Offentliggørelse af endelig §25 tilladelse efter miljøvurderingsloven til omlægning af gasledning i Kildedal.

Ballerup Kommune og Egedal Kommune har d. 19. december 2025 offentliggjort tilladelse efter § 25 i Miljøvurderingsloven til omlægning af gasledning i Kildedal. Ballerup Kommune, Center for By og Miljø og Egedal Kommune, Center for By, Teknik og Miljø er miljøvurderingsmyndigheder for projektet.

 

Energinet A/S har den 15. marts 2024 ansøgt Ballerup og Egedal Kommune om tilladelse efter reglerne i miljøvurderingsloven til et projekt, der omfatter nedlæggelse og delvis fjernelse af en strækning af gastransmissionsledning, nedlæggelse af eksisterende linjeventilstation (L/V) og målerregulatorstation (M/R) samt etablering af ny strækning af gastransmissionsledning samt etablering af ny L/V station.

I april 2024 er der gennemført en forudgående offentlighedsfase, hvor offentligheden har haft mulighed for at komme med input til indholdet i den miljøkonsekvensrapport, der efterfølgende er blevet udarbejdet af bygherre. Miljøkonsekvensrapporten, udkast til §25 tilladelsen og supplerende bilag har været i offentlig høring i perioden fra den 6. juni til den 22. august 2025 og i en supplerende høring fra d. 9. september til d. 23. september 2025. I perioden for den offentlige høring blev der afholdt et offentligt møde d. 13. august 2025.

§25 tilladelsen blev endeligt vedtaget af Klima- og miljøudvalget i Ballerup Kommune d. 25. november 2025.

Projektets placering

Projektet er beliggende i området Kildedal i den vestlige del af Ballerup Kommune og den lige del af Egedal Kommune. Følgende ejendomme er omfattet af projektet:

Fjernelse af eksisterende gastransmissionsledning, M/R og L/V:

1h Knardrup By, Ganløse; 2n Knardrup By, Ganløse; 2g Knardrup By, Ganløse; 4q Sørup By, Måløv;4a Sørup By, Måløv; 7000b Sørup By, Måløv; 3f Sørup By, Måløv; 3m Sørup By, Måløv;16 Sørup By, Måløv; 3l Sørup By, Måløv og 2a Sørup By, Måløv.

Placering af gastransmissionsledning og ny L/V:

2a Sørup By, Måløv; 16 Sørup By, Måløv; 2b Sørup By, Måløv; 7000b Sørup By, Måløv; 1a Sørup By, Måløv; 10l Veksø By, Veksø; 1a Knardrup By, Ganløse og 1h Knardrup By, Ganløse.

Klagevejledning

Klagevejledning fremgår af § 25-tilladelsen. En eventuel klage skal være modtaget senest fire uger efter offentliggørelsen af afgørelsen, dvs. fredag den 16. januar 2025.

Høringssvar