte afgifter for marts, april og maj 2019.
Økonomiske konsekvenser og finansiering
Ingen økonomiske konsekvenser
Bilag
3 bilag
Beslutningen træffes af
Teknik- og Miljøudvalget
Indstilling
Center for By, Erhverv og Miljø indstiller, at
Tilbagemelding om status for ordningen med kommunal parkeringskontrol i Ballerup Kommune tages til efterretning.
Der gives en status på indsatsen, og der ønskes beslutning om, hvilke tiltag udvalget ønsker administrationen skal arbejde videre med som led i kolonihaveindsatsen. Samtidig justeres tidsplanen for arbejdet.
Baggrund
Jf. beslutning i Økonomiudvalget den 19. juni 2018 og den politiske aftale for 2019 er der igangsat en samlet indsats på kolonihaveområdet, der skal sikre, at Ballerup Kommunes kolonihaveområder fortsat opfylder deres rekreative formål og ikke udvikler sig til beboelsesområder.
Sagsfremstilling
Administrationen har nu været igang i et halvt år med kolonihaveindsatsen, og der gives derfor en status på følgende indsatser og på tidsplanen:
Erfagruppe med andre kommuner med mange kolonihaver
Politiske initiativer og henvendelser til ministerier mv.
Dialogmøder og anden kontakt med kolonihaveforeningerne
Lovliggørelse af kolonihavebygninger
Kontakt med ejendomsmæglere
Registrering i BBR
Indsats for at imødegå ulovlig helårsbeboelse.
Lokalplansprincipper og -grundlag
Administrationen foreslår, at den kommende lokalplan skal bygge på det samme formål som den samlede kolonihaveindsats. Dvs:
Sikre, at kolonihaveområdernes formål om rekreation og beskæftigelse i fritiden fastholdes
Modvirke helårsbeboelse i kolonihaveområder
Sikre korrekte oplysninger som grundlag for beskatning af kolonihaver
Sikre overholdelse af deklarationer og lokalplaner, herunder lovliggørelse (fysisk eller retsligt) af opførte kolonihavehuse.
På baggrund af dette formål foreslås det, at følgende indgår som grundlag for lokalplanen:
At bestemmelser vedrørende bygningsstørrelser indskrives i lokalplanens formål, så der ikke kan dispenseres fra principperne
At fastholde området som kolonihaveområde til fritids- og rekreative formål i henhold til kolonihaveloven, samt hindre ulovlig beboelse.
At modvirke ulovlig beboelse via et forbud om ophold i kolonihaver i tidsrummet fra kl. 21.00 til kl. 07.00 i perioden fra 1. oktober indtil den 1. april på nær de dage, der er omfattet af Ballerup Kommunes ferieplan for kommunens folkeskoler. Dog skal ophold i en kolonihave udgøre mindre end 6 måneder ud af de seneste 12 måneder.
At sikre lokalplanområdets karakter af kolonihaveområde ved at fastlægge bestemmelser for omfang af bebyggelse.
At give mulighed for at opføre et hovedhus på maks. 60 m2 og småbygninger på maks. 20 m2, således at det samlede bebyggede areal på hvert lod ikke overstiger 80 m2. Småbygninger må ikke placeres i direkte tilknytning til hovedhuset og skal derfor placeres min. 2,5 m derfra. Dog må der etableres en åben overdækket terrasse på maks. 10 m² i tilknytning til hovedhuset, så længe der stadig er min. 2,5 m fra den åbne overdækkede terrasse hen til øvrige småbygninger.
På Teknik- og Miljøudvalgets møde deltager direktionskonsulent Ulla Palm Larsen fra Sekretariatet for Politik og Borgerservice samt projektkonsulent Lykke Johansen fra Center for By, Erhverv og Miljø's kolonihaveteam under behandlingen af sagen.
Økonomiske konsekvenser og finansiering
Ingen økonomiske konsekvenser
Bilag
2 bilag
Beslutningen træffes af
Teknik- og Miljøudvalget
Indstilling
Center for By, Erhverv og Miljø indstiller, at
Orienteringen om status på kolonihaveindsatsen tages til efterretning.
Den justerede tidsplan godkendes.
Principperne for udarbejdelsen af lokalplanen godkendes.
Ejendommen Jungtoften 2 i Ballerup, der ligger i et sommerhusområde, er ejet af mor og søn og har siden 2006 været beboet af moderen. Sagen har tidligere været behandlet, men der har ikke været truffet en egentlig afgørelse i sagen.
Center for By, Erhverv og Miljø anbefaler, at der gives en personlig dispensation til helårsbeboelse for den nuværende beboer.
Baggrund
Ejendommen Jungtoften 2 ligger i et sommerhusområde og er bebygget med et sommerhus.
I henhold til planlovens § 40 må huset bortset fra kortvarige ferieophold mv. ikke anvendes til overnatning i perioden fra den 1. november til udgangen af februar. Af stk. 2 fremgår, at Kommunalbestyrelsen i særlige tilfælde kan dispensere fra forbuddet i stk. 1. Dispensationen bortfalder ved ejerskifte, og når boligen ikke længere anvendes til helårsbolig.
Ejendommen ligger i kommuneplanområde 8.F6, der bl.a. bestemmer at "områdets anvendelse fastlægges til fritidsformål: sommerhusområde."
Sagsfremstilling
Moderen har siden erhvervelsen i 2006 anvendt huset som helårsbeboelse og haft folkeregisteradresse i sommerhuset. Hun har oplyst, at hun og hendes søn købte ejendommen i den tro, at der var tale om en helårsgrund.
Moderen står ikke på skødet, men på alle pantebreve og betragtes derfor som ejer, og dermed tilhørende den personkreds, der kan opnå dispensation til at anvende sommerhuset til helårsbeboelse.
Administrationen vurderer, at beboeren har en berettiget forventning om at kunne opretholde helårsbeboelsen, idet Ballerup Kommune ikke har fulgt op på det udstedte påbud i 2007.
Tilbage i 2007 blev der i forbindelse med Ballerup Kommunes årlige tilsynspligt jf. planlovens § 51a givet påbud om fraflyttelse fra sommerhuset inden den 1. oktober samme år. Påbuddet blev ikke overholdt, og spørgsmål om politianmeldelse blev lagt op til Teknik og Miljøudvalget efter den daværende procedure i Ballerup Kommune. Her blev det besluttet, at sagen skulle undersøges nærmere og at udvalgsformanden blev bemyndiget til at kunne indgive anmeldelse til politiet afhængigt af undersøgelsen. Administrationen udarbejdede et notat om beboerens bolig og arbejdsforhold, og efterfølgende blev der ikke indgivet anmeldelse til politiet.
Økonomiske konsekvenser og finansiering
Ingen økonomiske konsekvenser
Bilag
1 bilag
Beslutningen træffes af
Teknik- og Miljøudvalget
Indstilling
Center for By, Erhverv og Miljø indstiller, at
Der efter planlovens § 40, stk. 2 gives en personlig dispensation til sommerhusets beboer til anvende sommerhuset på Jungtoften 2 i Ballerup som helårsbolig.
