Bestil tid og undgå ventetid på Hjælpemiddeldepotet

rollator
27. marts 2018

Du kan nu bestille tid og undgå ventetid, inden du tager til åbent hus på Hjælpemiddeldepotet.

Du har mulighed for at søge om forskellige former for hjælpemidler. Du kan søge både online og ved at møde personligt op i vores åbningstid på Hjælpemiddeldepotet.

Bestil tid og undgå ventetid
Du kan nu bestille tid på https://ballerup.dk/borger/sundhed-pleje/stotte-hjaelpemidler/hjaelpemidler. Så er du sikker på at undgå ventetid på Hjælpemiddeldepotet. 

Når du kommer til Hjælpemiddeldepotet, sidder der en sagsbehandler klar til at behandle din ansøgning om følgende hjælpemidler:

  • Udendørs rollator
  • Badebænk
  • Transportkørestol
  • Toiletforhøjer
  • Småhjælpemidler

Få behandlet din sag på stedet og få hjælpemidlet med hjem med det samme
Vurderer sagsbehandleren, at du er berettiget til et af ovenstående hjælpemidler, og har vi det på lager, kan du få det med dig hjem med det samme.

Vi laver også mindre reparationer
Du kan også bestille tid til at få lavet mindre reparationer af fx. din rollator, kørestol m.v., hvis du selv kan komme hen på Hjælpemiddeldepotet med dit hjælpemiddel.

Åbningstider
Vi har åbent hver tirsdag kl. 8.30-12.00 på Hjælpemiddeldepotet, Energivej 50, 2750 Ballerup.

Du er også velkommen til at kontakte os på tlf.  4477 1717 for telefonisk vejledning.