Støj

Ballerup Kommune kan gribe ind via miljølovgivningen i visse typer af sager om støjgener - hvis støjen overskrider de gældende grænser.

Kommunen kan ikke behandle klager over høj musik og støjende adfærd fra privatpersoner.

Her henvises til Københavns Vestegns Politi 

Klager over haveredskaber, værktøj og lignende bør rettes til grundejer- eller boligforeningen.

Foreninger har ofte regler for i hvilke tidsrum, det er tilladt at bruge støjende redskaber.

I ekstreme tilfælde, fx brug af motorsav om aftenen eller natten, bør politiet kontaktes, da det er en overtrædelse af politivedtægten. 

Motoren i et holdende motordrevet køretøj må ikke være i gang længere end nødvendigt - og højst i 1 minut.

Bødestraf
Du risikerer bøde på 500 kr., hvis du ignorerer forbud mod at lade motoren gå i tomgang i mere end et minut.

Overtrædelse af tomgangsregulativet anmeldes til Politiet.

Regulativ for tomgang (1990)

Hvor gælder 1-minut reglen?
På alle offentlige områder.

Hvem gælder 1-minut reglen for?
Alle motordrevne køretøjer, dvs.:

  • Motorcyklister
  • Personbiler
  • Taxaer
  • Varevogne
  • Lastvogne
  • Busser (også når der holdes pause på ruten eller ved endestationen)

Hvem gælder 1-minut reglen ikke for?
Undtagelser er køretøjer, der har brug for motorkraften til specielle formål, når de holder stille, som fx:

  • Renovationsbiler
  • Udrykningskøretøjer

Hvad skal du gøre?
Sluk motoren, når du:

  • læsser varer eller passagerer af eller på
  • holder ind til siden for at ringe, tjekke kort eller lignende
  • venter på en ledig parkeringsplads
  • som taxachauffør venter foran gadedøre, ved taxaholdeplads, ved stationen m.m.

Ballerup Kommune har udarbejdet en støjhandlingsplan for trafikstøjen i kommunen.

Støjhandlingsplanen viser, i hvilket omfang vores boliger er udsat for trafikstøj og giver forslag til, hvordan støjen kan mindskes fra 2013-2018.

Læs mere
Støjhandlingsplan 2013-2018
Idékatalog & støjrapport

Hønsehus - og gård skal opføres mindst 2,5 meter fra naboskel. For at mindske støj fra hønsebure skal hønsene være lukket inde i et mørkelagt hønsehus fra solnedgang til kl. 07.00 alle dage. Bestanden må maksimalt være ti høns og en hane. 

Læs mere om høns, duer og burfugle i: 

Regulativ for ikke-erhvervsmæssige dyrehold (1993)

Kontakt

Ballerup Kommune

Natur, Klima & Miljø

41 75 01 66

E-mail