Beslutning
Indstillingen godkendt
Stine Rahbek Pedersen (Ø) stemte imod beslutningen.
Beslutningshistorik
Beslutning truffet af Teknik- og Miljøudvalget d. 07-05-2019 Undersøges
Grønt Regnskab indeholder oplysninger om udviklingen i CO2- udledning, forbruget af el, vand, varme samt udviklingen i økologiprocenten, affaldsmængder og trafik.
I Ballerup Kommune som geografisk område er CO2- udledningen steget med 7,5 pct. fra 2017 til 2018.
Stigningerne skyldes især, at Vestforbrænding, på grund af brand i anlægget, har brugt naturgas i fjernvarmesystemet. Dette naturgasforbrug står alene for 2/3 af stigningen. Derudover har der været mere sort strøm i el-nettet, og så har S-banen var lukket hele sommeren 2018. Som en konsekvens heraf blev der indsat togbusser, og der blev kørt flere kilometer i bil. Det er årsager, som Ballerup Kommune ikke har haft indflydelse på, og de lokale hændelser forventes ikke at påvirke Ballerups CO2-udledning fremadrettet.
Et stigende energiforbrug, mere sort strøm i el-nettet og flere kørte kilometre er ifølge Energistyrelsen et generelt billede for hele landet.
Baggrund
I lighed med de tidligere år er der udarbejdet Grønt Regnskab for Ballerup Kommune. Der afrapporteres for målgrupperne; Ballerup Kommune som geografisk område, virksomhederne, transport, borgerne og kommunen som egen virksomhed.
Ballerup Kommune har tilsluttet sig Region Hovedstadens klimamål og har yderligere vedtaget et delmål på 10 pct. CO2- reduktion fra 2015 og til 2021. Målene er indarbejdet i det grønne regnskab for 2018.
Sagsfremstilling
Udviklingen af forbruget i Ballerup Kommune som geografisk område:
Fra 2017 til 2018 er CO2-udledningen steget med 7,5 pct.
Fra 2017 til 2018 er det samlede vandforbrug steget med 1 pct.
Fra 2017 til 2018 er det samlede elforbrug steget med 3 pct.
Fra 2017 til 2018 er vejbelysningen faldet med 3,5 pct.
Fra 2017 til 2018 er det samlede varmeforbrug steget med 0,5 pct.
Fra 2017 til 2018 er antal oliefyr hos borgerne faldet med 90 stk.
Fra 2017 til 2018 er den gennemsnitlige økologiprocent faldet med 7,75 pct.
Husholdningsaffaldet som indsamles til genanvendelse er faldet med 4 pct., som følge af det er restaffaldet steget med 4 pct.
I Ballerup Kommune som geografisk område er CO2- udledningen steget med 7,5 pct. fra 2017 til 2018. Stigningen skyldes primært at Vestforbrænding, på grund af brand, har brugt naturgas i fjernvarmesystemet, indsættelse af togbusser i sommerperioden, samt at der har været mere sort strøm i el-nettet.
Ballerup Kommunes tre mest relevante greb for at reducere CO2-udledningen, er at:
Samarbejde med de andre 28 kommuner i Region Hovedstadens projekt "Energi På Tværs" om fossilfri initiativer i den fælles strategiske energiplan,
Indarbejde klimamål og tiltag for fossilfri el- og varmeforsyning, energibesparelser og fossilfri transport i kommunale planer og strategier,
Arbejde med konkrete energi- og ressourcebesparende tiltag i den kommunale virksomhed.
For at øge økologiprocenten gennemføres der i 2019/20 kurser og råd og vejledning ude på de decentrale enheder med fokus på økologiske råvarer og minimering af madspild.
På Teknik- og Miljøudvalgets møde deltager afsnitsleder Trine Baarstrøm fra Center for By, Erhverv og Miljø og centerchef Mads Bo Bojesen fra Center for Ejendomme under behandlingen af sagen.
Movia er i gang med at forberede det kommende udbud af bl.a. buslinjerne 143/144 og 164, som kører i Ballerup Kommune, og kommunerne skal senest den 30. oktober 2019 afgive et forhandlingsmandat til Movia. Kommunalbestyrelsen har på deres møde i oktober 2018 truffet en principbeslutning om, at kommunen ved fremtidige udbud ønsker nulemissionsdrift på bybuslinjer og fossilfri drift på øvrige buslinjer. Kommunens forhandlingsmandat til Movia vil derfor være nulemissionsdrift på linje 164 og fossilfri drift på linjerne 143 og 144.
Baggrund
Movia udbyder, på vegne af kommuner og regioner, løbende busdriften og indgår kontrakter med de enkelte busoperatører. I forbindelse med udbuddet definerer Movia i samarbejde med de kommuner, som buslinjerne betjener, en række funktionskrav. Kommunerne skal senest den 30. oktober 2019 afgive et forhandlingsmandat til Movia, som beskriver kommunens ønsker til funktionskrav.
I Movias Trafikplan 2016 er der opstillet en målsætning om, at busdriften skal være fossilfri senest i 2030. Fossilfriheden skal opnås ved at stille krav om nul-udledning af CO2 i de løbende udbud fra og med december 2018, dog således at kommunerne kan tage stilling fra udbud til udbud.
Kommunalbestyrelsen traf på deres møde den 29. oktober 2018 en principiel beslutning om ved kommende udbud at stille krav om nulemissionsdrift på bybuslinjer og fossilfri drift på øvrige buslinjer.
Sagsfremstilling
Movia gennemfører udbud A19 med forventet driftsstart den 12. december 2021. Tre buslinjer i Ballerup Kommune er omfattet af udbuddet. Som følge af Kommunalbestyrelsens principbeslutning om ved fremtidige udbud at stille krav om nulemissionsdrift på bybuslinjer og fossilfridrift på øvrige buslinjer, vil kommunen stille krav om nulemissionsdrift på buslinje 164 (Ballerup St. - Hellerup) og fossilfri drift på buslinjerne 143 og 144 (Ballerup St. - (Ledøje) - Vallensbæk St.). De tre buslinjer udgør ca. 11.700 køreplantimer om året eller ca. 25 pct. af de lokale køreplantimer. Når der stilles krav om henholdsvis fossilfri og nulemissionsdrift i dette udbud, vil ca. 80 pct. af de lokale køreplantimer blive kørt af fossilfri eller nulemissionsbusser.
Som følge af bl.a. den daværende Regerings klima- og luftudspil fra efteråret 2018, hvor der dels fremgår et minimumskrav om fossilfrihed på alle nye busser fra 2020, dels et krav om nulemission i byerne fra 2025 og en total omstillet busflåde i byerne i 2030, har Movia besluttet at kontrakter på fossilfrihed indgås med en kortere kontraktperiode på 5 + 2 år, dvs. op til 7 år mod tidligere 12 år.
Movia vurderer at de skærpede miljøkrav og den kortere kontraktperiode kan give anledning til en udgiftsstigning for de tre buslinjer i Ballerup Kommune i størrelsesorden 0,1-0,9 mio. kr. om året. Kommunens tilskudsbehov til kollektiv trafik udgør i 2020 27,8 mio. kr.
