Miljøpris

Ballerup Kommune har indstiftet en årlig miljøpris på 25.000 kr.

Formålet er at styrke og anerkende lokale miljøinitiativer, der gør en ekstra indsats for miljøet og for en mere bæredygtig udvikling

Så hvis din nabo, institution, købmand eller du selv har gjort en ekstra indsats for miljøet, så er det bare om at skrive en indstilling og sende den afsted.

Miljøprisen giver vi til initiativer og projekter, der:

  • er originale og nyskabende
  • løser specifikke miljøproblemer
  • fremmer miljøhensyn og miljøbevidsthed i lokalsamfundet
  • har god demonstrationsværdi og spredningsmulighed

Alle kan indstille kandidater til miljøprisen.

Du kan indstille:

  • dig selv
  • en eller flere privatpersoner
  • en forening
  • virksomhed
  • institution
  • Skriv en indstilling på max. 2 sider.
  • Beskriv hvordan din kandidat har gjort noget godt for miljøet.
  • Vedlæg gerne dokumentation for det gode miljøarbejde.
  • Skriv, hvem vi kan kontakte, hvis vi vil høre mere.

Mail ansøgning
ank@balk.dk 
Skriv ”miljøpris” i emne-feltet

Send ansøgning
Ballerup Kommune
Center for By, Erhverv  & Miljø
Hold-an Vej 7
2750 Ballerup

Husk at mærke brevet med ”Miljøpris”

Modtager af Ballerup Kommunes Miljøpris i 2010:

  • Formula A/S for de mange initiativer, som den grafiske virksomhed har iværksat – både for selv at blive en miljøbevidst virksomhed og også for at udbrede budskabet til andre virksomheder. 

    På produktionssiden er Formula A/S blevet certificeret efter nogle væsentligste miljøkrav, som fx:

    • EMAS-registrering (Det europæiske miljøledelsessystem)
    • Svanemærkelicens
    • FSC-certificering, der sikrer,  at der kun bruges papir fra velforvaltede skov
    • Grafisk Arbejdsgiverforenings certificering, idet Formula A/S har investeret i en klimaberegner, der kan beregne klimabelastningen for hver enkelt tryksag. Dermed kan hver tryksag klimaneutraliseres via køb og annullering af CO2 –kvoter.

Modtager af miljødiplom i 2010:

  • Erland Nielsen fra Egebjerg for hans store indsats for det lokale miljø, hvor han frivilligt vedligeholder og plejer naturen i området. Erland er aktiv i Egebjergs bjørnebande ”Egebjergs grønne fingre”. Erland har også været meget aktiv i forbindelse med Store Affaldsdag, og har arrangeret den lokale udgave af denne indsamling i Egebjerg.
     
  • Andelshaveforeningen Tjørnebjerg, især kloakudvalget, for deres store arbejde med at få kloakeret hele haveforeningen. En proces, der sikrer, at alt spildevand fra haveforeningen i fremtiden bliver håndteret korrekt. Tjørnebjerg Andelshaveforening har været pionerer på området og i resten af Ballerup kan vi bruge deres erfaringer, når de øvrige kolonihaveforeninger skal følge trop.

Modtager af Ballerup Kommunes Miljøpris i 2008:

  • Kantinebestyrer Michael Freyvald Hansen fra ISS for sin indsats med at ændre Rådhusets kantine fra 2 % til 72 % økologisk kost - i løbet af ganske få måneder.

Modtager af miljødiplom i 2008:

  • Plejecenter Toftehaven hvor både teknisk personale, omsorgspersonale og beboere har deltaget aktivt for at nedbringe elforbruget kraftigt. Blandt initiativerne er bl.a.:
    • bevægelsesfølere, der slukker lyset, hvis der ikke er nogen i lokalet
    • uddeling af huskesedler, hvis nogen glemmer at lukke lyset efter sig

Modtager af Ballerup Kommunes Miljøpris i 2007:

  • Naturvejleder Keld Nørgaard for sin mangeårige formidling af miljø- og naturforståelse til kommunens borgere. Som naturvejleder leverer Keld Nørgaard langt mere, end man kan forvente og hans engagement er smittende. Keld giver oplevelser, der viser den sammenhæng, der er mellem mennesker, natur og samfund. 
     
    Dommerkomiteen var ikke i tvivl om, Keld Nørgaard har haft en afgørende betydning for den generelle natur- og miljømæssige bevidsthed i Ballerup Kommune.
     
  • Hans Ole Bill-Jessen og Steen Bakhøj for deres engagement i reetableringen af paddesøen i Måløv Naturpark. Hans Ole Bill-Jessen og Steen Bakhøj har søgt Københavns Amt om tilskud til naturgenopretningsprojektet og har talt padder og flyttet æg, når der var dele af søen, der tørrede ud. Med andre ord har de kæret om de små padder, som var det en del af deres egne familier. 
     
    Dommerkomiteen var begejstret for, at Hans Ole Bill-Jessen og Steen Bakhøj som borgere i Måløv har gjort en kæmpe indsats for det lokale naturliv, og brugt en stor del af deres fritid på at arbejde for etablering af paddesøen. Det er lige præcis borgere som dem, der er baggrunden for etableringen af miljøprisen i sin tid.

Modtager af Ballerup Kommunes Miljøpris i 2006:

  • Kollektivbyen Grantoften for at gennemføre miljøforbedringer på alle fronter, som fx:
    • vandbesparende toiletter i alle boliger
    • blandingsbatterier forsynet med vandsparende perlatorer i køkkener
    • termoblandingsbatterier i badeværelser

Modtager af miljødiplom i 2006:

  • Tina Findshøj, Måløv Naturparks Bjørnebande, der er lokal ildsjæl, særdeles aktiv og stor inspirationskilde i bekæmpelse af bjørneklo i Måløv Naturparks Bjørnebande.

Modtager af Ballerup Kommunes Miljøpris i 2005:

  • Ejendomsinspektør Søren Sørensen fra Baldersbo afd.10 for ”at være en banebryder i sit lokalområde, for at styrke miljøarbejdet og øge miljøbevidstheden blandt boligafdelingens beboere og ansatte”.

Modtager af miljødiplom i 2005:

  • Køkkenledere i kommunens vuggestuer og børnehuse for deres mangeårige arbejde med at omlægge til økologisk kost i daginstitutionerne. 

Modtagere af Ballerup Kommunes Miljøpris i 2004:

  • BASF Health & Nutrition A/S for at have vist miljøengagement ud over det forventelige og for at bidrage positivt til spredningen af denne holdning
     
  • Grønne Daginstitutioner for mange års ihærdigt arbejde med miljø- og naturarbejde i Ballerups daginstitutioner. Grønne Daginstitutioner er et udvalg, som repræsenterer alle daginstitutionstyper i Ballerup Kommune. Udvalget har gennem årene arbejdet med emner, som fx:
    • økologisk kost
    • affaldssortering
    • miljøstyring
    • naturlegepladser

Modtager af miljødiplom i 2004:

  • Måløv Renseanlæg for deres EMAS-certificering
     
  • Danmarks naturfredningsforening Ballerup Lokalkomite for deres kursus for daginstitutionerne
    på Østerhøj.

Andre sider i Miljøpris

Kontakt

Ballerup Kommune

Anette Nielsen Kollits

41 75 01 30

E-mail