Du kan brevstemme til folketingsvalget

Stemmeboks
15. maj 2019

I dag er første dag, du kan brevstemme til folketingsvalget.

Onsdag den 5. juni er der folketingsvalg.

Hvis du ikke har mulighed for at møde op på valgdagen, kan du vælge at brevstemme.

Hvis du vælger at brevstemme, skal du møde personligt op i et folkeregister, hvor som helst i hele landet.

I Ballerup Kommune har du flere muligheder. Du kan møde op på rådhuset, på et af kulturhusene i Måløv eller Skovlunde eller på Ballerup Bibliotek. Husk at tage ID med – fx sundhedskort eller pas – og husk at tjekke åbningstider.

Bemærk at køen til at brevstemme på Ballerup Bibliotek, Skovlunde Kulturhus og Kulturhus Måløv lukker 30 minutter før den betjente åbningstid lukker. Hvis du ønsker at brevstemme på Ballerup Bibliotek eller et af kulturhusene, skal du altså møde op, senest en halv time inden den betjente åbningstid lukker.    

Sidste dag, du kan brevstemme, er den 1. juni.

Husk at reservere tid på ballerup.dk, inden du møder op, hvis du ønsker at brevstemme på Ballerup Rådhus.

Lørdagsåbent
Der er ekstraordinært åbent på Ballerup Rådhus for afgivelse af brevstemmer tre lørdage op til folketingsvalget.

Lørdag den 18. maj kl. 10-13.
Lørdag den 25. maj kl. 10-13.
Lørdag den 1. juni kl. 9-16.