Biblioteket er flyttet til bassinkanten

læsehjørne
9. november 2018

Den indre læsehest får nu noget at tygge på, mens vandhunden er ude at lege i East Kilbride Badet. Badegæster kan nemlig læse en bog, mens de venter

Ballerup Bibliotek er flyttet ind i East Kilbride Badet med en række gode læsebøger – og du må gerne tage den med hjem, hvis man ikke bliver færdig. Bare du afleverer den tilbage igen bagefter.

Initiativet er en vaske ægte win-win-situation, for mens biblioteket gerne vil give borgere i hele kommunen let adgang til litteratur, så vil Ballerup Idrætsby gerne gøre det attraktivt at opholde sig i Idrætsbyen – også efter træning. Med denne lille indsats styrkes begge målsætninger.

Samtidig er det et eksempel på, hvordan kulturinstitutionerne samarbejder om at sprede hinandens budskaber – og skaber nye tilbud sammen.

God læselyst.