Adgangsbrik og nøgler

Der er elektronisk adgangskontrol til kommunens bygninger. Det betyder, at man skal have udleveret en elektronisk nøglebrik for at få adgang.

Foreninger bestiller nøglebrikker ved henvendelse til Kultur & Fritid på mail kultur@balk.dk . Oplys navn og fødselsdato på de trænere og ledere, der skal have nøglebrikker.

På de fleste skoler har man brug for nøgler til de indvendige døre udover adgangsbrikken. Kontakt skolen for yderligere information og udlevering af nøgler.

Adgangsbrikken føres forbi kortlæseren. Døren låser automatisk op og forbliver oplåst i ca. 10 sekunder.

Tillæg af tid.

Idrætshaller/gymnastik-sale
Når brikken føres forbi briklæseren 2 gange er døren oplåst i 3 timer. Efter 3 timer låses døren igen.

Såfremt man forlader stedet før de 3 timer er gået, skal brikken føres forbi briklæseren 3 gange for at låse døren igen.

Svømmesale
Når brikken føres forbi briklæseren 2 gange er døren oplåst i 1 time. Efter 1 time låses døren igen.

Såfremt man forlader stedet før timen er gået, skal brikken føres forbi briklæseren 3 gange for at låse døren igen

Den ansvarlige for et svømmehold skal altid sikre sig, at døren er låst når vedkommende forlader stedet

Ved skolens hoveddør
Når brikken føres forbi briklæseren 2 gange er døren oplåst i 1 time. Efter 1 time låses døren igen.

Såfremt man forlader stedet før timen er gået, skal brikken føres forbi briklæseren 3 gange for at låse døren igen

Det er strengt forbudt at blokere eller sætte noget i klemme i døre. Dette gælder alle døre, uanset om der er adgangskontrol på eller ej.

Sanktion
Hvis en forening glemmer at låse døren (når stedet forlades før udløbet af den "tilkøbte tid"), bliver foreningen frataget timerne, anden gang det sker.
Sanktion: Hvis det konstateres, at en forening har sat noget i klemme i døren, bliver foreningen frataget timerne anden gang det sker.

Man kan kun bruge sin adgangsbrik i tidsrummet 07.00 til 24.00 (kl. 22.30 på skolerne). Brikken kan benyttes til alle de døre, foreningen har adgang til.

Man kan efter særlig aftale få udvidet adgang til enkeltstående arrangementer, såfremt man har en aktivitet efter klokken 22.30 på skolerne eller efter klokken 24.00 i hallerne. Eventuel anmodning herom sendes senest tre uger før pr mail til kultur@balk.dk.

Alarmtilkobling sker automatisk klokken 24 i hallerne og klokken 22.30 på skolerne. Der vil 10 minutter før alarmen går i gang lyde en hyletone som advarsel. Man har nu 10 minutter til at forlade området. Hvis man udløser fejlalarmer, kan foreningen, oplysningsforbundet m.v. få regning på 500 kr. for den unødige kørsel.

Man kan efter særlig aftale få udskudt alarmtilkoblingstidspunktet eller udvidet dørenes åbningstid til stævner,  turneringer m.v.. Eventuel anmodning rettes til skolen senest 14 dage før.

Der udleveres en adgangsbrik til alle bestyrelsesmedlemmer og trænere samt til ledere og lærere ved aften – og musikskoler. Henvendelse skal ske til Kultur & Fritid. 

På de fleste skoler har man brug for nøgler til de indvendige døre udover adgangsbrikken. Kontakt skolen for yderligere information og udlevering af nøgler.

Adgangsbrik registreres på den enkelte forening m.v. Brugernavn og fødselsdato registreres også. Adgangsbrikken er personlig, og brugen af den registreres i systemet. Når en indehaver af en brik stopper, skal brikken sammen med oplysning om navn og fødselsdato afleveres til Kultur & Fritid.

Skal brikken omkodes til en ny træner/leder, skal foreningen i stedet fremsende navne og fødselsdatoer på både den forhenværende og den nye brik-indehaver til kultur@balk.dk. Husk samtidig at oplyse om den nyes funktion i foreningen.

Bortkomne nøglebrikker skal indberettes til Vagt & Sikring, raadhusservice@balk.dk hurtigst muligt.

Der udleveres fortsat nøgler til døre i klublokaler. Kontakt Kultur & Fritid.

Indførelsen af systemet kræver, at brugerne har opmærksomheden rettet mod at overholde reglerne for anvendelsen af kommunens lokaler, herunder også påpege eventuelle problemer eller mangler over for Kultur & Fritid.

Det anbefales i øvrigt, at man inden sæsonstart kontakter servicelederen for at aftale det fornødne i forbindelse med adgang til skolen og brugen af lokalerne.

Oplever brugerne, at der er problemer med oprydning, rengøring m.v. skal dette meddeles til kultur@balk.dk

Inden brugerne forlader bygningen skal brugerne sikre, at vinduer og døre er låst.

Vagtkorpset har blandt andet til opgave at føre tilsyn med kommunens ejendomme. De tager vandprøver i svømmehaller, og de kører på alarmer. De laver præventivt arbejde og de servicerer kommunens fritidsbrugere som beskrevet nedenfor.

Vagten kan kontaktes på telefon: 4477 3434 eller på mail:raadhusservice@balk.dk.

Der er opsat vagtlogo på alle bygninger. Vagten kan kontaktes ved problemer med lys, vand, varme, skader, hærværk, indbrud og problemer med adgangskontrolsystemet.

Har en bruger glemt sin adgangsbrik eller nøgle, må man kontakte en anden bruger i foreningen. Vagten yder ingen service i disse tilfælde.

En aftale om lån af specielt udstyr fx projektor, mikrofonanlæg, højttaleranlæg m.v. skal indgås med skolerne 8 dage før.

Såfremt der er fritidsbrugere på skolerne, vil der være serviceleder eller – medarbejder til stede frem til klokken 16.30.

Kontakt

Center for Skoler, Institutioner og Kultur


Kultur & Fritid
Tina Eckhaus

4477 3004

E-mail