De kommuner, hvor igennem de enkelte buslinjer kører, skal blive enige om de funktionskrav, som skal ligge til grund for udbuddet. København og Herlev Kommuner har truffet beslutning om nulemission på buslinje 164, mens Gentofte og Gladsaxe Kommuner skal politisk behandle forhandlingsmandatet. For buslinje 143 og 144 er Movia i gang med at skabe enighed blandt Albertslund Kommune (nulemission) og Vallensbæk Kommune (konventionel diesel) om et fossilfri busdrift, mens Egedal Kommune endnu ikke har politisk behandlet forhandlingsmandatet.
Økonomiske konsekvenser og finansiering
Ramme 10.30 Trafik, infrastruktur og fritidsområder herunder Ballerup Kommunes tilskudsbehov til kollektiv trafik udgør i 2020 27,8 mio. kr., og Movia skønner, at udbuddet af de tre buslinjer kan give anledning til en udgiftsstigning i størrelsesorden 0,1-0,9 mio. kr.
Bilag
2 bilag
Beslutningen træffes af
Teknik- og Miljøudvalget
Indstilling
Center for By, Erhverv og Miljø indstiller, at
Orienteringen om genudbud af buslinjerne 143, 144 og 164 tages til efterretning.
Teknik- og Miljøudvalget den 5. marts 2019 Punkt 5
Indhold
Sammendrag
Lautrup Erhvervspark i Ballerup er ét af landets vigtigste erhvervsområder. Styrkepositionen skal fastholdes og udbygges, så det også er attraktivt om 10-20 år. En afgørende forudsætning for områdets udvikling er velfungerende infrastruktur.
Der gives en orientering om igangværende forundersøgelser og understøttende indsatser.
Sagen forelægges ligeledes i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget til orientering.
Baggrund
Forundersøgelse af BRT-løsning
Lautrup Erhvervspark er et område med mange arbejdspladser, høj indpendling og trængselsudfordringer i myldretiden. Det gør området velegnet til at etablere en højklasset busløsning og til at teste førerløse busser. Ballerup Kommune indgik derfor den 1. januar 2019 et samarbejde med Movia om en forundersøgelse af forudsætningerne for at etablere en "BRT-løsning" i området, der på sigt kan betjenes med førerløse busser.
"BRT" står for Bus Rapid Transit. Det er et højklasset bustransportsystem, hvor busserne kører i eget tracé og med en høj frekvens. Stoppestederne har mere karakter af stationer. Efter den seneste revision af Fingerplanen kan staten give mulighed for, at der opføres stationsnært byggeri omkring BRT-stoppesteder. Et BRT-anlæg kan derfor bane vej for tilladelse til øget erhvervs- og boligbyggeri.
Test af førerløse busser Som supplement til forundersøgelsen er Ballerup Kommune gået sammen med Movia, DTU og en række andre parter om at søge EU-midler til test af førerløse busser. Der er søgt om 5 mio. kr. til at anskaffe to til tre førerløse busser, som skal afprøves i blandet trafik i Lautrup, og både som fast rutekørsel og behovsstyret kørsel. Virksomhederne i Lautrup følger interesseret med i projektet og har underskrevet en støtteerklæring til ansøgningen. Der forventes svar på ansøgningen i efteråret 2019. En konkret testkørsel forventes først at kunne finde sted i 2022.
Udviklingsplan for Lautrup Erhvervspark Udarbejdelse af udviklingsplanen for Lautrup Erhvervspark blev med budget 2019 vedtaget til udarbejdelse i 2020.
Sagsfremstilling
Forundersøgelse af BRT-løsning og udviklingsplan
Administrationen, Movia samt rådgiverteamet arbejder med at afdække forudsætningerne for anlæg af en BRT-løsning og de afledte erhvervs- og byudviklingsmuligheder. Arbejdet sker i tæt dialog med virksomheder, grundejere og brugere.
Status
Lautrupområdets forudsætninger/bindinger er blevet kortlagt og udenlandske erfaringer er beskrevet i Områdeanalysen, som er vedhæftet sagen som bilag. Det udgør kun en delanalyse af forundersøgelsen.
Der er afholdt inddragelsesaktiviteter med virksomheder, grundejere og brugere i området:
Workshop med Moving people-netværket om idéer til BRT-stoppesteder og kvaliteter i området.
"Pop-up stand" med eftermiddagskaffe for at møde pendlere i området ved busstoppested.
Dialogmøde med grundejerne om infrastruktur, områdets udvikling og forslag til BRT-linjeføring.
Netværksmøde med topledere i virksomhederne om infrastruktur, områdets udvikling og forslag til BRT-linjeføring.
På møderne har deltagerne udtrykt stor interesse for og opbakning til projektet. De ser mange kvaliteter i området, men de udtrykker samtidig et ønske om udvikling og fornyelse. Det gælder fx de nuværende medarbejdere, der ønsker mere liv i området, det gælder toplederne, der tænker på den fremtidige rekruttering af medarbejdere, og det gælder grundejerne, som ønsker et attraktivt udlejningsmarked og fremtidigt afkast af deres ejendomsinvesteringer.
Fornyet indsats for at skabe politisk opmærksomhed om infrastruktur Forud for BRT-projektet har der i 2018 pågået en dialog med virksomhederne om forbedring af trafikafviklingen på vejene. Sammen med Egedal og Frederikssund Kommuner samt virksomheder i området har administrationen arbejdet for at skabe politisk opmærksomhed på behovet for statslige vejinvesteringer. Mærkesagerne har været en udvidelse af Ring 4 med mindre justeringer i Chokoladekrydset, forlængelse af Frederikssundmotorvejens tredje etape og forundersøgelse af etablering af Ring 5 Syd. Mærkesagerne indgik i den tidligere regerings udspil om investeringer i infrastruktur og udspil om Hovedstaden. Administrationen arbejder videre med at skabe politisk opmærksomhed hos den nye regering.
Fremadrettet
I 2. halvdel af 2019 afsluttes forundersøgelsen med et dialogmateriale, som kan danne grundlag for den videre dialog med områdets brugere, virksomheder og grundejere. På baggrund af denne dialog vil administrationen i 2020 udarbejde en udviklingsplan for området.
Økonomiske konsekvenser og finansiering
BRT-projektet er finansieret af Movia og staten, mens Ballerup Kommune bidrager med medarbejdertimer.
Der er i budget 2019 afsat 0,5 mio. kr. henholdsvis i 2019 og 2020 til udarbejdelse af udviklingsplan for Lautrup Erhvervspark. Hertil kommer medarbejdertimer.
Bilag
1 bilag
Beslutningen træffes af
Teknik- og Miljøudvalget
Indstilling
Center for By, Erhverv og Miljø indstiller, at
Orienteringen om forundersøgelse om BRT-projektet og udviklingsplan for Lautrup Erhvervspark i Ballerup tages til efterretning.
JN Group, som skal bygge langs det kommende Bystræde ved Skovlunde Center Nord, har fremsendt ansøgning om dispensation vedrørende tre forhold i den forbindelse. Dispensationsønskerne forelægges hermed til godkendelse.
