Ind- og udskrivning i kommunens dagtilbud

Her kan du læse om ind- og udskrivning og pladsanvisning i kommunens dagtilbud samt om tilskud og økonomi i forbindelse med andre former for pasning af dit barn

Takster for børn med bopæl og institutionsplads i Ballerup Kommune:

 

 2016

 Forældrebetaling 1. januar 2016 

 Dagpleje 0-2 år inkl. kost  kr. 2.925 pr. måned
 Distriktsinstitution/børnehuse 0-2 år  kr. 2.944 pr. måned 
 Frokostmåltid 0-2 år  kr. 552 pr. måned
 Flexplads 0-2 år  kr. 2.208 pr. måned
 Distriktsinstitution/børnehuse fra 3 år  kr. 1.733 pr. måned 
 Flexplads fra 3 år  kr. 1.300 pr. måned 
 BFO  kr. 1.210 pr. måned 
 Byggelegepladser/dagklub*  kr. 377 pr. måned
 Ungdomsklubber*  kr. 119 pr. måned

* hertil kommer obligatoriske materialepenge samt betaling for andel i dyrehold, såfremt barnet er tilknyttet en sådan ordning.

Søskenderabat:

Hvis der flere børn i hjemmet, der er indmeldt i dagpleje, daginstitution og privat pasning ydes der søskenderabat. Søskenderabatten ydes til det ældste barn med 50 %. Gælder ikke børn optaget på byggelegeplads og dag-/ungdomsklub

 

Ballerup Kommune har pasningsgaranti for alle børn, fra de er 30 uger gamle. For at garantien er gældende, kræver det dog barnet er blevet skrevet op til en plads senest 1 måned efter dets fødsel.

Pasningsgaranti defineres som en plads i et aldersrelevant dagtilbud i Ballerup Kommune. Du kan altså ikke være sikker på at blive tilbudt plads i en institution tæt på din bopæl. Vi tilstræber dog, at alle børn tilbydes plads i eget lokalområde.

Du skal skrive dit barn op til børnepasning digitalt. Hvis du ikke har mulighed for at betjene dig selv på nettet, kan du få hjælp i kommunens borgerservice eller på biblioteket.

Start opskrivning nu

Der er frit valg af dagtilbud over kommunegrænsen. Det betyder, at du som forælder frit kan vælge, i hvilken kommune du ønsker institutionsplads til dit barn. I visse tilfælde kan kommunen dog lukke adgangen for børn fra andre kommuner.

Ansøgningen om optagelse sker i den kommune, hvor daginstitutionen ligger. Det er også denne kommunes optagelsesregler, der gælder.

Bor du uden for Ballerup Kommune, og ønsker en plads i en af Ballerup Kommunes institutioner, skal du henvende dig til Pladsanvisningen i Ballerup Kommune. 

Der gælder særlige regler for betaling, når dit barn går i institution i en anden kommune. Du kan få oplyst prisen i din bopælskommune.

Kommunalbestyrelsen i Ballerup Kommune har besluttet, at der ikke gives tilskud til pasning af egne børn. 

Du kan i henhold til Dagtilbudslovens § 80 få tilskud til delvis aflønning af en børnepasser, som du selv ansætter, eller tilskud til delvis dækning af udgiften til pasning hos en selvstændig erhvervsdrivende. I begge tilfælde skal Ballerup Kommune godkende ordningen for at sikre, at rammerne for pasningen er forsvarlige. Ballerup Kommune har ikke arbejdsgiveransvar for børnepasseren.

Dagplejens tilsynsførende foretager løbende tilsyn med ordningen ved at komme på anmeldte og uanmeldte besøg i pasningshjemmet eller institutionen. Der skal indhentes straffeattest og børneattest på børnepasseren fra Det Centrale Kriminalregister.

Tilskuddet er skattefrit for ansøger, men for børnepasseren er det fulde beløb, som modtages for pasningen, skattepligtigt. Oplysninger om udbetalinger vil blive videregivet til Skat.

Start ansøgning nu

Privat børnepasser
Denne ordning omfatter børn fra 30 uger og op til 3 år. 

Privat børnepasser drives på basis af en aftale mellem kommunen og den private børnepasser. Den private børnepasser skal leve op til de samme krav som den kommunale dagpleje.

Du kan få et økonomisk tilskud til hjælp til at betale din børnepassers løn. Tilskuddet kan dog højst udgøre 75 % af forældrenes dokumenterede udgifter til den private pasningsordning. I 2016 udgør tilskuddet 75 % af den budgetterede nettodriftsudgift. Tilskuddet er maksimalt kr. 6.391 kr. for 0 - 2 årige og kr. 3.670 for de 3 - 5 årige.

Tilskud til private institutioner
Ballerup kommune yder tilskud til private institutioner i henhold til Dagtilbudsloven §36.

Der ydes et max tilskud på kr. 9.230 månedligt til 0-2 år og 5.244 til 3-5 år. Tilskud er inklusiv administrationstilskud og bygningstilskud. For at opnå max tilskud skal institutionen have en åbningstid på 2489 timer årligt i 2016.

Udmeldelse skal ske via den digitale pladsanvisning. Der er en måneds udmeldelsesfrist til den 1. og 15. i en måned.
Du kan starte udmeldelsen via dette link.

Andre sider i Ind- og udskrivning i kommunens dagtilbud

Kontakt

Borgerservice

Rådhuset
Hold-an Vej 7
2750 Ballerup

4477 2000

E-mail

Digital post