Ejendomsskattebillet sendes ud nu

2. juni 2017

Som en del af finansloven 2017 blev det besluttet, at grundskylden skal fastfryses i 2017, og det kan have betydning for dig som boligejer.

Hvis du bliver berørt af fastfrysningen, vil du inden for den kommende tid modtage den nye ejendomsskattebillet for 2017.

Ejendomsskattebilletten sendes til dig den via Digital Post. Er du fritaget for Digital Post, vil du modtage et fysisk brev.

Hvis din opkrævning er tilmeldt Betalingsservice, vil betalingen blive rettet helt automatisk. Hvis ikke, vil du modtage et indbetalingskort i slutningen af juli 2017 med betalingsfrist den 4. august 2017.