Baggrund
Der ønskes følgende dispensationer:
Udvidet anvendelse af bygning ved Boulevarden, så der bliver mulighed for boliger.
Berigtigelse af matrikler og delområder - der er uoverensstemmelse mellem lokalplanens bilag og de faktuelle forhold.
Ønske om en yderligere etage på en del af bebyggelsen langs Bystrædets vestside.
Sagsfremstilling
Ad 1: Ifølge lokalplan nr. 168 er der ikke mulighed for at etablere boliger i den bygning, der skal ligge nærmest Ballerup Boulevard i delområde 5. Det fremgår af lokalplanens § 3.4, at dette byggefelt kun må benyttes til offentlige formål, liberalt erhverv og udvalgsvarebutikker (se bilag). JN Group ønsker imidlertid at opføre bebyggelse på boliger på de øvrige etager på dette sted, og de har derfor søgt om dispensation fra denne bestemmelse.
Center for By, Erhverv og Miljø vurderer, at der godt kan dispenseres til at opføre boliger på de øvre etager som ønsket, forudsat at støjgener fra trafikken på Ballerup Boulevard håndteres i bebyggelsen. Krav om butik i stueplan fastholdes.
Ad 2: Delområderne i lokalplan nr. 168 for Skovlunde Bymidte Nord er ikke alle steder sammenfaldende med de matrikulære skel. JN Group, som skal bebygge nogle af de arealer, hvor dette gør sig gældende, har bedt om at delområder og matrikler bringes til at passe sammen, som vist på bilag. Der er i praksis tale en dispensation fra lokalplanens delområdeafgrænsninger, jf. bilag .
Center for By, Erhverv og Miljø anbefaler, at der gives de fornødne dispensationer til at ændre delområdernes afgræsninger, da de overordnet ikke er i strid med lokalplanens formål. Det skal dog sikres, at Bystrædets dimensioner fortsat lever op til bestemmelsen i lokalplanens §1 om, at ".. byrum indrettes og får dimensioner, der harmonerer med intentionerne om at skabe en mere sammenhængende, attraktiv og tryg bymidte".
Ad 3: JN Group ønsker at forhøje bebyggelsen på den vestlige side af Bystræde med en etage, således at der kan bygges i 4-5 etager i stedet for 3-4. Bygherren har sendt illustrationer, der viser konsekvenserne for bystrædet og sol/skyggeforhold i bystrædet og bebyggelsen langs østsiden af strædet; disse er sammenfattet i bilaget. Center for By, Erhverv og Miljø vurderer, at den ønskede dispensation kan meddeles, under forudsætning af at bygherren i forbindelse med byggesagen kan godtgøre, at lokalplanens krav med hensyn til frit tilgængelige fælles friarealer og parkering, bygningsreglementets krav til dagslys i boliger samt den ovenfor (under pkt. 2) nævnte bestemmelse i lokalplanens § 1 vedrørende en sammenhængende, attraktiv og tryg bymidte, overholdes.
Økonomiske konsekvenser og finansiering
Ingen økonomiske konsekvenser for kommunen
Bilag
4 bilag
Beslutningen træffes af
Teknik- og Miljøudvalget
Indstilling
Center for By, Erhverv og Miljø indstiller, at
Der gives dispensation med hensyn til mulighed for at etablere boliger på de øvre etager i den sydlige ende af delområde 5.
Der gives den fornødne dispensation med hensyn til at få lokalplanens delområdegrænser til at stemme med matrikelkortet for delområde 5 og 7.
Der gives dispensation til at øge etageantallet langs Bystrædets vestlige side med én etage på de ovenfor nævnte betingelser.
Beslutning
Indstillingen godkendt med disse bemærkninger:
Birgitte Dahl (O) stemte imod indstillingens punkt 1.
Birgitte Dahl (O) og Jacob Wøhler Jørgensen (V) stemte imod indstillingens punkt 3.
Til indstillingens punkt 3 er følgende tilføjet: "Der gennemføres naboorientering
om dispensationen".
Birgitte Dahl (O) ønsker sagen indbragt til afgørelse i Kommunalbestyrelsen,
I klimahandleplan 2019-21 er ét af tiltagene til at opnå reduktion i CO2-udledningen fra transporten at implementere en samkørselsapp NABOGO fra den 1. januar 2020. Kommunerne har svært ved at levere CO2-reduktioner på transportområdet, idet tendensen går i mod øget mobilitet, hvor danskerne både kører længere og oftere alene i bil.
Administrationen anbefaler, at Ballerup Kommune gratis skal tilbyde samkørselsappen NABOGO til borgere og virksomheder i lighed med Region Hovedstaden og flere andre kommuner langs Ring 3 og på Sjælland.
Administrationen har undersøgt markedet for udbydere af samkørselsplatforme og har ligeledes fået udarbejdet et juridisk notat, som bekræfter, at det er et samfundsmæssigt anerkendelsesværdigt formål for kommunen at tilbyde NABOGO til Ballerup Kommunens borgere og virksomheder, og dermed ligger indenfor kommunalfuldmagten. Der foreslås gennemført en evaluering efter 1½-2 års drift.
Baggrund
Ballerup Kommune har udarbejdet Klimahandleplan 2017-21. Et af de indsatsområder, hvor kommunen har svært ved at levere reduktioner, er på transportområdet, som står for knapt en 1/3 af kommunens CO2-udledning. Kommunen har etableret og understøttet et mobilitetsnetværk for virksomheder siden 2016. Netværket tæller 13 større virksomheder, som arbejder med at fremme bæredygtig transport, reducere trængslen og klimabelastningen. Der har bl.a. været fokus på at flytte de kortere bilture over på cyklen, ligesom der er flere af virksomhederne, som har arbejdet med at øge samkørslen på de arbejdsrelaterede rejser.
De sidste mange år er bilejerskabet steget, der bliver kørt mere i bil, samtidig med at antallet af personer i det enkelte køretøj falder, så selvom køretøjsteknologien medfører en reduceret CO2-belastning,så opleves der en svag stigning i CO2-udledningen fra transporten, mens der på de øvrige indsatsområder opleves et fald.
Sagsfremstilling
I mobilitetsnetværket for virksomheder har Ballerup Kommune undersøgt de aktører, som er på markedet, og som tilbyder at formidle samkørsel til primært pendlingsrejser. Virksomhederne pointerer og lægger vægt på, at app'en skal være gratis for brugerne at anvende, således at de forbliver i systemet, selvom de har fundet en eller flere, som de kan dele kørslen med. Det betyder også, at drift og vedligeholdelse af app'en skal finansieres på anden vis. I mobilitetsnetværket har både NABOGO og FDM præsenteret deres løsninger, ligesom øvrige udbydere har været undersøgt.
Eksempelvis så retter GoMores app sig til primært til fritidsrejser, idet brugerne betaler en afgift til GoMore i forbindelse med formidlingen af hver enkelt tur, hvilket øger risikoen for, at man forlader app'en, når man har fundet sammen i en pendlingsrelation for at slippe for denne afgift, og dermed bliver udbuddet af potentielle samkørselsture mindre. Ligeledes er det den enkelte, som fastsætter prisen for turen, hvorved prisen kan variere alt efter turudbyder.
