Nye regler for dig på integrationsydelse, kontant- eller uddannelseshjælp

1. april 2016 træder Jobreformens fase 1 i kraft. Det kan få konsekvenser for dig, der får integrationsydelse, uddannelses- eller kontanthjælp.

Hvis du bliver berørt af de nye regler, modtager du et brev, der forklarer generelt om reglerne. Hvis du bliver berørt af de nye regler, vil du inden 1. oktober 2016 modtage et brev fra Ydelsescentret, hvor du får af vide, hvad dit kontanthjælpsloft er. 

Hverken dit jobcenter eller Ydelsescentret kan endnu sige noget om din konkrete sag.

Den nye reform består af tre dele:

  • Et såkaldt kontanthjælpsloft – der er et loft for, hvor meget man kan få i særlig støtte og boligstøtte.
  • 225-timersreglen – der betyder, at man skal have arbejdet mindst 225 timer inden for de sidste 12 måneder for at få sin ydelse.
  • Nye ferieregler – der betyder, at uddannelses- og kontanthjælpsmodtageres og  nogle revalidenders ret til ferie forkortes fra fem til fire uger.

 

Hvis du får integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp, kommer der et loft for, hvor meget du kan få i særlig støtte og boligstøtte.

Med kontanthjælpsloftet risikerer du altså at blive sat ned i særlig støtte og boligstøtte. Det afhænger af din situation – om du er gift, samlevende eller enlig, og hvorvidt du er forsørger.

Du vil ikke blive sat ned i din integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp. Du får heller ikke mindre i børnerelaterede ydelser. 

Ydelsescentret sender dig et brev, hvor du præcis får af vide, hvad dit kontanthjælpsloft er. Derefter vil Udbetaling Danmark eventuelt sætte din ydelse ned.

 

Har du fået kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse i sammenlagt et år i løbet af de sidste tre år, skal du fremover arbejde minimum 225 timer om året. Det svarer til ca. seks ugers almindeligt, ustøttet fuldtidsarbejde. Løntilskudsjob tæller ikke.

Reglen gælder fra 1. april 2016, og fra dette tidspunkt tæller de timer, du arbejder, med. Du skal løbende sende lønsedler til Ydelsescentret, der dokumenterer, hvor mange timer du har arbejdet. Vi vil ud fra dine lønsedler beregne din supplerende hjælp. 

Fra 1. april 2016 til 31. marts 2017 vil der være nogle overgangsregler. Du skal i denne periode dokumentere, at du har haft 113 timers almindeligt arbejde de seneste seks måneder. Fra den 1. april 2017 skal du dokumentere, at du har haft mindst 225-timers almindeligt arbejde de seneste 12 måneder. 

Hvis du ikke overholder reglen
Hvis du pr. 1. oktober 2016 ikke kan dokumentere, at du har arbejdet 113 timer siden 1. april 2016, kan du fra oktober 2016 blive sat ned i ydelse. Og kan du pr. 1. april 2017 ikke dokumentere, at du har arbejdet 225 timer siden 1. april 2016, bliver du fra april 2017 sat ned i ydelse. Hvor meget, du bliver sat ned, afhænger af, om du er gift og størrelsen på den ydelse, du får.

Her kan du se nogle eksempler på konsekvensen af ikke at opfylde 225-timersreglen:

  • For et ægtepar, hvor begge får ydelser på voksensats, og den ene ægtefælle ikke opfylder kravet om at arbejde 225 timer, bortfalder ydelsen helt til denne ægtefælle.
  • For et ægtepar, hvor den ene får en ydelse på voksensats og den anden får én lavere ydelse (fx uddannelseshjælp eller integrationsydelse), og den, der modtager den lavere ydelse ikke opfylder 225-timers kravet, bortfalder dennes ydelse. Er det derimod den, der modtager ydelse på voksensats, der ikke opfylder kravet, sættes dennes ydelse ned med så stort et beløb, at parret til sammen modtager et beløb, der svarer til én voksensats.
  • For en ugift personer, der modtager kontant- eller uddannelseshjælp på voksensats (inkl. evt. barsels- eller aktivitetstillæg), der ikke opfylder 225 timers kravet, vil ydelsen blive sat ned med 1.000 kr. pr. måned.
  • For en jobparat kontanthjælpsmodtager under 30 år og en uddannelseshjælpsmodtager under 25 år, der også modtager barsels- eller aktivitetstillæg, vil ydelsen blive sat ned med 500 kr. pr. måned, hvis de ikke opfylder 225-timers kravet. 
  • For en ugift person, der modtager uddannelseshjælp på SU-niveau, eller som modtager integrationsydelse, vil ydelsen ikke blive sat ned.

Du kan få ret til almindelig kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse, når du igen har arbejdet mindst 225 timer i et almindeligt job i løbet af 12 måneder (113-timer i seks måneder i overgangsperioden).

Undtagelser

  • 225-timers-reglen gælder ikke, hvis:
  • Jobcenteret vurderer, at din evne til at arbejde er meget begrænset
  • Jobcenteret er ved at undersøge, om du kan få godkendt et ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension
  • Du er under revalidering
  • Du er gift og en af jer får integrationsydelse, og den anden får en offentlig ydelse, der ikke er betinget af, at man skal søge arbejde (folkepension, førtidspension, SU, efterløn eller lign).

Har du spørgsmål til, om du kan blive undtaget 225-timersreglen, skal du tale med dit jobcenter.

 

Får du integrationsydelse, har du ikke ret til at holde ferie.

Har du fået uddannelses- eller kontanthjælp eller været i et særligt revalideringsprojekt eller en virksomhedspraktik i sammenhængende 12 måneder, har du fra 1. april 2016 ikke længere ret til fem ugers ferie, men fire uger.

Du skal altid aftale din ferie med dit jobcenter, og du må højest holde to ugers ferie ad gangen.

Hvis du fra 1. april 2016 har optjent ret til fem ugers ferie, beholder du retten til de fem uger i ferieåret 2016/2017. Dog må du højest holde to ugers ferie ad gangen.

Vælger du at holde mere end to ugers sammenhængende ferie for egen regning, kan det få konsekvenser for din ydelse. Opfylder du ikke det såkaldte opholdskrav, når du kommer tilbage fra ferie, vil du i stedet for kontant- eller uddannelseshjælp få den lavere integrationsydelse.

 

Kontakt

Ydelser

Hold-an Vej 7
2750 Ballerup

44773588

E-mail

Digital post