Familier og børn med overvægt

Det kan være rigtig svært at se, hvornår ens barn vejer for meget. Men som mor eller far er det enormt vigtigt være opmærksom, for overvægtsproblematikker kan få alvorlige konsekvenser både i barndommen og senere i livet.

Her på siden kan du læse om overvægt, og få gode råd til at give både dig og dit barn et sundere liv. 

Vi har samlet nogle emner som kan være relevant for dig. 

Hvis du vil vide mere om overvægt og anbefalinger, har Sundhedsstyrelsen nogle anbefalinger. 
Dem kan du læse om her.

Det kan være svært at vide, hvornår ens barn vejer for meget. Du kan bruge værktøjet BMI (Body Mass Index) til at finde ud af om dit barn vejer for meget.

Du kan teste om dit barn vejer for meget ved at klikke  her.

Testen skal ses i sammenhæng med fx taljemål og fedtprocent. Derfor er det vigtigt at du lader en fagperson gøre den endelige vurdering – denne fagperson kan fx være barnets skolesundhedsplejerske eller praktiserende læge.

Hvad er overvægt?

Overvægt er som oftest en tilstand hvor der er en stor mængde fedt lagret i kroppen, og i en grad der udgør en risiko for barnets helbred.

Overvægt skyldes altovervejende ubalance i den energi man indtager i sin mad og den energi man forbrænder. Det vil sige, at spiser og drikker man mere end ens krop bruger, oplagres fedt rundt omkring på kroppen og barnets vægt stiger.

Hvert femte barn er overvægtigt i Danmark og 70 % af dem er det stadig som voksen.

Børn med overvægt har både fysiske, psykiske og sociale bivirkninger. Overvægtige børn oplever forstadier til sukkersyge, astma og forringet leverfunktion.

Derudover får overvægtige børn smerter i knæ og hofter, fordi de vejer mere end deres knogler, muskler og led kan holde til. Udover fysiske bivirkninger, oplever overvægtige børn dårlig selvværd og selvtillid.

Ligeledes er de ekstra udsat for drilleri og mobning, som kan gøre dem ensomme og isolerede fra samvær og leg med andre børn.

For at undgå, at overvægtige børn senere i livet udvikler livstruende sygdomme som kræft, hjertekarsygdomme, type-2-diabetes og slidgigt, er det enormt vigtigt at ændre børnenes usunde vaner for at få et mere aktivt og sundere liv.

Her har især børnenes forældre en vigtig betydning i at være rollemodeller og støttepersoner i børnenes kamp mod overvægt.

Det kan være svært at finde ud af hvor man skal starte. Men helt overordnet, skal du og dit barn opbygge nogle sundere mad-, drikke- og aktivitetsvaner.

Men hvad er så godt at spise og drikke, og hvilke aktiviteter er sjove?

I højrespalten er lavet en guide med råd og ideer der kan hjælpe dig og dit barn på vej.

Få forskellig inspiration og tilbud til at du og dit barn kan få hjælp til at bevæge jer mere i hverdagen.