FDM tilbyder deres samkørselsapp til udvalgte virksomheder og finansierer deres drift og vedligeholdelse ved at virksomhederne, efter en prøveperiode, skal betale for adgang til app'en i forhold til antallet af medarbejdere i de enkelte virksomheder.
NABOGO har etableret en deleøkonomisk platform, hvor NABOGO er den app, der formidler samkørsel. App'en er gratis at benytte for den enkelte bruger, og den indeholder også et afregningsmodul, hvor prisen for det enkelte lift bestemmes og afregnes. NABOGO samarbejder med regioner og kommuner om at få etableret et antal samkørselskorridorer, hvorved der vil blive et tilstrækkeligt stort udbud af lift. Regioner og kommuner kan ved at tilslutte sig app'en være med til at placere virtuelle samkørselsstoppesteder i de enkelte kommuner/regioner, som også kan markeres fysisk med plads til af- og påstigning, ligesom der vil blive kampagner målrettet både virksomheder og borgere. NABOGO har i samarbejde med Topdanmark igangsat et pilotprojekt, hvor et eksternt kommunikationsbureau skal udarbejde kampagnemateriale, som skal anvendes i forbindelse med udrulningen af app'en. Materialet vil blive afprøvet blandt Topdanmarks medarbejdere i efteråret 2019.
Virksomhederne i mobilitetsnetværket har indgået i evalueringen af de forskellige udbydere af samkørselsplatforme. Virksomhedernes medarbejdere har gennemsnitligt 40 km til arbejde, og det er derfor vigtigt, at der bliver skabt et stort volumen i forhold til at give tilstrækkeligt mange muligheder for samkørsel, hvilket er tilfældet for NABOGO. Region Hovedstaden har indgået en aftale med NABOGO om udrulning af deres samkørselsapp NABOGO primo september 2019 på Regionsgården i Hillerød og Hospitalerne i Hillerød, Herlev og Gentofte. Derudover er der flere kommuner langs Ring 3 og i Region Sjælland, som er ved at indgå tilsvarende aftaler med NABOGO med henblik på udrulning frem mod årsskiftet 2019/20. NABOGO er den eneste udbyder, som tilbyder integration med Rejseplanen, således at de tilbudte lift bliver vist sammen med den kollektive trafik. Virksomhederne har pointeret, at de ikke ønsker udgifter til samkørselsplatformen udover intern markedsføring. Samlet set er det derfor administrationens vurdering, at NABOGO lever op til de ønsker og krav, som virksomhederne stiller, og som ligger indenfor en overkommelig økonomisk ramme.
Administrationen har fået udarbejdet et juridisk notat, som understøtter, at Ballerup Kommune som led i klimaarbejdet kan støtte udbredelsen af samkørsel blandt kommunens borgere og virksomheder, da det er et samfundsmæssigt anerkendelsesværdigt formål. Det er ligeledes i tråd med miljøbeskyttelseslovens formål, at kommunen aktivt medvirker til at reducere trængsel og gavner miljøet med mindre CO2-udledning og reduceret partikelforurening til gavn for det lokale miljø, hvorfor det ligger indenfor kommunalfuldmagtsreglerne.
Administrationen anbefaler derfor, at der indgås en treårig aftale med NABOGO med henblik på etablering i efteråret 2019 og udrulning til både borgere og virksomheder frem mod den 1. januar 2020, som led i udmøntningen af klimahandleplan 2019-21. Administrationen foreslår en evaluering efter 1½-2 års drift med henblik på, om Ballerup Kommune skal fortsætte denne indsats.
Økonomiske konsekvenser og finansiering
Der indgås en treårig driftsaftale med NABOGO. Udgiften fordeler sig med 150.00 kr. i 2019 til etablering af NABOGO i Ballerup Kommune og 75.000 kr. årligt i 2020-2022 til drift og vedligehold af NABOGO. Udgifterne dækkes af konto 10.31 Klimahandleplan 2019-21.
Bilag
2 bilag
Beslutningen træffes af
Teknik- og Miljøudvalget
Indstilling
Center for By, Erhverv og Miljø indstiller, at
Der indgås aftale med NABOGO om samkørselsappen NABOGO.
Der gennemføres en evaluering efter 1½-2 år om Ballerup Kommune skal fortsætte med at understøtte en samkørselsapp.
Kultur- og Fritidsudvalget den 7. maj 2019 Punkt 13
Indhold
Sammendrag
Der har i år været afholdt to nye store arrangementer i Harrestrup Ådal, Københavns Middelaldermarked og CPH Garden. I forlængelse heraf fremlægges sag om evaluering af disse arrangementer samt udgifter hertil.
Sagen forelægges til orientering i både Teknik- og Miljøudvalget samt Kultur- og Fritidsudvalget.
Baggrund
Administrationen blev i 2018 og i starten af 2019 kontaktet af henholdsvis Haveselskabet og Københavns Middelaldermarked med henblik på at benytte Harrestrup Ådal til afholdelse af arrangementerne Københavns Middelaldermarked og CPH Garden. Begge arrangementer er nu afviklet.
Sagsfremstilling
Evaluering
Københavns Middelaldermarked (KMM) blev afholdt i pinsen den 7.–10. juni 2019. Københavns Middelaldermarked slog publikumsrekord med over 40.000 deltagere, hvoraf ca. 9.000 var deltagere om fredagen, hvor skoler og institutioner var inviteret. Fra Ballerup Kommunes børneinstitutioner og skoler deltog 2.260 personer. Administrationen var i løbet af arrangementet ude på pladsen, og har ikke observeret nogle større problemer. Der har ikke været behov for reetablering af området efter KMM.
CPH Garden blev afholdt den 20.- 23. juni 2019. Det samlede besøgstal var ca.16.000 gæster. I forbindelse med dette arrangement, konstateredes et stort parkeringsbehov, som blev løst løbende under arrangementet. Ved CPH Garden har der været et behov for reetablering af området, hvor arrangementet blev gennemført, samt nogle af stierne og cykelstien på Harrestrupvej. Halvdelen af denne reetablering har kunne dækkes via depositum fra CPH Garden.
Herudover har der været afholdt kræmmermarked og væbnerfestival, som er fast tilbagevendende arrangementer. Hegnet, der blev indkøbt til arrangementerne, har fungeret godt og bliver nu opmagasineret på Materielgården.
Administrationen har under og efter arrangementerne modtaget nogle få henvendelser angående arrangementerne. Særligt går disse henvendelser på reetableringen af stier og cykelstien. I forhold til størrelsen af arrangementerne og antallet af arrangementer i år, har antallet af henvendelser fra borgere været begrænset. Administrationen har inden afvikling af arrangementerne både oplyst om arrangementerne på kommunens hjemmeside og sendt breve ud til naboer og virksomheder.
Med baggrund heri samt besøgstallene, er det administrationens vurdering, at både hver enkelt arrangement, men også arrangementerne samlet set, har været en succes. I øvrigt konstaterer administrationen, at flere af arrangørerne er i dialog med hinanden i forhold til, hvordan disse kan samarbejde og bl.a. dele udgifter i forbindelse med fremtidige arrangementer.
