Populært foredrag satte fokus på den aldrende hjerne

Ellen Garde
28. maj 2019

Hjerneforsker Ellen Garde satte i sidste uge fokus på den aldrende hjerne i relation til demens ved et gratis arrangement af Alzheimerforeningen.

Foto: Ellen Garde under foredraget i Aktiv Center Ballerup

Hjernen er en finurlig størrelse, og vi ønsker gerne at holde den sund og frisk hele livet. Men hvad sker der med hjernen, når vi bliver ældre? Kan vi selv gøre noget, for at holde den frisk?

Det blev der sat fokus på i sidste uge, da hjerneforsker Ellen Garde holdt foredrag i Aktiv Center Ballerup om den aldrende hjerne i relation til demens. Foredraget blev arrangeret af Ballerup kommune, Alzheimerforeningen, Ældre Sagen og Aktive Seniorer Ballerup, som lige nu samarbejder om at sætte større fokus på demens og et aktivt ældreliv blandt Ballerups borgere.

Arrangementet var meget populært og der arbejdes på at lave en gentagelse senere på året. Så hold øje med www.ballerup.dk