Pensionistudflugt 2020: Du kan ombytte din billet fra 12. august kl. 14.00

Gerlev Kro
23. juni 2020

Årets pensionistudflugter er blevet udskudt fra sommeren til september på grund af indsatsen med at forhindre spredning af coronavirus. Din billet til turen gælder stadig, men skal ombyttes. Nu er datoen for ombytning klar.

Fra og med onsdag den 12. august klokken 14.00 og frem til dagen før den enkelte tur kan du ombytte din billet til årets pensionistudflugter, som i år går til Gerlev Kro i Jægerspris.

Du skal ombytte din billet på Ballerup Bibliotek eller kulturhusene i Skovlunde eller Måløv. Det er nødvendigt at ombytte din billet til en ny dato, hvis du ønsker at deltage på en af de nye datoer.

Datoerne for pensionistudflugterne er:

  • Mandag den 7. september
  • Tirsdag den 15. september
  • Mandag den 21. september
  • Onsdag den 23. september
  • Tirsdag den 29. september
  • Onsdag den 30. september

Hvis du ikke kan deltage på en af de nye datoer, kan du få pengene tilbage for din billet. Det kræver også, at du møder op på Ballerup Bibliotek eller kulturhuset i Skovlunde eller Måløv.

Spred jer ud over dagen

Vi opfordrer til, at alle ikke møder op præcis klokken 14.00, men spreder sig ud over dagen. På grund af situationen med coronavirus skal vi helst ikke være for mange samlet på samme tid.

Husk din oprindelige billet fra den aflyste tur!