Isen er sikker på alle skøjtesøer

sø
15. februar 2021

Nu kan borgere i Ballerup Kommune godt finde skøjterne frem. Isen er nemlig tyk og sikker på alle fem skøjtesøer.

I denne uge holder mange familier i Ballerup Kommune vinterferie. Nu er der godt nyt til alle jer, der skal ud og nyde den friske vinterluft. Vi kan endelig åbne for færdsel og leg på alle fem skøjtesøer, som du kan se på kortet nedenfor. Det drejer sig om Søndergaard Sø, Tårnsøen og søen i henholdsvis Skovlunde Bypark, Lindehaven og Damgaardparken. 

Husk at afstandskravet også gælder med skøjter på. 

Kort over skøjtesøer i kommunen

Download kortet over skøjtesøer her. 

 

Vi måler fortsat isen hver dag, og derfor er det vigtigt, at du løbende holder dig opdateret på Facebook og ballerup.dk.

Hvis du ser et skilt med ’Færdsel på isen er tilladt’ ved kanten af en sø, må du gerne gå ud på isen. Er der ikke noget skilt, skal du holde dig på landjorden. 

skøjtesø