Kontantydelse

Har du opbrugt ret til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse, kan du søge om kontantydelse

Du kan modtage kontantydelse, hvis du opfylder alle betingelserne:

  • Du er ledig
  • Du har opbrugt retten til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse
  • Du er ikke berettiget til at modtage fuld uddannelses- eller kontanthjælp
  • Du har ikke mulighed for at modtage anden offentlig forsørgelse.

Du kan højst få kontantydelse i op til sammenlagt tre år.

Du har ret til at modtage kontantydelse, midlertidig arbejdsmarkedsydelse, særlig uddannelsesydelse og arbejdsløshedsdagpenge i en samlet periode, der udgør:

  • 3 år, hvis du har opbrugt din 2-årige dagpengeret i perioden fra den 5. januar 2015 til og med den 5. juli 2015.
  • 3 år, hvis du har opbrugt din 2-årige dagpengeret i perioden fra den 6. juli 2015 til og med den 3. januar 2016.
  • 2 3/4 år, hvis du har opbrugt din 2-årige dagpengeret i perioden fra den 4. januar 2016 til og med den 3. juli 2016.
  • 2 1/2 år, hvis du har opbrugt din 2-årige dagpengeret i perioden fra den 4. juli 2016 til og med den 1. januar 2017.
  • 2 1/4 år, hvis du har opbrugt din 2-årige dagpengeret i perioden fra den 2. januar 2017 til og med den 2. juli 2017.

Hvis du er fyldt 30 år

Hvis du er fyldt 30 år og forsørger overfor et eller flere børn, udgør kontantydelsen 80 pct. af højeste dagpengesats. Det svarer til et månedligt beløb på 14.575 kr. (2016).

Er du fyldt 30 år men ikke-forsørger, udgør kontantydelsen 60 pct. af højeste dagpengesats. Det svarer til et månedligt beløb på 10.968 kr. (2016).

Hvis du er under 30 år

Er du under 30 år, vil du blive stillet på samme måde som i kontanthjælpssystemet. Du modtager derfor kontantydelse på ungesats for henholdsvis jobparate kontanthjælpsmodtagere og uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere.

Til eksempel er satsen for jobparate kontanthjælpsmodtagere, som er udeboende og mellem 25-29 år 7.069 kr. (2016). Satsen er 6.010 kr. (2016) for uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere, som er udeboende og mellem 25 og 29 år.

Hvis du ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, udgør kontantydelsen et beløb svarende til satsen på uddannelseshjælp. Beløbet afhænger desuden af, om du er udeboende eller bor hos den ene eller begge dine forældre.

Din sats vil derudover også afhænge af andre forhold, fx om du har forsørgerpligt overfor børn eller ej. Dette gælder, uanset om du er fyldt 30 år.

Hvis du har indtægter, bliver de trukket fra din kontantydelse krone for krone. Ved arbejdsindtægter ses der dog bort fra 25,74 kr. (2016) pr. udført arbejdstime.

Kontantydelsen er uafhængig af din formue og af din ægtefælles formue og indkomst.

Herudover er det et krav, at du er jobparat og står til rådighed for ordinært arbejde. Derfor kan du ikke modtage et aktivitetstillæg.

Som modtager af kontantydelse skal du være jobparat og stå til rådighed for ordinært arbejde. Kommunen skal sikre, at du står til rådighed for arbejdsmarkedet og tager det arbejde og tilbud, som du bliver henvist til.

Derfor bliver du pålagt en sanktion, hvis du uden rimelig grund ikke overholder din rådighedspligt. Det kan fx ske, hvis du udebliver fra samtaler, afviser tilbud om arbejde eller undlader at søge konkrete job. Sanktionerne svarer til dem, der gælder for jobparate kontanthjælpsmodtagere:

Kontantydelsen ophører, hvis du uden rimelig grund afviser tilbuddet, stopper i tilbuddet eller har gentagne udeblivelser i så betydeligt et omfang, at kommunen sidestiller det med en afvisning af tilbuddet.

Kommunen har pligt til at vejlede dig om konsekvenserne for din kontantydelse, hvis du ikke lever op til dine rådighedspligter. Kommunen skal også vejlede om, hvad du skal gøre for at få ret til ydelsen igen.

Du har ret til et barselstillæg, hvis du opfylder betingelserne for det, og du bevarer retten til kontantydelsen under barsel eller sygdom. Men perioden med kontantydelse bliver ikke forlænget af, at du går på barsel eller bliver syg.

Du har ret til at fortsætte forløbet med kontantydelse i den nye kommune, hvis du er begyndt i et beskæftigelsesrettet forløb og flytter til en ny kommune.

Hvis du er utilfreds med kommunens afgørelse om kontantydelse, kan du klage over afgørelsen. Du skal klage til kommunen.

Du skal klage over afgørelsen, inden der er gået fire uger efter, at du har fået meddelelse om afgørelsen. Kommunen skal så genvurdere afgørelsen, inden der er gået fire uger, fra klagen er modtaget.

Hvis kommunen fastholder sin afgørelse, bliver din klage sendt videre til Ankestyrelsen, som tager stilling til afgørelsen.

Kontakt

Ydelser

Hold-an Vej 7
2750 Ballerup

44773588

E-mail

Digital post