Hvem skal løbe med Sundhedspriserne i år?

Sundhedspriserne 2018
18. juli 2018

Ballerup Kommune uddeler to sundhedspriser til lokale indsatser, der er med til at højne sundheden, så indsatserne bliver synliggjort og får mulighed for at udvikle sig endnu mere.

Kender du til borgere, foreninger, virksomheder, frivillige, institutioner eller andre, der gør noget ekstra for at højne sundheden i Ballerup Kommune, hører vi MEGET gerne fra dig.

De to sundhedspriser er på henholdsvis 5.000 og 10.000 kr. og går til følgende initiativer:

  • Sundhedstiltag til gavn for målgruppen 0-18 år i Ballerup Kommune.
    Initiativerne og aktiviteterne skal også være igangsat og udført af børn og unge under 18 år. Prismodtagerne skal være med til at skabe sundhedsfremmende fællesskaber og inspirere andre børn og unge til at træffe sunde valg.
     
  • Sundhedstiltag til gavn for den generelle folkesundhed i Ballerup Kommune.
    Der er tale om nyskabende og utraditionelle indsatser og aktiviteter, som har et tværfagligt fokus på sundhedsfremme og forebyggelse.

 

Sådan indstiller du
Du finder mere information om priserne og indstiller kandidater på ballerup.dk/sundhedspriserne.

Frist for indstillinger er fredag den 14. september, og begge priser bliver uddelt til Frivillig Fredag på Tapeten den 28. september.