Sammendrag
Forslag til lokalplan fremlægges til fornyet politisk behandling, da planforslaget ved en fejl ikke gik videre fra behandling i Teknik- og Miljøudvalget til Økonomiudvalg og Kommunalbestyrelse. Den tidligere sag kan ses i bilag. Da der ikke er fremkommet nye oplysninger oplysninger i sagen, indstiller administrationen at lokalplanen vedtages, i tråd med indstillingen fra den 5. november 2019.
Baggrund
Lokalplanens formål er at muliggøre opførelsen af en ny fastfood restaurant (Burger King) med drive-thru muligheder på hjørnet af Ballerup Byvej og Jonstrupvej.
Sagsfremstilling
I forbindelse med den politiske behandling af sagen forud for høring af lokalplanen, blev det på Teknik- og Miljøudvalgets møde den 4. juni 2019, punkt 2 besluttet at ophøje planen fra en b plan til en a plan. Det vil sige, at sagen skulle videre til Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen til endelig behandling.
Da lokalplanen efter høringen blev forelagt til endelig beslutning på Teknik- og Miljøudvalgets møde den 5. november 2019 stod der fejlagtigt om beslutningskompetencen i sagen, at det var Teknik- og Miljøudvalget, som havde kompetence hertil, og sagen gik ikke videre til Økonomiudvalg og Kommunalbestyrelse (se bilag).
Derfor genfremlægges sagen.