Fremtidige ønsker/behov
I forbindelse med afviklingen af arrangementerne har arrangørerne gjort opmærksom på mulige forbedringer af pladsen, der kan gøre det nemmere at afholde/afvikle arrangementerne. Der peges bl.a. på udjævning af området, så det er nemmere for gangbesværede og kørestolsbrugere at få adgang. Derudover peges der på den fysiske henvisning til området samt fast internetforbindelse til området. Udgifter til forbedringer i området beløber sig til 150.000 kr. Administrationen er enig i at der er behov for forbedringer, især af hensyn til tilgængeligheden i området. Der er ikke på nuværende tidspunkt afsat anlægsmidler hertil.
Københavns Middelaldermarked har bedt om en kontrakt på brug af området i pinsen de næste fem år. CPH Garden foregår hvert andet år. CPH Garden har rettet henvendelse om benyttelse af pladsen i 2021. Administrationen afventer dog endelig tilbagemelding herfra om et fremtidigt samarbejde.
Økonomiske konsekvenser og finansiering
Der har været udgifter til drift af pladsen på ca. 150.000 kr. i forbindelse med arrangementerne. Dette har fx været græsslåning og vand- og elforbrug. Der har været engangsudgifter for ca. 460.000 kr. til fx indkøb af hegn og opgradering af elskabe. Herudover er der brugt mandskabstimer svarende til 1/3 årsværk.
Det vurderes, at de fremtidige udgifter til håndtering at events vil udgøre omkring 250.000 kr. suppleret af ca. de samme mandskabstimer. Fremtidige udgifter kan tages inden for eksisterende rammer, hvormed administrationen forventer, at serviceniveau på fx reparationer af fortove, beskæring af træer mv. vil blive mindre.
Bilag
1 bilag
Beslutningen træffes af
Teknik- og Miljøudvalget
Indstilling
Center for By, Erhverv og Miljø indstiller, at
Evalueringen af arrangementer i 2019 i Harrestrup Ådal tages til efterretning.
Som opfølgning på vedtagelsen af Planstrategi 2018 på Kommunalbestyrelsens møde den 17. december 2018, foreligger der nu et
forslag til Kommuneplan 2019 til politisk behandling.
Baggrund
Efter planloven skal Kommunalbestyrelsen i hver valgperiode tage kommuneplanen op til revision. Kommuneplanen fastlægger de overordnede mål og retningslinjer for den enkelte kommunes udvikling i byerne og det åbne land. Kommuneplanen består af fire dele: Hovedstruktur, retningslinjer, redegørelse og rammer for lokalplanlægningen.
Administrationen har tidligere præsenteret en række politiske dilemmaer til drøftelse i forbindelse med kommuneplanarbejdet. Forslag til Kommuneplan 2019 er et bud på, hvordan disse dilemmaer kan håndteres.
Sagsfremstilling
Forslag til Kommuneplan 2019 er i store træk en revision af Kommuneplan 2013 med udgangspunkt i Vision 2029, Planstrategi 2018 og tidligere vedtagne planer og politikker. Derudover er ny relevant lovgivning, statslige interesser og Fingerplan 2019 grundlag for en række rettelser. De store linjer for Ballerup Kommunes fremtidige udvikling er dog fastholdt fra tidligere kommuneplan.
Hovedstrukturen er blevet opdateret med justerede målsætninger og tre nye afsnit om Bæredygtighed og Klimatilpasning, Kultur samt
Nærdemokrati og Fællesskaber. Alle retningslinjer er blevet opdateret og er blevet samlet i særskilt kapitel for at fremme læsevenligheden. De generelle rammebestemmelser er gennemgået og kvalitetssikret. Alle bydelsbeskrivelser er opdateret. Alle rammer og kort er gennemgået og justeret.
På det grønne område er der øget fokus på at inddrage de grønne områder i klimatilpasningsprojekter; Grønt Danmarkskort er indarbejdet med udpegninger af eksisterende og potentiel natur og økologiske forbindelser med input fra Grønt Råd og Naturkvalitetsudvalget; det udvidede Natura 2000-område "Øvre Mølleådal, Furesø og Frederiksdal Skov" er indarbejdet; administrationsgrundlaget for vandløb og vandområder er revideret; seks verdensmål er blevet indarbejdet.
Med henblik på fortsat at kunne sikre borgerne opholdsarealer af høj kvalitet, er der udarbejdet nye generelle rammebestemmelser for opholds- og friarealer. Rammebestemmelserne skal sikre, at der kan stilles krav om indarbejdelse af begrønning og klimatiltag i forbindelse med konkrete by- og boligprojekter, så Ballerup Kommune fortsat kan være en grøn og bæredygtig kommune. I forbindelse med revisionen af planloven er der kommet nye og mere lempelige regler for landzoneadministrationen. I Kommuneplan 2019 er der foretaget en mindre revision af retningslinjerne for landzoneadministrationen, så de afspejler Planlovens nye muligheder for anvendelsesændring af eksisterende ejendomme i landzone. Ovenstående ændringer er foretaget med henblik på at sikre Ballerup Kommune som en grøn og bæredygtig kommune med plads til udvikling.
På baggrund af den stigende nethandel og nye forbrugsmønstre, samt en analyse af detailhandlen i Ballerup Kommune forslås kommunens centerstruktur justeret. Centerstrukturen er steder i kommunen, hvor butikker koncentreres. Centerstrukturen består i dag af bymidterne Måløv, Ballerup og Skovlunde, af bydelscentrene Lautrupgård, Grantoftecentret og Hedegårdens Butikscenter og seks små lokalcentre. Nuværende arealer dækker mere end rigeligt fremtidens behov. De foreslåede justeringer skal sikre en fornuftig balance mellem dagligvarebutikker til hverdagens fornødenheder og en positiv udvikling af Ballerup Kommunes bymidter.
Væsentlige ændringer i centerstrukturen:
Det foreslås at nedjustere fra tre bydelscentre til to bydelscentre. Lautrupcentret og Hedegårdens Butikscenter fastholdes, som bydelscentre. Grantoftecentret nedklassificeres til lokalcenter, hvor der stadig er mulighed for udvikling.
Fra seks lokalcentre til fire lokalcentre. Grantoftecentret bliver et lokalcenter. Lokalcentrene Lundebjerg, Lundegården og Baltorpvej udgår og bliver til enkeltstående butikker til hverdagens fornødenheder. Egebjerg, Østerhøj og Skovlunde Byvej fastholdes.
Området Energivej/Tempovej udpeges til større udvalgsvarebutikker (over 1.000 m2) , som ikke lader sig indpasse i kommunens bymidter og bydelscentre. Dette kaldes et aflastningscenter og er allerede udpeget i et landsplandirektiv for detailhandel.
Et areal til butikker med større pladskrævende varer (biler, tømmerhandel mv.) udgår i Måløv. Der udlægges et nyt areal ved Mileparken.
Væsentlige ændringer i butiksstørrelser:
Ballerup Bymidte: Mulighed for større butikker udvalgte steder på op til 5.000 m2 (tidligere 3.500 m2 for dagligvarebutikker/2.000 m2 for udvalgsvarebutikker).
