Renovering af bro på Måløv Byvej

Vejdirektoratet påbegynder renovering af broen på Måløv Byvej
24. maj 2017

Trafikanterne på Måløv Byvej mellem Jungshøjvej/Smørumvej og Måløvbakken skal væbne sig med tålmodighed. I slutningen af maj begynder Vejdirektoratet nemlig arbejdet med at renovere broen.

Arbejdet vil foregå i dagtimerne i tidsrummet fra kl. 9.00 til 15.00. Under omlægningen vil køresporene skiftevis blive afspærret. Hvis alt går som planlagt, er arbejdet færdiggjort i slutningen af september 2017. Broarbejde er dog altid meget afhængig af vejret, og derfor kan der være dage, hvor arbejdet ikke kan foregå.

For yderligere information om arbejdet og den generelle trafiksituation, se trafikken.dk. Her kan du også læse, hvor du skal henvende dig, hvis du har spørgsmål til renoveringen.