Rolighedsvej spærres for busdrift

bus
12. februar 2018

I perioden 21. februar - 19. april er Rolighedsvej spærret for busdrift, og servicebusserne 834 og 835 kører derfor ikke til Aktiv Center Ballerup

Rolighedsvej er spærret for busdrift på grund af kloakarbejde fra onsdag den 21. februar til og med torsdag den 19. april 2018. Det betyder, at servicebuslinjerne 834 og 835 ikke kan køre på Rolighedsvej og til Aktiv Center Ballerup i denne periode.

Skal du til Aktiv Center Ballerup, kan du enten bruge stien langs S-banen fra Ballerup Station eller stien fra Baltorpvej/Rugvænget.

Servicebus 835 vil holde længere tid ved Ballerup Rådhus, hvis den er foran køreplanen. Vær til gengæld opmærksom på, at servicebussen kan køre op til fem minutter tidligere end normalt fra stoppestedet ved Sundhedshuset.