Lautrupcentret: Mulighed for større butikker – dagligvarebutikker kan nu være op til 5.000 m2 (tidligere 3.500 m2 – udvalgsvarebutikker kan nu være op til 1.000 m2, tidligere 500 m2).
Væsentlige ændringer i afgrænsninger:
Måløv Bymidte: Bymidteafgrænsning ændret og omfatter nu også et areal ved Måløv Station, men til gengæld er arealet reduceret andre steder.
Grantoftecentret: Lokalcentrets afgrænsning ændret. Omfatter nu også et areal ved Vestbuen, hvilket giver mulighed for at opføre en ny butik uden for Grantoftecentret.
Aktuelle projekter i Grantoftecentret og Hedegårdens Butikscenter kan uanset disse ændringer fortsat realiseres.
På by- og boligområdet var mange fortætnings-, udviklings- og omdannelsesprojekter allerede forberedt i Kommuneplan 2013, og der er derfor mest foretaget justeringer på dette tema. Af større ændringer kan dog nævnes følgende: Jonstruplejren er ændret fra område til offentlige formål til nyt boligområde. Området forbliver dog i landzone, til det ved lokalplanlægning kan ændre status til byzone. Der er udarbejdet nye rammebestemmelser for nyt landskabsområde og nyt boligområde ved DTU til erstatning for hidtidigt erhvervsareal. Der er udarbejdet nye rammebestemmelser, som muliggør indpasning af boliger i erhvervsområde ved Lautruphøj. Fortætningen i bymidterne er indarbejdet. Omdannelsen af boligområde og udviklingen af Kildedal muliggøres fortsat i forlængelse af arealudlægningen i Kommuneplan 2013. Som følge af generelle ændringer i bygningsreglementets beregningsmetode er bebyggelsesprocenten, med få undtagelser, hævet for alle haveboligområder fra 25 til 30 pct.
De generelle rammebestemmelser for parkering er blevet opdateret på baggrund af tidligere analyser, men de allerede gældende parkeringsnormer er
blevet videreført. Administrationens gennemfører tællinger og vurderer parkeringsnormer i forhold til faktiske behov med henblik på at kvalificere
dialogen herom med borgere og handelsliv på dette område.
Se bilag for nærmere redegørelse for ændringer.
Tilføjet efter møde i Teknik- og Miljøudvalget den 4. juni 2019
l Naturfolderen "Naturen i Ballerup Kommune - Oplevelser i Ballerups grønne områder" er indarbejdet i hovedstrukturkapitlet Grønne omgivelser.
l Under Lokal Trafik er der indarbejdet ny målsætning om, at der i den kommende planperiode skal udarbejdes strategi for ladestandere til elbiler.
l Bebyggelsesprocenter i udvalgte stationsnære rammeområder er hævet til 70 pct. - eller mere hvor der er konkrete projekter.
Tilføjelse til sagen efter møde i Teknik og Miljøudvalget den 13. august og Økonomiudvalget den 20. august 2019
Måløv Bymidte:
Det blev besluttet på mødet i Teknik- og Miljøudvalget, at bymidteafgrænsningen ændres med det formål at udelukke muligheden for at etablere større dagligvarebutikker syd for Måløv Byvej.
Administrationen foreslår, at den foreslåede bymidteafgrænsning fastholdes, men at der fastsættes en maksimal ramme på 300 m2 til dagligvarebutikker på arealerne syd for Måløv Byvej i stedet for de 1.200 m2, som der blev lagt op til ved den tidligere behandling, mens rammen for udvalgsvarebutikker fastholdes på 300 m2. Dette udelukker muligheden for at etablere en større dagligvarebutik på området, men giver fortsat mulighed for etablering af mindre butikker.
Parkeringsnormer for boliger:
Der foreslås nye normer for parkeringspladser ved boliger. Ballerup Kommune inddeles i tre zoner, hvor det stationsnære kerneområde inddeles i to zoner - en inderzone og en yderzone. Normer fremgår af præsentationen, som er et bilag til sagen.
Miljøscreening
Efter lov om miljøvurdering af planer og programmer, er der foretaget en screening af kommuneplanforslagets forventede miljøpåvirkning. Det konkluderes på baggrund af denne screening, at planforslaget ikke vil medføre væsentlige miljøpåvirkninger, og der skal derfor ikke foretages en egentlig miljøvurdering af kommuneplanforslaget.
Digital kommuneplan
Forslag til Kommuneplan 2019 er udarbejdet som en digital plan.
10 bilag + ovenstående link til digital kommuneplan
Beslutningen træffes af
Kommunalbestyrelsen
Indstilling
Center for By, Erhverv og Miljø indstiller, at
Parkeringsnormerne for boliger ændres som foreslået i sagsfremstillingen.
Centerstrukturen ændres, som foreslået i sagsfremstillingen.
Bymidteafgrænsningen i Måløv ændres til at omfatte et areal ved Måløv Station og reduceres i øst og i vest.
Den maksimale ramme for detailhandel fastsættes til 300 m2 for dagligvarebutik og 300 m2 udvalgsvarebutik på arealet ved Måløv Station.
Forslag til Kommuneplan 2019 med tilhørende miljøscreening med de eventuelle ændringer, som behandles i ovenstående punkter.
Kommuneplanen fremlægges offentligt i 8 uger inkl. afholdelse af offentlige møder om kommuneplanforslaget i offentlighedsperioden.
Beslutning
Ændringsforslag til indstillingens punkt 1:
I det stationsnære kerneområde (zone 1) fastsættes parkeringsnorm for åben/lav og tæt/lav til 1 parkeringsplads pr. 125 m2 bolig.
I det stationsnære område (zone 2) fastsættes parkeringsnormen for tæt/lav til 1,25 parkeringspladser pr. bolig og for etageboliger 1 parkeringsplads for 115 m2 bolig.
Birgitte Dahl (O) og Jacob Wøhler Jørgensen (V) stemte imod ændringsforslaget.
Indstillingens punkt 1 inkl. de to ændringsforslag indstilles til godkendelse.
Jacob Wøhler Jørgensen (V) ønskede følgende ført til protokol: Venstre støtter det oprindelige første indstillingspunkt fra administrationen, men kan efter tilføjelsen af ændringsforslaget ikke stemme for indstillingens punkt 1.
Den samlede indstilling indstilles til godkendelse.
Et enigt Teknik- og Miljøudvalg besluttede, at administrationen fremlægger analyser af parkeringssituationen herunder opgørelser af bilejerskab.
Tidligere behandling
Teknik- og Miljøudvalget den 4. juni 2019 Punkt 6
Indhold
Sammendrag
Der er ikke bevilget tilstrækkelige midler til at gennemføre projekt A222956 Forbedrede forhold i Måløvaksen. Derfor søger administrationen en tillægsbevilling på 0,73 mio. kr. til projekt A222956 Forbedrede forhold i Måløvaksen. Administrationen forslår, at finansiering af tillægsbevillingen hentes i mindre beløb fra flere projekter, der kan afse midlerne uden konsekvenser for projekternes indhold.
