Hvem får din stemme i Borgermillionen?

Borgermillionen
2. juni 2017

Snart skal der sættes vindernavn på Borgermillion-projekterne i de enkelte bydele. Mød op og vær med til at bestemme udfaldet og projekterne, der skal realiseres i din bydel

Vil du være med til at bestemme hvilket projekt, der skal realiseres i din bydel i dette års Borgermillion, så er det ved at være sidste udkald. Fra onsdag den 7. juni begynder afstemningsrunderne i de enkelte bydele.

Der er tre projekter at stemme på i hver enkelt bydel, der tæller Ballerup Syd, Ballerup Nord, Måløv og Skovlunde. En række af projekterne fra Ballerup Nord og Syd er udstillet på Ballerup Bibliotek, mens projekter fra Måløv og Skovlunde kan ses i de respektive kulturhuse. 

Læs mere på ballerup.dk/borgermillionen2017

FAKTA: HER STEMMER DU, OG DET STEMMER DU OM

Ballerup Nord
Afstemning: 
Onsdag den 7. juni kl. 19-21 på Ballerup Rådhus
Projekter: 
Motionsområde ved Egebjerg og Digterparken
Mere Monitor 2.0 - Mentor Edition
Fællesskab - for de unge i Nord/Lundegården

Måløv
Afstemning:
Torsdag den 8. juni  kl. 19-21 i Kulturhus Måløv
Projekter: 
Overdækket aktivitetsplads version 2.0
Mere Monitor 2.0 - Mentor Edition
Junglesti og frisbee-golfbane

Skovlunde
Afstemning:
Tirsdag den 13. juni kl. 19-21 i Skovlunde Kulturhus
Projekter:
Skaterbaner i Skovlunde Bypark
Mere Monitor 2.0 - Mentor Edition
Idrætsfaciliteter i Skovlunde Syd

Ballerup Syd
Afstemning:
Torsdag den 15. juni kl. 19-21 på Ballerup Rådhus
Projekter:
Hænge-ud-sted for unge i Grantoften
Nyt mødested for de unge og Mere Monitor
Aktiviteter på Kirkepladsen, Musik og Dans samt Socialarrangementer