Nu er der papir på samarbejdet

Formel samarbejdsaftale med tyske Brandenburg An Der Havel blev underskrevet ved en formel ceremoni
30. juni 2017

Ballerup har nu underskrevet en formel samarbejdsaftale med vores tyske samarbejdsby, Brandenburg An Der Havel.

Ballerups borgmester Jesper Würtzen, og de to viceborgmestre Lolan Ottesen og Kåre Harder Olesen, var i denne uge en tur i Tyskland for at besøge vores samarbejdsby, Brandenburg An Der Havel. 

Begge byer har så stor glæde af samarbejdet, at de gerne vil have papir på det gode forhold. De underskrev derfor en formel samarbejdsaftale under en højtidelig ceremoni på rådhuset i Brandenburg An Der Havel.

Så nu kan skolerne se frem til flere lærerige studieture til Tyskland, og vi glæder os til at udveksle flere erfaringer indenfor kultur- og socialområdet.