Ottendeklasseelever vinder tur til Kina og Tyskland

Kinakonkurrence - vindere 2019
10. april 2019

Otte elever vinder den årlige Bycirklens Kina-konkurrence. Turen går til Wuxi. Desuden skal ti elever til Brandenburg an der Havel – Ballerup Kommunes samarbejdsby i Tyskland.

Der var klapsalver og enkelte glædestårer på Ballerup Rådhus, da vinderne blev afsløret af Ballerup Kommunes borgmester Jesper Würtzen (A).

I alt 300 elever på fem af kommunens skoler har deltaget i konkurrencen om en tur til millionbyen Wuxi. På turen får eleverne indblik i kinesisk kultur og kinesiske traditioner. De otte vindere skal følge undervisningen på en af samarbejdsskolerne og bo privat hos en kinesisk familie.

Eleverne tager af sted i september. Det er sjette gang, Ballerup Kommune sender ottendeklasser til Wuxi.

Desuden vinder 10 elever en tur til Ballerup Kommunes samarbejdsby Brandenburg an der Havel i Tyskland.

De skal af sted i maj. Her deltager de i et videodokumentarforløb og skal dele oplevelser med 40 andre unge fra Tyskland, Frankrig, Israel og Danmark.

Alle deltagere i konkurrencen har udarbejdet en ansøgning. Her beskriver de, hvad de kan bidrage med som repræsentanter for Ballerup Kommune i Wuxi og Brandenburg an der Havel.

Borgmester Jesper Würtzen sendte eleverne af sted med beskeden om, at verden kun bliver større.

”Kommunalbestyrelsen i Ballerup Kommune tror på, at det er rigtigt vigtigt, at unge mennesker møder andre kulturer og mennesker. Vi ønsker, at børn og unge bliver præsenteret for en internationaliseret verden, hvor vi på tværs af landegrænser arbejder sammen. Det modner jer at opleve en fremmed verden. Jeg er sikker på, at I på fornemste vis vil være gode ambassadører for jeres skoler og Ballerup Kommune.”

De skal til Kina:
Anton Fu Hou Dong, Hedegårdsskolen
Victoria Branth, Måløvhøj Skole (afd. Måløv)
Aleksandar Kodzhabashiev, Måløvhøjskole (afd. Østerhøj)
Emma Engvang Hansen, Måløvhøj Skole (afd. Østerhøj)
Clara Louise Hein, Måløvhøj Skole (afd. Østerhøj)
Anna Xinan Bundgaard Skotte, Måløvhøj Skole (afd. Østerhøj)
Clara Brandsborg, Skovvejens Skole
Louise Hjulmand, Hedegårdsskolen

De skal til Tyskland:
Clara Lønroth
Mia Larsen
Anna Skotte
Clara Ruskov
Joy Liu
Signe Petersen
William Jacobsen
Frederik Schmidt
Mikkel Ottosen
Anton Lundeman

Alle elever er fra Måløvhøj Skole – afdeling Østerhøj.

Anna Xinan Bundgaard Skotte vinder som første elev nogensinde en tur til både Kina og Tyskland.

Om Bycirklen

Bycirklen er et samarbejde mellem tre kommuner. Ballerup Kommune, Egedal Kommune og Frederikssund Kommune. Et strategisk samarbejde, som blandt andet fremmer og synliggør den nordvestlige del af hovedstadsregionen som et dynamisk erhvervs- og byudviklingsområde.     

Sammen med de otte elever fra Ballerup Kommune, skal elever fra Egedal Kommune og Frederikssund Skole også med til Wuxi i september.

Kinakonkurrence - vindere 2019

Vindere Kina, (fra venstre mod højre).

Anton Fu Hou Dong, Victoria Branth, Aleksandar Kodzhabashiev, borgmester Jesper Würtzen, Emma Engvang Hansen, Clara Louise Hein, Anna Xinan Bundgaard Skotte og Clara Brandsborg. Louise Hjulmand var ikke til stede.

Tur til Tyskland - vindere 2019 

Vindere Tyskland, (fra venstre mod højre).

Clara Lønroth, Mia Larsen, Anna Skotte, Clara Ruskov, Joy Liu, borgmester Jesper Würtzen, Signe Petersen, William Jacobsen, Frederik Schmidt, Mikkel Ottosen og Anton Lundeman.

Kinakonkurrence - vindere 2019 - efter afsløring

Kinakonkurrence - vindere 2019 - efter afsløring #2