Nyt regn- og spildevandssystem i centrum

Novafos etablerer nyt regn- og spildevandssystem i centrum af Ballerup
22. september 2017

Fra september 2017 til april 2018 borer Novafos en ny ledning til spildevand under vejene fra Centrumgaden til Baltorpvej for at skabe et nyt effektivt regn- og spildevandssystem i Ballerup Bymidte.

For at imødekomme fremtidens kraftige regnskyl vil Novafos frem til april 2018 etablere et nyt system til regnvand og spildevand i bymidten. Novafos er vandselskab i Allerød, Ballerup, Egedal, Frederikssund, Furesø, Gentofte, Gladsaxe, Hørsholm og Rudersdal Kommuner.

Den nye spildevandsledning kommer til at ligge mellem 6 og 11 meter under jorden, og der vil være i alt syv byggepladser med hvert deres byggegrube. Spildevandsledningen bores mellem de syv byggegruber.

 

Byggepladserne vil være synlige i bybilledet, og der kan forekomme gener som vibrationer og støj. Novafos har sat vibrationsmålere på udvalgte bygninger for at sikre, at vibrationerne ikke overstiger grænseværdierne.

Novafos vil sørge for, at der er adgang til alle boliger for renovation og udrykningskøretøjer i byggeperioden.

 

Du kan se kort over de berørte områder og tidsplanen for byggegruberne herunder.

 

Byggepladser:

•Grube 1: Slut september – slut november 2017

•Grube 2: Slut september – slut november 2017

•Grube 3: Start oktober – slut december 2017

•Grube 4: Start oktober 2017 – slut januar 2018

•Grube 5: Sidst oktober 2017 – slut januar 2018

•Grube 6: Midt november 2017 – midt januar 2018

•Grube 7: Midt oktober 2017 – start november 2018. Genoptages januar  – april 2018.

 

 

Hvis du har spørgsmål til projektet, er du velkommen til at kontakte projektleder i Novafos Anders Valentin på telefon 4420 8000 eller på anv@novafos.dk.

Novafos etablerer nyt regn- og spildevandssystem i centrum af Ballerup