Seniorbofællesskaber

  • Er du fyldt 50 år?
  • Er børnene flyttet hjemmefra?
  • Er din bolig blevet for stor?
  • Søger du nye venner? 

Så er det måske noget for dig at bo i et seniorbofællesskab?

Et seniorliv i bofællesskab kan være med til at give dig et godt netværk og en sund dagligdag med sociale aktiviteter lige uden for hoveddøren.

Et seniorbofællesskab er et alment boligprojekt opført som almene boliger til udlejning efter de regler, der gælder for opførelsen af almene boliger.

Hvad kræver det at bo i et seniorbofællesskab?
Du skal først og fremmest gøre dig klart, om du har lyst til at deltage i det fællesskab, der er i et seniorbofællesskab.

Seniorbofællesskaberne har fra 25 til 30 beboere og er for velfungerende, aktive mennesker, der ønsker at deltage i et positivt naboskab med ligesindede. Beslutninger om fælles sager træffes på demokratisk vis. Man kommer hinanden ved og der skabes tryghed i et forpligtende naboskab, men man er ikke naboens hjemmehjælp.

I et seniorbofællesskab får du din egen mindre bolig og have. Fælleshus og omgivelser passer bofællerne selv efter evner og behov. Fælleshuset er midtpunktet for alle arrangementer. Der er mulighed for at deltage i mange aktiviteter, som har fælles interesse. Beboerne kan spise, fejre højtider og fødselsdage samt tage på udflugter og rejser sammen. Hvert bofællesskab skaber sine egne traditioner. 

Bemærk, at et seniorbofællesskab ikke er det samme som en seniorbolig. I et seniorbofællesskab forpligter du dig også til at engagere dig i fællesskabet.

Hvordan er boligforholdene?
Alle boliger er ældrevenlige rækkehuse i ét plan med en lille have foran og bagved husene, der er placeret omkring det centrale haveanlæg og fælleshus. I fælleshuset er der også plads til overnattende gæster. 

Hvem kan flytte ind i et seniorbofællesskab?
Personer over 50 år uden hjemmeboende børn. 

Hvem kan søge om en bolig i et seniorbofællesskab?
For at flytte ind i et af bofællesskaberne skal man være fyldt 50 år, men alle kan blive skrevet på venteliste. Kontakt Ballerup Kommunes Boligkontor.

Ballerup Kommune har fire etablerede seniorbofællesskaber samt to kommende seniorbofællesskaber under opførelse i Ballerup bymidte.

Kløvermarken, Søndergårdskvarteret i Måløv

Kløvermarken seniorbofællesskab i Måløv

Kløvermarken, Søndergårds Allé 200-238, 2760 Måløv

Kløvermarken er bygget i 2002 og består af 19 rækkehuse fordelt på fem almene boliger og 14 almene medejerboliger. Boligerne har to, tre eller fire rum og er fra 85 m2 til 110 m2. 25 % af boligerne er almene boliger, mens 75 % er almene ejerboliger.

Valmuen, Søndergårdskvarteret i Måløv

Valmuen seniorbofællesskab i Måløv

Valmuen, Moseholmen 4-42, 2760 Måløv

Valmuen et bygget i 2003 og består af 20 rækkehuse og et fælleshus. Boligerne har to eller tre rum og er fra 64 m2 til 93 m2. Det er tilladt at holde to husdyr.

Solsikken, Søndergårdskvarteret i Måløv

Solsikken seniorbofællesskab i Måløv

Solsikken, Vaseholmen 34-72, 2760 Måløv

Solsikken er bygget i 2003 og består af 20 rækkehuse samt et fælleshus. Boligerne har to eller tre rum og er fra 65 m2 til 95 m2.

Jægerbo, Østerhøjkvarteret i Måløv

Jægerbo seniorbofællesskab i Østerhøj

Jægerbo, Jægerstræde 2-38, 2750 Ballerup

Jægerbo er opført i 2002 og består af 18 rækkehuse. Boligerne har to eller tre rum og er fra 67,5 m2 til 85,5 m2. Det er tilladt at holde to husdyr.

Ekkodalen, bymidten i Ballerup
Kommende seniorbofællesskab under opførelse
Ekkodalen kommer til at ligge på Bispevangen i Ballerup og vil bestå af almene boliger af forskellig størrelse. Det forventes, at der opføres ca. 25 almene boliger.

Læs mere her

Banegårdspladsen, bymidten i Ballerup
Kommende seniorbofællesskab under opførelse
Seniorbofællesskabet bliver etableret i en ny etageejendom på banegårdspladsen i Ballerup Bymidte. Det forventes, at der opføres ca. 18 almene boliger.

Et nyt seniorbofællesskab vil være opført i Ballerup i 2018:

Lystoftegård, Skovlunde
Lystoftegård vil ligge tæt på Skovlunde landsby, men samtidig ikke ret langt væk fra Skovlunde bymidte.

Lystoftegård vil blive en andelsboligforening og det forventes, at der vil blive opført ca.18 andelsboliger i størrelserne 65-85 m2.

Læs mere her

Hvis du vil skrives op til en bolig i et af de nuværende almene seniorfællesskaber, bedes du åbne, printe og udfylde:

Derefter sender du dit ansøgningsskema til:

Boligkontoret
Rådhuset
Hold-an Vej 7
2750 Ballerup

Du kan også skanne eller tage et billede af ansøgningsskemaet og sende det til os med Digital Post.

Skriv dig på interesselisten her

Du vil få besked, hvis Ballerup Kommune planlægger nye seniorbofællesskaber i fremtiden.

Kontakt

Boligkontoret

Rådhuset
Hold-an Vej 7
2750 Ballerup

44771800

E-mail

Digital post