Gratis tilbud om vaccination mod influenza

Vi tilbyder gratis vaccination til borgere med særlig risiko for alvorlig influemzasygdom
26. september 2017

Influenzasæsonen står for døren, og fra den 1. oktober tilbyder vi gratis influenzavaccination til borgere med særlig risiko for alvorlig influenzasygdom. Bestil tid hos egen læge, eller benyt dig af en af vores åbent hus-arrangementer i løbet af oktober.

Er du over 65 år, er du gravid, har du en eller flere kroniske sygdomme, eller er du svært overvægtig, er der større risiko for, at du bliver alvorligt syg, hvis du får influenza. Også selvom du føler dig frisk i hverdagen. Spørg din læge, hvis du er tvivl om, hvorvidt du skal vaccineres.

Vi tilbyder gratis influenzavaccination til ovennævnte grupper året ud. Du skal bestille tid ved din egen læge.

Er du gravid og længere end 12 uger henne i graviditeten, gælder tilbuddet frem til 1. marts 2018. Det samme gælder for dig, der har en immundefekt, og for de øvrige medlemmer af din husstand.