Brand på Byggelegepladsen Rosendal

brand på rosendal
8. april 2021

Onsdag aften udbrød der brand i køkkenet på Byggelegepladsen Rosendal

Foto: Brand på Rosendal. Beredskab Øst (https://twitter.com/BeredskabOest)

Onsdag aften udbrød der brand i køkkenet på Byggelegepladsen Rosendal.

Rosendal var lukket, da branden opstod, og der var ingen tilstede i bygningerne. Der er ingen børn, medarbejdere eller dyr, der er kommet til skade, eller har været i fare.

Branden er begrænset til køkkenet og etageadskillelsen til 1. sal.

På grund af skaderne vil der være væsentlige dele af bygningen, der ikke kan bruges i den kommende tid. Der etableres midlertidige toiletfaciliteter, så Rosendal kan åbne som normalt i dag torsdag - dog med den forskel, at børnene fortrinsvis skal være udendørs.