Husk, dialogmøde om stationsområdet i Måløv tirsdag

hindsgaul kort
13. marts 2018

Kom til dialogmøde den 13. marts om udviklingen af stationsområdet i Måløv

Kommunalbestyrelsen ønsker at omdanne dele af området mellem Måløv Byvej og jernbanen til et nyt boligkvarter. Planerne indeholder en flytning af den eksisterende pendlerparkeringsplads, nye trafikale forbindelser  og mulighed for, at der kan laves en dagligvarebutik mm.

Dialogmøde den 13. marts
Vi holder dialogmøde tirsdag den 13. marts kl. 19 i Multisalen på Måløvhøj Skole afd. Måløv, Kratvej 14 i Måløv. Mødets hovedtema er udviklingen af stationsområdet, men der vil også blive givet en status på igangværende og kommende anlægsprojekter i Måløv. 

Kom med dine forslag og idéer
Du har også mulighed for at komme med dine forslag og idéer til planerne for stationsområdet i Måløv. Læs mere på www.ballerup.dk/blivhoert, hvor der også står, hvordan du sender idéer og forslag til planlægningen.

Vi skal have dit høringssvar senest den 5. april 2018

Fakta
Udviklingen af Måløv sker med udgangspunkt i udviklingsplanen ”Måløvringen”, som blev valgt som vinderforslag, da der i september 2016 skulle kåres en vinder af konkurrencen om en samlet udviklingsplan for fremtidens Måløv.

Vinderforslaget er blevet bearbejdet, hvad angår arealerne mellem Måløv Byvej og jernbanen, med det formål at omdanne dele af området til et nyt boligkvarter.

det grønne hindsgaul

Læs mere om Måløvringen på :https://ballerup.dk/fremtidens-maaloev-bymidte-afsloeret