Årets pensionistudflugter flyttes til september

Gerlev Kro
14. april 2020

Seks pensionistudflugter programsat til maj og juni er på grund af coronavirus i Danmark flyttet til efteråret. Din billet gælder stadig, men skal ombyttes til en ny dato.

De årlige pensionistudflugter for kommunens førtids- og folkepensionister bliver i år ikke sommerudflugter, men i stedet efterårsture. Turene skulle have fundet sted i maj og juni. Første tur var programsat til den 18. maj.

Udsættelsen af pensionistudflugterne sker på grund af den ekstraordinære situation med at forhindre spredning af coronavirus i Danmark.

Samme program

Alt andet er som tidligere meldt ud. Jubilæumsturen går stadig til Gerlev Kro i Jægerspris via en smuk bustur gennem Sjælland, programmet for turen er det samme, og din billet er stadig gældende – den skal dog ombyttes til en af de nye datoer i september.

Se program og praktisk information

Nye datoer

De nye udflugtsdatoer er:

  • Mandag den 7. september
  • Tirsdag den 15. september
  • Mandag den 21. september
  • Onsdag den 23. september
  • Tirsdag den 29. september
  • Onsdag den 30. september

Billetter

Har du købt billet til turen, så gælder din billet stadigvæk. Du skal dog ombytte den til en af de nye datoer. Det gør du på Ballerup Bibliotek, Kulturhus Måløv eller Skovlunde Kulturhus. Lige så snart dato og tidpunkt er på plads, melder vi det ud.

Hvis du ikke kan deltage på en af den nye datoer, kan du få pengene tilbage for din billet. Det sker også på Ballerup Bibliotek, Kulturhus Måløv eller Skovlunde Kulturhus. Dato og tidspunkt følger.

Spørgsmål om turen?

Henvend dig til Lone Vester på telefon 4175 0274 eller e-mail lov@ballerup.dk

Ballerup Kommune følger udviklingen af corona-situationen og Sundhedsstyrelsens udmeldinger tæt. Kommer der en ny udmelding, som har indflydelse på afvikling af pensionistudflugterne i september, så tager Ballerup Kommune på ny stilling til, om udflugterne skal afvikles.