Ensomheden kommer under lup igen

tegning af ældre
18. april 2017

Torsdag den 20. april kommer ensomheden blandt ældre atter i fokus. Nu skal idéer og viden omsættes til konkrete aktiviteter

Ufrivillig ensomhed blandt ældre skal være noget, vi taler om. Det var budskabet, da Ballerup Kommune i december 2016 satte fokus på emnet med en stor konference.

Dengang fik 115 deltagere fra hhv. foreningslivet, organisationer og Ballerup Kommune sat ansigt på hinanden og tog første skridt i at lære af og bruge hinanden. Nu inviteres de samme - og nye nysgerrige borgere og foreninger - til at skabe konkrete aktiviteter eller forbedre eksisterende. 

Det sker torsdag den 20. april kl. 17.00-20.00 på Ballerup Bibliotek. 

Se hele invitationen (åbner i nye vindue)

Program

  • 17.00 - 17.30 Velkomst ved borgmester Jesper Würtzen og udvalgsformand Lolan Ottesen. Præsentation af workshoppens formål ved ældrekonsulent i Ballerup Kommune Britt Boesen
  • 17.30 - 18.30 Gruppearbejde. Ved hjælp af en sjov igangsættende leg laves en brainstorm på mulige aktiviteter
  • 18.30 - 19.15 Forplejning og uformel netværkssnak på tværs af grupperne
  • 19.15 - 19.50 Gruppearbejdet fortsættes; udvalgte aktiviteter gennemarbejdes og beskrives mere konkret
  • 19.50 - 20.00 Afrunding, farvel og på gensyn til et af de fem dialogmøder om ensomhed

Af hensyn til forplejning og gruppeinddeling er der tilmelding senest 17. april til Britt Boesen på brib@balk.dk eller telefon 3091 8247.