Flagdag 2020: Ballerups veteraner hædret

flagparade foran rådhuset
7. september 2020

Lørdag blev Ballerups veteraner sammen med deres pårørende hædret ved en reception på Ballerup Rådhus

Siden 2009 har den 5. september været officiel flagdag i Danmark. På denne dato hædres de personer, der er eller har været udsendt på mission på baggrund af en beslutning truffet af Folketinget, Regeringen eller en minister. 

Over det meste af landet fejres og hædres Danmarks udsendte, men den 5. september er også en anledning til at mindes dem, der ikke kom hjem i live. 

Flagdagen blev igen i år markeret på Ballerup Rådhus, hvor Ballerups veteraner og pårørende var inviteret til reception. På rådhuset var der blandt andet flagparade, taler og musikalsk indslag fra Ballerup Musik- og Kulturskole.

flagparade foran rådhuset

borgmester holder tale

veteraner samlet på rådhuset