Ny skovbørnehavegruppe åbner i Egebjerg

Skovbørnehavegruppe
7. marts 2017

Børnehuset Valhalla har fået endnu en skovbørnehavegruppe - nu med optag fra hele Ballerup Kommune. Skovbørnehavegruppen åbner for optagelse 7. marts 2017.

Tirsdag den 2. maj 2017 tager en ny skovbørnehavegruppe på 12 børn og 2 pædagoger for første gang af sted fra en nyoprettet skovgruppe i Børnehuset Valhalla. Den nye skovgruppe er del af Valhallas skovgruppeordning Bifrost, der er baseret på, at børnene på skift er ude i skoven i 3-ugers forløb og hjemme på børnehusets store naturgrund

Rygsækken pakkes med madpakker, vandflaske og skiftetøj, og så er det ellers af sted gennem lågen og ud i den grønne skov for at finde de særlige steder, som Hareskoven er fyldt med.

Børnehuset, som ligger på en stor naturgrund lige ud til Hareskoven, har længe arbejdet med en pædagogisk profil, hvor naturen er en vigtig del af hverdagen.

I børnehuset er der særlige naturrum, som er kombineret naturværksted og skovordningens garderobe. Når børnene kommer hjem fra skoven, kan de sammen med pædagogerne undersøge de ting, de har samlet, lave sjove forsøg og forskellige udstillinger. I et tilstødende rum er der mulighed for at samles, reflektere, tegne og fortælle eventyr, inden børnene resten af dagen er sammen med de øvrige børn i børnehuset - enten inde eller ude på den store naturgrund.

Yderligere information og vigtige datoer

Ønsker du yderligere oplysninger om skovbørnehavegruppen, kan du ringe til pædagogisk leder Irene Videbæk Bendtsen på tlf. 4477 3526.

Åbent hus om skovbørnehavegruppen

Dato: Tirsdag den 21. marts
Tid: 15.00 - 17.00
Adresse: Valhalla i Skoven, Egebjerghuse 39, 2750 Ballerup

Opskrivning og optagelse i skovbørnehavegruppen

I forbindelse med åbning af skovbørnehaven gælder der en særlig procedure for opskrivning:

Tirsdag d. 7. marts åbnes der for opskrivning
Skriv dit barn op via digital selvbetjening fra: ballerup.dk/opskrivning/dagtilbud

Torsdag d. 30 marts trækkes der lod om de 12 første pladser
Der trækkes lod mellem de børn, der er skrevet op, og som er fyldt tre år pr. 1. maj 2017.

Søskendekriteriet (se de generelle regler) gælder også ved udlodning af de første pladser. Børn fra andre kommuner kommer først i betragtning, hvis ikke der er ansøgere nok fra Ballerup Kommune.

De næste ledige pladser tildeles efter de generelle regler:

Der er en særskilt opskrivningsliste for skovbørnehavegruppen. Et barn skal fylde tre år senest ved udgangen af den måned, det optages i skovbørnehavegruppen. Ledige pladser tildeles efter anciennitet (opskrivningstidspunkt), dog således at børn med søskende i skovbørnehaven på optagelsestidspunktet har fortrinsret over andre børn, og børn fra andre kommuner kommer efter børn fra Ballerup Kommune. Man kan godt være skrevet op til skovbørnehavegruppen, selv om man allerede har en børnehaveplads.

Der gøres opmærksom på, at der i 2. halvår 2017 sker en større om-/udbygning af Valhalla. Det kan betyde, at det bliver aktuelt at genhuse børnene andre steder i kortere perioder