Tilladelse til opsætning af midlertidigt UV-anlæg

Den 8. juni 2023 har der været et vandbrud inde på Pilegårdens Vandværk beliggende Lindbjergvej 87, 2750 Ballerup. Vandværket blev lukket ned umiddelbart herefter, da det blev vurderet, at der var en risiko for, at overfladevand kunne være trængt ned i rentvandstanken. Efterfølgende har der løbende været målinger af vandet. Af flere omgange er vandværket sat i drift, for så at blive lukket igen, da der har været bakterievækst i systemet. Vandværket har ikke godt af de mange nedlukninger, da det er nødvendigt med et stabilt flow for at stabilisere vandkvaliteten. Grundet de mange bakterielle opblomstringer har administrationen givet et påbud til Novafos om at sikre drikkevandskvaliteten og forebygge sundhedsfare. Novafos har foreslået, at der opstilles et UV-anlæg til at slå bakterievæksten ihjel, inden vandet ledes til forbrugerne. Således har administrationen givet tilladelse til at opsætte et midlertidigt UV-anlæg. UV-anlægget påvirker ikke vandkvaliteten negativt.



Klagefrist:

14. september 2023

Høringssvar