Få tjekket sundheden i ny café

Sundhedscafe
31. oktober 2017

Ballerup Kommune åbner den 9. november en sundhedscafé. Her kan du få en uforpligtende snak om sundhed og få foretaget et sundhedstjek

Nu kan du og alle andre borgere nemmere få gode råd om alt fra kost, motion til bedre søvn. Det sker, når Ballerup Kommune åbner en ny sundhedscafé.

Sundhedscaféen åbner torsdag den 9. november. Herefter er der åbent hver torsdag i tidsrummet 15.00-17.00. Caféen ligger i Hedeparken 23C, 2750 Ballerup.

I caféen kan interesserede borgere kigge forbi til en uforpligtende snak om sundhed eller få lavet et tjek af fx lungekapaciteten eller blodtrykket. I caféen vil man kunne møde en sygeplejerske, rygestopvejleder og andet sundhedsfagligt personale. Tilbuddet et gratis og anonymt.