Hjælp os med tilgængelighed

Centrumgaden
31. januar 2017

​Den fysiske tilgængelighed er et særligt indsatsområde i Ballerup Kommune, og derfor ønsker Kommunalbestyrelsen , at der skabes fokus på lige adgang for alle.

Frem til søndag den 5. februar kører vi en spørgeskemaundersøgelse, hvor vi søger input, så vi kan blive opmærksomme på eksisterende steder, der måske kræver ekstra fokus for at skabe en mere tilgængelig hverdag for os alle. 

Udfyld spørgeskemaet her (åbner i nyt vindue)

Vi trækker i øvrigt lod om en række gavekort blandt besvarelserne.

Dine input er vigtige
Som indbygger i Ballerup Kommune færdes du i løbet af ugen sikkert mange steder, og derfor er dine input og betragtninger vigtige for os.

Det kan for eksempel være, at du har lagt mærke til et sted, hvor det er ekstra besværligt at være gående eller måske kørestolsbruger, og så vil vi meget gerne høre fra dig.