Baggrund
Administrationen har til Teknik- og Miljøudvalgets møde den 4. juni 2019 (punkt 6) fremlagt forslag til supplerende finansiering af projektet med modgående reduktioner på anlægsrammen hentet fra Grøn pulje. Teknik- og Miljøudvalget har afvist forslaget og bedt administrationen undersøge alternative finansieringer, som ikke berør Grøn pulje 2019. Ved rådgiverens videre bearbejdning af projektet har rådgiveren opdaget en beregningsfejl, som betyder, at det beløb, der anses nødvendig for gennemførelse af projektet, er ændret fra 0,4 mio. kr. til 0,73 mio. kr.
Sagsfremstilling
Der er bevilget anlægsmidler til finansiering af projektet Forbedrede forhold i Måløvaksen. Projektets formål er, ved at foretage en udskiftning af lyskilder og pladebeklædning, at opnå en større grad af tryghed for folk, der færdes gennem Måløvaksen og reducere driftsudgifter samt gøre driften mere enkelt. Løsningen blev præsenteret for Teknik- og Miljøudvalget den 7. maj 2019 (punkt 7). Det er vurderet i budgettet for projektet, at der ikke er bevilget tilstrækkelige midler til gennemførelse af projektet. Administrationen har derfor undersøgt løsninger til finansiering af en tillægsbevilling.
Administrationen forslår, at der hentes midler fra projekter, hvor det kan ske uden konsekvenser for de lovede arbejder på projekterne.
Konsekvenser for den fysiske tilgængelighed
Ingen konsekvenser for den fysiske tilgængelighed.
Økonomiske konsekvenser og finansiering
Bevillingen finansieres via realiserede mindreforbrug på følgende projekter i 2019:A222204 Projekt 2 Busfremkommelighed på Hold-an Vej/Skovvej: 0,156 mio. kr.
A222093 Diverse vejændringer 2019: 0,25 mio. kr.
A222713 Parkering bag Rådhuset: 0,114 mio. kr.
A031335 Fodboldbane - ny kunstgræs: 0,21 mio. kr.
Finansieringen fra ovenstående projekter vil kunne ske uden konsekvenser for de lovede arbejder på projekterne, og finansieringen påvirker ikke anlægsrammen.
Anlægsbevilling
Bevilling
Ønsket bevilling inkl. bygningsdel, udearealer, inventar, it mv.
730.000 kr.
Tidligere bevilling inkl. bygningsdel, udearealer, inventar, intern projektering, it mv.
1.800.000 kr.
Rådighedsbeløb hentet fra andre projekter
A222204 Projekt 2 Busfremkommelighed på Hold-an Vej/Skovvej
Fordeling af rådighedsbeløb og afledte driftsudgifter
(mio. kr.)
2019
2020
2021
2022
2023
Projektets rådighedsbeløb fordelt på år
0,730
Afledte driftsudgifter på ramme under/efter anlægsprojektet
Bilag
0 bilag
Beslutningen træffes af
Kommunalbestyrelsen
Indstilling
Center for By, Erhverv og Miljø indstiller, at
Der gives en anlægsbevilling på 0,156 mio. kr. i 2019 fra projekt nr. A222204 Projekt 2 Busfremkommelighed på Hold-an Vej/Skovvej til projekt nr. 222956 Forbedrede forhold i Måløvaksen.
Der gives en anlægsbevilling på 0,25 mio. kr. i 2019 fra projekt nr. A222093 Diverse vejændringer 2019 til projekt nr. 222956 Forbedrede forhold i Måløvaksen.
Der gives en anlægsbevilling på 0,114 mio. kr. i 2019 fra projekt nr. A222713 Parkering bag Rådhuset til projekt nr. 222956 Forbedrede forhold i Måløvaksen.
Der gives en anlægsbevilling på 0,21 mio. kr. i 2019 fra projekt nr. A031335 Fodboldbane - ny kunstgræs til projekt nr. 222956 Forbedrede forhold i Måløvaksen.
Beslutning
Indstilles til godkendelse
Tidligere behandling
Kommunalbestyrelsen den 29. april 2019 Punkt 18
Indhold
Sammendrag
Der søges om frigivelse af yderligere 2,6 mio. kr. til rådgiverudgifter og øvrige forberedende arbejder i forbindelse med gennemførelse af renoveringsprojekt for Centrumgaden i Ballerup.
Baggrund
Renovering af Centrumgaden er en del af den samlede indsats for udviklingen af Ballerup bymidte. Udviklingsarbejdet er foregået gennem flere år og senest har Teknik- og Miljøudvalget på mødet i juni måned taget stilling til to skitseforslag til en fremtidig udformning af gaden. På baggrund af dette er den videre tekniske rådgivning nu i udbud, og administrationen forventer at indgå kontrakt med det vindende rådgiverteam i starten af oktober.
Sagsfremstilling
I forlængelse af den separatkloakering, forsyningsselskabet Novafos skal gennemføre, bliver gågadens belægninger, beplantning, belysning m.m. også renoveret. Henover vinteren og foråret skal omlægningerne færdigprojekteres med henblik på en udførelse af anlæggene sammen med kloakeringsarbejderne i løbet af 2020 og 2021.
Der har været en løbende dialog med gadens aktører undervejs frem mod det materiale, der danner grundlag for udbuddet af rådgiverydelserne. Dette vil der også være i det fortsatte arbejde om dels de konkrete løsninger i projektet og dels gennemførelsen af selve anlægsarbejderne.
Konsekvenser for den fysiske tilgængelighed
Vurdering af løsningers konsekvenser for den fysiske tilgængelighed vil indgå i projekteringsarbejdet.
Økonomiske konsekvenser og finansiering
På investeringsoversigten er der på projekt nr. 015000 afsat 1 mio. kr. i 2019, som er frigivet på kommunalbestyrelsesmødet den 29. april 2019. Der er endvidere afsat 13 mio. kr. i 2020 og 11 mio. kr. i 2021, som ikke er frigivet. Der søges nu om frigivelse af 2,6 mio. kr. til rådgivning og øvrige forberedende arbejder med en fordeling på 2,05 mio. kr. i 2020 og 0,55 mio. kr. i 2021.
Anlægsbevilling
Bevilling
Ønsket bevilling inkl. bygningsdel, udearealer, inventar, intern projektering, it mv.
2.600.000 kr.
Tidligere bevilling inkl. bygningsdel, udearealer, inventar, intern projektering, it mv.
Fordeling af det rådighedsbeløb, der ønskes frigivet, og afledte driftsudgifter
(mio. kr.)
2019
2020
2021
2022
2023
Projektets rådighedsbeløb fordelt på år
2,05
0,55
Afledte driftsudgifter på ramme under/ efter anlægsprojektet
Bilag
0 bilag
Beslutningen træffes af
Kommunalbestyrelsen
Indstilling
Center for By, Erhverv og Miljø indstiller, at
Der gives en anlægsbevilling på 2,05 mio. kr. i 2020 og 0,55 mio. kr. i 2021 til rådgivning og øvrige forberedende arbejder i forbindelse med gennemførelse af renovering af Centrumgaden, projekt nr. 015000 Gågaden - udvikling af Ballerup bymidte.
