Bæredygtig bundlinje 2.0
Bæredygtig Bundlinje 2.0 er en gratis mulighed for små og mellemstore virksomheder til at få en grønnere og mere bæredygtig forretning, gennem et projektforløb, hvor vidensinstitutioner, brancheorganisationer, konsulenter og rådgivere står klar til at hjælpe.
Kan vi være med, og hvad kræver det af os?
Alle virksomheder der har mod på, at arbejde med cirkulær økonomi og en bæredygtig bundlinje, kan søge om deltagelse i Bæredygtig Bundlinje.
De virksomheder der primært deltager i forløbet er:
- Byggebranchen (-tømrere, snedkere, murere, malere, anlægsarbejdere, samt små og mellemstore entrepriser og bygherrevirksomheder)
- Oplevelsesbranchen (hoteller, restauranter og cafeer)
Hvad kræver det af os?
Det afgørende er, at I er motiveret for en grøn- og cirkulær forretningsudvikling.
Bæredygtig Bundlinje 2.0 løber over en periode på 9-12 månder, og det vil kræve, at I er klar til at lægge mellem 60 til 150 timer i perioden på de 9-12 måneder.
Det kræver også, at I åbner jeres dør for rådgivere, og at I vil dele forbrugsdata for jeres virksomhed.
Hvad får vi ud af at deltage?
- I får adgang til netværk, viden og workshops (se Kommende arrangementer), som giver jer mulighed for at trække på andre virksomheders erfaringer med at få certificeringer, miljømærkninger og bæredygtige forretningsmodeller op at køre.
- I får en screening og kortlægning af jeres potentialer for grøn og cirkulær omstilling i jeres forretning, med udgangspunkt i rådgivning fra erfarne konsulenter.
- I får en business case for jeres virksomhed, der giver jer et overblik over, hvilke bæredygtige ændringer der skal til for at få en bæredygtig bundlinje.
- I får mulighed for at udarbejde en handlingsplan, der gør jer i stand til at komme igang med arbejdet .
Desuden har I mulighed for at søge støtte til implementering af tiltagene.
Vælg mellem to spor
Spor 1 er for virksomheder, der vil arbejde med én eller flere temaspecifikke grønne indsatser der kan optimere jeres nuværende forretningsmodel. Det kan for eksempel handle om at gøre logistikken grønnere, blive skarpere på miljøledelse, optimere emballage og reducere mængden af madspild.
Spor 2 er for virksomheder, der vil gå et skridt videre og sætte virksomhedens værdikæde under lup. Formålet på dette spor er at indfri de cirkulære potentialer i samarbejde med producenter, leverandører og kunder. DTU Circular Business Lab og rådgivere står klar til at hjælpe med at udvikle en ny og cirkulær forretningsmodel.
Sådan ansøger I om at være med i Bæredygtig Bundlinje 2.0
For at søge om deltagelse til Bæredygtig Bundlinje 2.0 skal I tage kontakt til Ballerup Kommunes projektansvarlige Heidi Erndal på hei1@balk.dk. Giv kort beskrivelse af virksomheden og bevæggrundene for at ville være med i projektet. I kan også ringe på tlf. 4175 0131, for at tage en indledende snak om virksomheds mulighed for at deltage i projektet.
I samarbejde med:
FÅ STUDERENDE TIL AT LAVE EN GRØN BUSINESSCASE PÅ DIN VIRKSOMHED
Kunne I tænke jer, at få hjælp af fremtidens ingeniører, projektledere og miljøinnovatøre? Så tilmeld jer Bæredygtig Bundlinje-tilbudet neden for, og få adgang til tilbud og workshops med inspiration til at opnå en grønnere forretning og mere bæredygtig bundlinje.
Tilbud: få en studerende til at lave en grøn businesscase på din virksomhed