Åben Familie- og Ungerådgivning
Alle har ret til åben og anonym rådgivning.
Er du et barn eller en ung, der fx føler dig ensom, har psykiske problemer eller oplever mobning eller konflikter i familien? Så kan vi hjælpe dig.
Som forældre er I måske bekymrede for jeres barns trivsel, sidder inde med spørgsmål om opdragelse eller står foran eller midt i en skilsmisse? Så sidder vi klar til at give jer råd og vejledning.
Vi har samlet vores familie- og ungerådgivning på Linde Allé 7 og tilbyder åben og anonym rådgivning til børn og unge op til 25 år og til familier. Du behøver ikke lave en aftale med os på forhånd - bare henvend dig i vores åbningstid.
Hvornår har vi åbent?
Kontakt os torsdage i tidsrummet kl. 15-19 ved enten at møde op, ringe eller skrive til os. Kontaktinformationer findes i kontaktboksen.
Ringer eller skriver du uden for åbningstid, kontakter vi dig førstkommende torsdag.
Kontakt
Åben Familie- og
Ungerådgivning
Linde Allé 7
2750 Ballerup