VVM-screeningsafgørelse for boosterstation til fjernvarme
I/S Vestforbrænding ønsker at etablere en booster pumpestation på Måløv Byvej 229, 2760 Måløv. Booster pumpestationen kobles på den planlagte fjernvarmeledning og medvirker til at regulere flow og tryk i fjernvarmeledningen. Booster pumpestationen afsættes fra kran på støbt betonfundament. Rundt om booster pumpestationen etableres græsarmering.
Dette projekt har været gennem en VVM-screening, hvor de berørte myndigheder er blevet hørt. Ud fra forudsætningerne i ansøgningen og de supplerende oplysninger vurderer Ballerup Kommune at projektet ikke vil have en væsentlig påvirkning på miljøet. Derfor træffes der afgørelse om at projektet ikke er omfattet af krav om en miljøkonsekvensvurdering.
Vedhæftet sammen med afgørelsen er ansøgningsskemaet samt supplerende oplysninger.
Høringssvar